Amerikansk remake?

3.0
Det var med små forventninger jeg fik ind til denne her lille gyser. Hvis man læser kort om hvad den handler om, så ligner det en gentagelse af den franske gyser Them, blot med amerikanske navne. Og det er det i store træk også. Jeg vil sågar gå langt og sige, at The Strangers er en decideret remake, men det er nok næppe noget filmen råber højt om.

Handlingen er stort set identisk med den franske. Et kærestepar fanget i deres eget hus af de fremmede. Det er kun den minimale baggrundshistorie om kæresteparret der er lidt anderledes, ellers er der mange ligheder.

The Strangers er på ingen måde bedre end Them. Så er det i hvert fald sagt med det samme. The Strangers er bare mindre vellykket. Filmen har flere øjeblikke, hvor vores hovedpersoner foretager nogle ulogiske og irriterende valg. Det undgik den franske gyser bedre, hvor personerne prøvede at træffe nogle logiske beslutninger i ekstreme situationer. Man er alligevel fanget af filmens snigende uhygge og nervepirrende spænding, og filmens holdes i en forholdsvis kort spilletid, og man er faktisk fint underholdt (næsten) hele filmen igennem. Slutningen er dog ikke ligeså ond som i Them, men går lige akkurat an. Fin underholdning, men ikke ligeså giftig som den originale, er jeg fristet til at sige.
The Strangers