Skæv på samlebånd
3.0
Stenerkomedien har ikke udviklet sig siden 70erne. ”Pineapple Express” er et stykke samlebåndsarbejde skåret ud af stoner/slackerkomedie-skabelonen, der ikke har ændret sig siden Cheech and Chong tændte deres joints første gang i 70erne.
Storrygeren Dale (Seth Rogen) og dealeren Saul (James Franco) rodes ud i en mordssag, da Dale ser en narkobaron og en politikvinde skyde en mand. Dale efterlader en joint på stedet af den særlige type kaldet Pineapple Express, og inden længe er politiet og to inkompetente lejemordere på nakken af dem.
De to ryger sig skæve og siger dumme ting, som det nu hører sig til i genren. Måske er det bare mig, men jeg ser ikke det supersjove i jokes som ”Couscous - the food's so nice they named it twice”. Det går lidt bedre i dialogudveklsingerne, hvor de i klassisk klovnestil på skift prikker hul i hinandens dumheder.
Faktisk bygger stoner-komedier på noget endnu ældre end Cheech and Chong-filmene. Nemlig buddy-comedies med to fjolser som omdrejningspunkt. I den genre er klassikerne naturligvis Laurel and Hardy-filmene, og hvis man sammenligner klovnerierne ”Pineapple Express” med de film, så er niveauforskellet gigantisk.
Selv hvis man ikke sammenligner med klassikerne, og i stedet tager filmen, for hvad den er—en komedie om skæve mennesker anno 2008 der gør dumme ting—så må jeg blot konstatere, at det kun udløser et par smil og et nogle fjogede halvfnis hos mig. ”Pineapple” er ikke en skraldgriner fra ende til anden.
Storrygeren Dale (Seth Rogen) og dealeren Saul (James Franco) rodes ud i en mordssag, da Dale ser en narkobaron og en politikvinde skyde en mand. Dale efterlader en joint på stedet af den særlige type kaldet Pineapple Express, og inden længe er politiet og to inkompetente lejemordere på nakken af dem.
De to ryger sig skæve og siger dumme ting, som det nu hører sig til i genren. Måske er det bare mig, men jeg ser ikke det supersjove i jokes som ”Couscous - the food's so nice they named it twice”. Det går lidt bedre i dialogudveklsingerne, hvor de i klassisk klovnestil på skift prikker hul i hinandens dumheder.
Faktisk bygger stoner-komedier på noget endnu ældre end Cheech and Chong-filmene. Nemlig buddy-comedies med to fjolser som omdrejningspunkt. I den genre er klassikerne naturligvis Laurel and Hardy-filmene, og hvis man sammenligner klovnerierne ”Pineapple Express” med de film, så er niveauforskellet gigantisk.
Selv hvis man ikke sammenligner med klassikerne, og i stedet tager filmen, for hvad den er—en komedie om skæve mennesker anno 2008 der gør dumme ting—så må jeg blot konstatere, at det kun udløser et par smil og et nogle fjogede halvfnis hos mig. ”Pineapple” er ikke en skraldgriner fra ende til anden.
03/02-2009
