smuk, livsklog, velspillede og lidt lang film

5.0
Sean Penn har instrueret film som ”The indian runner” og ”The Pledge”. Men ”Into the Wild” er den måske største film af ham.

I denne smukke, livskloge, velspillede og lidt lange film, møder vi den unge Christopher McCandless (Emilie Hirsch) der lige har afsluttet sin eksamen. Verdenen står nu åben for ham, og måske også drømmejobbet.
Men Christopher har andre planer med sit liv. Han har nemlig en stor drøm om, at tage ind i vildmarken til Alaska. Så uden hans mor, far eller elskede søster ved det, efterlader han alt hvad han ejer, og tager på en stor rejse til Alaska.
På den rejse møder han en masse mennesker der hjælper ham (Eller omvendt). Selvom de mange mennesker han bliver venner med, kan det ikke stoppe hans rejse. Han fortsætter sin lange og svære rejse til Alaska.

Først var jeg virkelig i tvivl om hvor hvidt jeg ville have denne film. Jeg synes den lød lidt tynd, og en længde på 2 timer og 22 minutter gjorde mig lidt skeptisk. Men jeg besluttede mig alligevel at give filmen en chance, og det fortryder jeg bestemt ikke.
Into The Wild er en fantastisk film. Og selvom den er lang, er der ingen tvivl om at længden er nødvendig for filmen, selvom jeg også synes det er noget langt, kunne jeg ikke se at filmen skulle fungere uden en af scenerne.
Filmen er også utrolig smuk, og de storslået billeder ag den flotte natur er da også nødvendige for filmens overlevelse.

Skuespillet er bestemt også værd at nævne. Emilie Hrisch er ganske enkelt fænomenal i hovedrollen. Det er rat at se, at den uge skuespiller kan mere end bare ungdomsfilm og komedier, og vil bestemt gerne se ham flere af disse mere udfordrende roller. Han forstår at sætte sig ind i sin rolles historie og udnytte hver detalje. Filmen består også af en masse gode biroller. Blandt andet ses Katherine Keener, Jena Malone, Kristen Steward og Hal Holbrook, der blev nomineret for en Oscar for sin rolle. Og så selvfølgelig en kort medvirken af to danske skuespillere.

Alle disse detaljer blandes sammen til en stor film, der både er god, rørende og meget livsbekræftende. En film der skal ses, men man skal være klar på, at der er en lang film. Har du intet imod det, bliver du næppe skuffet over denne film jeg næsten vil kalde et mesterværk
Ind i vildmarken