Mesterlig

6.0
Så fik jeg set den.
For pokker en suveræn film! Man skal nok være historisk
interesseret og have en viden om hvad Watergate handlede om
for at fange alle detaljer.

Filmen giver også sit bud på hvad der skete bag kameraet hos både
Frost såvel som Nixon. Hvad var deres motiver.

Alle i filmen spiller rigtig godt, men selvfølgelig skal Frank Langella
fremhæves i rollen som Nixon. Glem Hopkins i Stone’s Nixon.
Langella spiller ganske enkelt suverænt, og hvis han ikke får en
Oscar er der nok andre grunde.
Nogen vil sikkert mene at fremstillingen giver ham for meget
sympati, hvilket måske er rigtigt. Men han formår i den grad at
fremstille Nixon’s indre dæmoner. Alle de facetter han har bliver
ved ansigtsmimik så tydelige, at man holder vejret når kameraet
zoomer ind. Dertil kommer at han rammer hans stemme, hans
kropsbygning og bevægelser lige i øjet. Humoren er også en stor
del af filmen, især i den første halvdel. Man får også med tydelighed
set hvor genial Nixon var, når kameraet kørte.
Frost/Nixon