Knugende film med løse ender
3.0
Der var dømt gys og knugende spænding denne søndag eftermiddag, da jeg og min kammerat tog i Kino for at se 1408.
Filmen starter som en klassisk gyser bør starte - alt er normalt, der lurer fred og ingen fare, man hører blot om Mike Enslins skrantende karriere og liv som forfatter til billige gyserbøger. Mike opsøger hjemsøgte hoteller, slotte osv. for at anmelde dem på "skræmmeskalaen" og anbefale dem til gyselystne folk. Han får nys om værelse 1408 på hotellet Dolphin, hvor der efter sigende skulle være sket et abnormt stort antal dødsfald i årenes løb. Dér må han selvfølgelig overnatte. Her oplever Mike Enslin et utal af skræmmende hændelser, der både afspejler hans personlige liv og maskeklædte mordere og voldsomme vejrforhold.
John Cusack, der spiller hovedrollen den kyniske ateist, Mike Enslin, gør en ganske god figur, mens også Samuel L. Jackson leverer en overbevisende præstation som Dolphin-hotellets direktør Mr. Olin.
Hvad, der i dette tilfælde bør sættes spørgsmålstegn er, hvor vidt de hændelser Mike udsættes for, er passende i en film, der tydeligvis sætter fokus på, hvor vidt paranormale ting eksisterer eller om det blot er vores sind, der spiller os et puds.
Det er spændende at se John Cusack resonere over, hvorfor han pludselig oplever de ting han gør i filmen, og det er interessant at opleve disse hændelser fra en meget kynisk person, der tydeligvis ikke tror på andre end sig selv.
Overordnet set blev jeg positivt overrasket. Her er tale om en film, der billed- og stemningsmæssigt gør sig rigtig godt. Man sidder dog med følelsen af, at eskapaderne kammer over mod slutningen og, der er mange af de ting, der sker på hotelværelset, der ganske enkelt ikke giver mening. Hvem er den maskeklædte morder? Hvem er den uhyggelige forfølger i skakten? Og når nu Mike bl.a. ser sin kone, sit barn og sin far, hvordan kan det så være at han også ser personer, der tydeligvis ingen rolle har i hans liv. Er det pure tankespind og selvskræmmende illusioner?
Man er således påtvunget at tage en del beslutninger selv, hvad angår historien, bl.a. omkring hvilke ting, der skal forestille at være illusioner og virkeligt.
Filmen er som sådan en veludført produktion, men der er simpelthen for mange løse ender til, at jeg kan belønne den med mere end 3 stjerner. Ikke, at jeg ikke ville, for jeg var faktisk rigtig godt underholdt.
Filmen starter som en klassisk gyser bør starte - alt er normalt, der lurer fred og ingen fare, man hører blot om Mike Enslins skrantende karriere og liv som forfatter til billige gyserbøger. Mike opsøger hjemsøgte hoteller, slotte osv. for at anmelde dem på "skræmmeskalaen" og anbefale dem til gyselystne folk. Han får nys om værelse 1408 på hotellet Dolphin, hvor der efter sigende skulle være sket et abnormt stort antal dødsfald i årenes løb. Dér må han selvfølgelig overnatte. Her oplever Mike Enslin et utal af skræmmende hændelser, der både afspejler hans personlige liv og maskeklædte mordere og voldsomme vejrforhold.
John Cusack, der spiller hovedrollen den kyniske ateist, Mike Enslin, gør en ganske god figur, mens også Samuel L. Jackson leverer en overbevisende præstation som Dolphin-hotellets direktør Mr. Olin.
Hvad, der i dette tilfælde bør sættes spørgsmålstegn er, hvor vidt de hændelser Mike udsættes for, er passende i en film, der tydeligvis sætter fokus på, hvor vidt paranormale ting eksisterer eller om det blot er vores sind, der spiller os et puds.
Det er spændende at se John Cusack resonere over, hvorfor han pludselig oplever de ting han gør i filmen, og det er interessant at opleve disse hændelser fra en meget kynisk person, der tydeligvis ikke tror på andre end sig selv.
Overordnet set blev jeg positivt overrasket. Her er tale om en film, der billed- og stemningsmæssigt gør sig rigtig godt. Man sidder dog med følelsen af, at eskapaderne kammer over mod slutningen og, der er mange af de ting, der sker på hotelværelset, der ganske enkelt ikke giver mening. Hvem er den maskeklædte morder? Hvem er den uhyggelige forfølger i skakten? Og når nu Mike bl.a. ser sin kone, sit barn og sin far, hvordan kan det så være at han også ser personer, der tydeligvis ingen rolle har i hans liv. Er det pure tankespind og selvskræmmende illusioner?
Man er således påtvunget at tage en del beslutninger selv, hvad angår historien, bl.a. omkring hvilke ting, der skal forestille at være illusioner og virkeligt.
Filmen er som sådan en veludført produktion, men der er simpelthen for mange løse ender til, at jeg kan belønne den med mere end 3 stjerner. Ikke, at jeg ikke ville, for jeg var faktisk rigtig godt underholdt.
10/02-2009
