... hvo som flygte kan
2.0
Olav Hergels succesroman "Flygtningen" er på film blevet til "Flugten". Den har Iben Hjejle i hovedrollen som en dansk journalist, der bliver kidnappet af Taleban, som vil bytte hendes liv for en fuldstændig tilbagetrækning af de danske tropper fra Afghanistan. Heldigvis fatter et ungt Taleban-medlem sympati for journalisten og hjælper hende med at flygte, mod at hun lover aldrig at fortælle om det, så han ikke selv bliver dræbt. Hjemme bliver journalisten først en heltinde, men da hendes afghanske redningsmand også kommer til Danmark, sidder hun pludselig fast i et spind af løgne.
Jeg har ikke læst Hergels roman, men ved, at han har sin baggrundsviden mere end på plads fra mange år på Berlingeren og Politiken. Han har bl.a. vundet Cavlingprisen for sine artikler om flygtninge. Derfor overrasker det mig så, at skildringen af dansk politik og medieverdenen virker utroligt forsimplet i "Flugten".
Der er ingen tvivl om, at Hergel gerne har villet sætte spørgsmålstegn ved den danske flygtningepolitik, men jeg synes, at filmen mere end noget andet forfladiger emnet. Den bliver aldrig rigtig skarp eller rigtig spændende, og fordi den er så forhippet på at banke sine pointer ind, bliver personerne udstyret med replikker, som bare er utroværdige. Jeg tænkte flere gange, at sådan ville en politiker eller chefredaktør aldrig sige. Værst er det dog, at hovedpersonen simpelt hen opfører sig som et fjols. Netop fordi hun er journalist, burde hun vide, at der findes situationer, hvor alle éns problemer kan løses med et opkald til "Go' morgen Danmark" ... men ikke her. Og så piller slutningen i øvrigt al gennemslagskraft ud af filmens budskab.
"Flugten" er instrueret af Kathrine Windfeld, som her debuterer som spillefilminstruktør. Hun har dog en solid baggrund i tv som instruktør og assistent på en håndfuld af de senere års store danske tv-serier. Og det er nok forklaringen på, at jeg synes, filmen virker som et oppustet afsnit af en DR-søndagsserie. Det gælder både i den lettere ustrukturerede fortællestil med mange småscener og personer, der glider ind og ud af handlingen uden at blive sat skarpt i scene. Og i den kølige æstetik, hvor det tilsyneladende er meningen, at ufokuserede panoreringer skal skabe spænding, mens tilfældige zoom-effekter og mængder af håndholdt kamera skal skabe autenticitet.
Føj dertil, at skuespillet også højst er halvgodt. Iben Hjejle lægger tydeligvis mange kræfter i hovedrollen, men er alligevel ikke helt overbevisende. Og de mange bipersoner flakser som nævnt lidt ind og ud, mens de siger deres lidt for opstyltede replikker.
"Flugten" er et behjertet forsøg på at lave en aktuel og relevant dansk politisk thriller. Jeg synes bare aldrig, den letter. Og det er ikke, fordi der er nogen dele af produktionen, som er decideret pinlige. Den er bare under middel hele vejen rundt.
Jeg har ikke læst Hergels roman, men ved, at han har sin baggrundsviden mere end på plads fra mange år på Berlingeren og Politiken. Han har bl.a. vundet Cavlingprisen for sine artikler om flygtninge. Derfor overrasker det mig så, at skildringen af dansk politik og medieverdenen virker utroligt forsimplet i "Flugten".
Der er ingen tvivl om, at Hergel gerne har villet sætte spørgsmålstegn ved den danske flygtningepolitik, men jeg synes, at filmen mere end noget andet forfladiger emnet. Den bliver aldrig rigtig skarp eller rigtig spændende, og fordi den er så forhippet på at banke sine pointer ind, bliver personerne udstyret med replikker, som bare er utroværdige. Jeg tænkte flere gange, at sådan ville en politiker eller chefredaktør aldrig sige. Værst er det dog, at hovedpersonen simpelt hen opfører sig som et fjols. Netop fordi hun er journalist, burde hun vide, at der findes situationer, hvor alle éns problemer kan løses med et opkald til "Go' morgen Danmark" ... men ikke her. Og så piller slutningen i øvrigt al gennemslagskraft ud af filmens budskab.
"Flugten" er instrueret af Kathrine Windfeld, som her debuterer som spillefilminstruktør. Hun har dog en solid baggrund i tv som instruktør og assistent på en håndfuld af de senere års store danske tv-serier. Og det er nok forklaringen på, at jeg synes, filmen virker som et oppustet afsnit af en DR-søndagsserie. Det gælder både i den lettere ustrukturerede fortællestil med mange småscener og personer, der glider ind og ud af handlingen uden at blive sat skarpt i scene. Og i den kølige æstetik, hvor det tilsyneladende er meningen, at ufokuserede panoreringer skal skabe spænding, mens tilfældige zoom-effekter og mængder af håndholdt kamera skal skabe autenticitet.
Føj dertil, at skuespillet også højst er halvgodt. Iben Hjejle lægger tydeligvis mange kræfter i hovedrollen, men er alligevel ikke helt overbevisende. Og de mange bipersoner flakser som nævnt lidt ind og ud, mens de siger deres lidt for opstyltede replikker.
"Flugten" er et behjertet forsøg på at lave en aktuel og relevant dansk politisk thriller. Jeg synes bare aldrig, den letter. Og det er ikke, fordi der er nogen dele af produktionen, som er decideret pinlige. Den er bare under middel hele vejen rundt.
16/01-2009
