- Tyranny of Evil Men -
6.0
I "Pulp Fiction" udspiller der sig en større eksistentialistisk kamp mellem transcenderende og materielle styrker på et overvejende nihilistisk territorium om ting som menneskelig stolthed og nåde, hvor de enkelte valgsituationer har afgørende betydning for karaktererne.
Jules og Vincent - to lejemordere - skal ud og myrde nogle fyre som har røvrendt gangsteren Marsellus Wallace. Mens de mindst venter det springer en fyr frem der havde gemt sig på toilettet, og skyder imod Jules og Vincent - uden at ramme. Mens Vincent ikke henkastes til dybere refleksion, er Jules derimod forvisset om, at han har været udsat for Herrens indgriben - et mirakel. Jules vælger ikke at myrde længere, og vil starte et nyt spartansk liv som hyrde for Herren. Vincent håner denne teologiske logik, og forsætter ufortrødent sin daglige vej.
Toiletbesøg, som oftest er et mindre filmisk tabu, idet de udstiller kroppens animalske funktioner og stinkende processer, bruges her til at karakteriserer Vincent, hvis tre besøg på toilettet herefter får gradvis større skæbnesvanger betydning - han træder midt ind i et røveri, finder Mia i en heroin-overdosis, og bliver pløkket. På samme allegoriske vis tegnes et opfindsomt billede af Vincents åndelige død, da afvisningen af miraklet først optræder i den sidste halvdel, hvor man har bevidstheden om hans død.
“Night of the fight, you may feel a slight sting. That's pride fuckin' with you. Fuck pride! Pride only hurts, it never helps. You fight through that shit.”
Et spydigt varsel om den anale voldtægt, hvor netop stoltheden gør mest ondt - på trods af det mindre stik af fysisk smerte, og hvor Wallaces menneskelige værdighed testes ligesom de andre på den mest ultimative måde. Som Butch, der vælger at lade nåde gå for ret og redde sin dødsfjende fra en bestialsk skæbne. Ude af sit 'fangenskab', virker Butch nærmest genfødt (her uden det religiøse element) da han cruiser væk på chopperen ’Grace’.
Jules og Vincent - to lejemordere - skal ud og myrde nogle fyre som har røvrendt gangsteren Marsellus Wallace. Mens de mindst venter det springer en fyr frem der havde gemt sig på toilettet, og skyder imod Jules og Vincent - uden at ramme. Mens Vincent ikke henkastes til dybere refleksion, er Jules derimod forvisset om, at han har været udsat for Herrens indgriben - et mirakel. Jules vælger ikke at myrde længere, og vil starte et nyt spartansk liv som hyrde for Herren. Vincent håner denne teologiske logik, og forsætter ufortrødent sin daglige vej.
Toiletbesøg, som oftest er et mindre filmisk tabu, idet de udstiller kroppens animalske funktioner og stinkende processer, bruges her til at karakteriserer Vincent, hvis tre besøg på toilettet herefter får gradvis større skæbnesvanger betydning - han træder midt ind i et røveri, finder Mia i en heroin-overdosis, og bliver pløkket. På samme allegoriske vis tegnes et opfindsomt billede af Vincents åndelige død, da afvisningen af miraklet først optræder i den sidste halvdel, hvor man har bevidstheden om hans død.
“Night of the fight, you may feel a slight sting. That's pride fuckin' with you. Fuck pride! Pride only hurts, it never helps. You fight through that shit.”
Et spydigt varsel om den anale voldtægt, hvor netop stoltheden gør mest ondt - på trods af det mindre stik af fysisk smerte, og hvor Wallaces menneskelige værdighed testes ligesom de andre på den mest ultimative måde. Som Butch, der vælger at lade nåde gå for ret og redde sin dødsfjende fra en bestialsk skæbne. Ude af sit 'fangenskab', virker Butch nærmest genfødt (her uden det religiøse element) da han cruiser væk på chopperen ’Grace’.
29/01-2009
