Blasfemisk
1.0
Nu er jeg stor fan af De Palmas "Carlitos Way" og selv om denne såkaldte prequel ikke så for godt ud på papiret, synes jeg at man skylder sig selv at se den, før man sabler den ned. Det skal nu gøres med god samvittighed.
Filmen tager fat i Carlito Brigantes tidlige dage, hvor han kom op i heroin-verdenen med sine venner Earl og Rocco. Dette skal dog ikke ske uden gnidniger, og derfra er der dømt gangsterfilm, med alt hvad der hører sig til. Uden nogen som helst form for intelligens.
Hvis vi starter med længden: Filmen er heldigvis kun 85 minutter lang, men dette føles alligevel som alt for lang tid. Man bliver overhovedet ikke fanget af nogen af karakterene som man gjorde i De Palmas verden. Actionscenerne er kedelige uden nogen elementær form for spænding, forhelligelsen af de spanske gangsteres moral bliver i den grad forøget, og instruktør og mauskriptforfatter Michael Bregman føler åbenbart ikke at det er vigtigt at vise denne verden i sidste ende får dig dræbt. På det punkt havde De Palma dog overskuddet til at fortælle en morale.
Manuskriptet er den store synder i denne film. Filmen ved aldrig hvor den skal hen. Det ene øjeblik er den dybt alvorlig og pludselig går der ren komedie i den, hvor især P.Diddy står for en masse friske one-liners, der ikke rigtigt hører hjemme nogen steder, og derfor gør det filmen endnu sværere at tage alvorligt. Et andet problem er at filmen bryder alle bånd med den gamle film, og vælger at vise hvorledes Carlito uden problemer kommer til Barbados med sine venner og bygger sandslotte. Jeeez....
Filmens dialog er også ovenud tåbelig og barnlig, specielt hos hovedrolleindehaver Jay Hernandez, der gennem hele filmen løber rundt med de to samme ansigtsudtryk uanset om han skyder eller knepper. Pacinos udgave havde karisma og fandenivoldskhed hvorimod Hernandez indeholder nogenlunde samme karisma som en muggen karklud.
Det eneste lyspunkt i castet er Luis Guzman (der spillede Pachanga i 1993) som en fordrukken lejemorder. En sjov lille tilføjelse og selvfølgelig Patrick Doyles tema, der bliver genbrugt i filmens intro.
Se hellere Carlitos Way to gange i træk og undgå denne stinker, der har den frækhed at kalde sig en "gangsterfilm med flere lag end de fleste".
Filmen tager fat i Carlito Brigantes tidlige dage, hvor han kom op i heroin-verdenen med sine venner Earl og Rocco. Dette skal dog ikke ske uden gnidniger, og derfra er der dømt gangsterfilm, med alt hvad der hører sig til. Uden nogen som helst form for intelligens.
Hvis vi starter med længden: Filmen er heldigvis kun 85 minutter lang, men dette føles alligevel som alt for lang tid. Man bliver overhovedet ikke fanget af nogen af karakterene som man gjorde i De Palmas verden. Actionscenerne er kedelige uden nogen elementær form for spænding, forhelligelsen af de spanske gangsteres moral bliver i den grad forøget, og instruktør og mauskriptforfatter Michael Bregman føler åbenbart ikke at det er vigtigt at vise denne verden i sidste ende får dig dræbt. På det punkt havde De Palma dog overskuddet til at fortælle en morale.
Manuskriptet er den store synder i denne film. Filmen ved aldrig hvor den skal hen. Det ene øjeblik er den dybt alvorlig og pludselig går der ren komedie i den, hvor især P.Diddy står for en masse friske one-liners, der ikke rigtigt hører hjemme nogen steder, og derfor gør det filmen endnu sværere at tage alvorligt. Et andet problem er at filmen bryder alle bånd med den gamle film, og vælger at vise hvorledes Carlito uden problemer kommer til Barbados med sine venner og bygger sandslotte. Jeeez....
Filmens dialog er også ovenud tåbelig og barnlig, specielt hos hovedrolleindehaver Jay Hernandez, der gennem hele filmen løber rundt med de to samme ansigtsudtryk uanset om han skyder eller knepper. Pacinos udgave havde karisma og fandenivoldskhed hvorimod Hernandez indeholder nogenlunde samme karisma som en muggen karklud.
Det eneste lyspunkt i castet er Luis Guzman (der spillede Pachanga i 1993) som en fordrukken lejemorder. En sjov lille tilføjelse og selvfølgelig Patrick Doyles tema, der bliver genbrugt i filmens intro.
Se hellere Carlitos Way to gange i træk og undgå denne stinker, der har den frækhed at kalde sig en "gangsterfilm med flere lag end de fleste".
10/02-2009
