Filmnørden anmelder Milk
3.0
Det er svært at forholde sig nogenlunde objektivt til en film, man synes er meget vigtig. Alligevel forsøger Filmnørden her, at gøre sit for at holde tungen lige i munden og anmelde Milk for den film den er og ikke for dens betydningsfulde, samfundskritiske budskab.
Milk er historien om Harvey Milk, der i 70'erne blev den første folkevalgte, homoseksuelle politiker i USA, inden han i '78 blev skudt og dræbt, af en af sine politiske modstandere. (Bemærk hvor hurtigt historien kan opsummeres…)
Der er enormt mange positive ting ved Milk, hvoraf en af de mest åbenlyse er Sean Penn. Udover at det er enormt svært for en skuespiller, at skulle genskabe en person, der er eller var virkelig, så er det endnu sværere, at skulle spille bøsse, uden at over- eller underdrive. Da visse bøsser har en tendens til at opføre sig en kende affekteret, kan det være svært at bedømme om det er skuespillet eller bøssen der er overdramatisk, men man er sjældent i tvivl, når man ser på Sean Penn. Han rammer sømmet lige på hovedet, med en velafbalanceret og rørende portrættering af Harvey. Penn flankeres af en lang række skuespillere, der i varierende grad også klarer bøsse-skuespillet godt. Især James Franco viser hvad han duer til.
Instruktøren Gus Van Sant formidler filmens historie med en tiltrængt tilbageholdenhed, for især fortællingen af denne historie, kunne let være blevet for sentimental eller for distanceret. Men Van Sants næse for fine billeder og balanceret tempo, gør at filmen aldrig kører i den ene eller den anden grøft. Der er fin balance mellem Milks personlige historie, hans venners oplevelser, det politiske landskab i San Francisco og USA i 70'erne og billedet af tiden.
Som du kan høre, var Filmnørden meget rørt over Milk, da han havde set den, men det ændrer ikke på den tomme fornemmelse han også havde, efter filmen. Det er som om der mangler noget. Se eksempelvis på handlingen. Som en af Filmnørdens kumpaner gjorde opmærksom på, så er der kun to egentlige handlingspunkter i denne historie: Harvey Milk bliver valgt og Harvey Milk bliver skudt. Andet sker der ikke i denne film. Selvom disse to handlingspunkter er omgivet af flot skuespil og masser af sjove, rystende, vedkommende og rørende scener og sidehistorier, så ændrer det ikke på, at dette er en tynd historie.
Og nu bliver Filmnørden rigtig grov, for tænk lige over følgende: er det filmen, eller Harvey Milk selv, der er imponerende? Det vil nemlig være en uhyre let og menneskelig fejl, at lade de positive tanker man har om Harvey Milk og hans bedrifter, smitte kraftigt af på filmen. Filmen Milk viderefortæller historien om Harvey Milk - og ikke andet. Den byder ikke ind med nye idéer eller udforsker alternative sider af historien. Den genfortæller kun. Den gør det eminent flot, ja, men gør det Milk til en god film? Efter Filmnørdens mening: nej, for allerede inden Gus Van Sant for første gang har råbt ACTION! på optagelserne til denne film, var den rørende, vigtig og vedkommende, ene og alene fordi historien om Harvey Milk er det. Ros, respekt (og tre stjerner) til instruktør og skuespillere for at gøre historien retfærdighed, ved IKKE at lave en dårlig film… men det er ikke ensbetydende med, at den er god.
Filmnørdens karakter:
Vigtig, flot, rørende historie - men en uambitiøs og tom film.
http://www.filmnoerden.com/
Milk er historien om Harvey Milk, der i 70'erne blev den første folkevalgte, homoseksuelle politiker i USA, inden han i '78 blev skudt og dræbt, af en af sine politiske modstandere. (Bemærk hvor hurtigt historien kan opsummeres…)
Der er enormt mange positive ting ved Milk, hvoraf en af de mest åbenlyse er Sean Penn. Udover at det er enormt svært for en skuespiller, at skulle genskabe en person, der er eller var virkelig, så er det endnu sværere, at skulle spille bøsse, uden at over- eller underdrive. Da visse bøsser har en tendens til at opføre sig en kende affekteret, kan det være svært at bedømme om det er skuespillet eller bøssen der er overdramatisk, men man er sjældent i tvivl, når man ser på Sean Penn. Han rammer sømmet lige på hovedet, med en velafbalanceret og rørende portrættering af Harvey. Penn flankeres af en lang række skuespillere, der i varierende grad også klarer bøsse-skuespillet godt. Især James Franco viser hvad han duer til.
Instruktøren Gus Van Sant formidler filmens historie med en tiltrængt tilbageholdenhed, for især fortællingen af denne historie, kunne let være blevet for sentimental eller for distanceret. Men Van Sants næse for fine billeder og balanceret tempo, gør at filmen aldrig kører i den ene eller den anden grøft. Der er fin balance mellem Milks personlige historie, hans venners oplevelser, det politiske landskab i San Francisco og USA i 70'erne og billedet af tiden.
Som du kan høre, var Filmnørden meget rørt over Milk, da han havde set den, men det ændrer ikke på den tomme fornemmelse han også havde, efter filmen. Det er som om der mangler noget. Se eksempelvis på handlingen. Som en af Filmnørdens kumpaner gjorde opmærksom på, så er der kun to egentlige handlingspunkter i denne historie: Harvey Milk bliver valgt og Harvey Milk bliver skudt. Andet sker der ikke i denne film. Selvom disse to handlingspunkter er omgivet af flot skuespil og masser af sjove, rystende, vedkommende og rørende scener og sidehistorier, så ændrer det ikke på, at dette er en tynd historie.
Og nu bliver Filmnørden rigtig grov, for tænk lige over følgende: er det filmen, eller Harvey Milk selv, der er imponerende? Det vil nemlig være en uhyre let og menneskelig fejl, at lade de positive tanker man har om Harvey Milk og hans bedrifter, smitte kraftigt af på filmen. Filmen Milk viderefortæller historien om Harvey Milk - og ikke andet. Den byder ikke ind med nye idéer eller udforsker alternative sider af historien. Den genfortæller kun. Den gør det eminent flot, ja, men gør det Milk til en god film? Efter Filmnørdens mening: nej, for allerede inden Gus Van Sant for første gang har råbt ACTION! på optagelserne til denne film, var den rørende, vigtig og vedkommende, ene og alene fordi historien om Harvey Milk er det. Ros, respekt (og tre stjerner) til instruktør og skuespillere for at gøre historien retfærdighed, ved IKKE at lave en dårlig film… men det er ikke ensbetydende med, at den er god.
Filmnørdens karakter:
Vigtig, flot, rørende historie - men en uambitiøs og tom film.
http://www.filmnoerden.com/
06/02-2009
