Filmnørden anmelder Role Models
4.0
Den klassiske amerikanske komedie fik en tiltrængt vitaminindsprøjtning, da produceren Judd Apatow lavede filmene Knocked Up og Superbad. Med en heldig kombination af gode manuskripter og et hold af nye komikere, blev det til film, der faktisk var utroligt morsomme, men som i modsætning til næsten alle andre amerikanske ungdomskomedier, ikke var hysterisk platte. Den efterfølgende bølge af komedier, hvor Role Models godt kan tælles med (selvom den ikke er produceret af Apatow), har dog ikke kunne komme med noget der slår hverken Knocked Up eller Superbad - men denne film ligger i den bedre ende.
Danny og Wheeler arbejder som sælgere for et firma der producerer energidrikken Minotaur. De kører rundt på skoler og afholder præsentationer, hvor Danny fortæller om drikken, mens Wheeler iført minotaurkostume, brøler rundt og råber slogans. Wheeler elsker sit job, men Danny hader det. Danny bliver dumpet af sin advokat-kæreste og efter en særdeles horribel præsentation på en skole, brager Danny deres Minotaur-truck ind i skolens statue. De bliver arresteret og dømt til 150 timers samfundstjeneste, hvor de skal arbejde i storebror-programmet Sturdy Wings - et program hvor belastede børn og unge får hver sin "storebror". Wheeler får den flabede 8-årige Ronnie, der ikke kan åbne munden uden at komme med et udbrud af ukvemsord og Danny får den lidt ældre teenager Augie, der er fuldstændig besat af live-action rollespil.
Nej, du vinder ikke en præmie for at gætte, hvor denne film er på vej hen og hvordan den ender. Den ender naturligvis med at de alle sammen "lærer en lektie" og bliver gode venner og klæder sig ud som et velkendt glamrock-band og smadrer løs på en masse nørder i et gigantsik live-action rollespil… Ok, det sidste havde du måske ikke gættet, men det er stadig ret forudsigeligt og forbandet korrekt.
Alligevel er Role Models ganske underholdende, fordi den aldrig bliver plat eller åndssvag. Filmen er på ingen måde farlig og den har hele tiden kurs mod den politisk korrekte slutning, men undervejs tager den nogle afstikkere ind i mere politisk ukorrekt territorium. Det er samme metode som Knocked Up og Superbad bruger: politisk ukorrekt mål, med politisk ukorrekte afstikkere, uden at blive for plat eller overdrevet. Derudover afhænger denne slags film af, at skuespillerne kan bære det og det kan de. Paul Rudd er altid god, især fordi han underspiller sine roller så fint. Seann William Scott er sjældent Filmnørdens kop te, for han overspiller altid sine maniske roller, men her har instruktøren altså formået, at dæmpe Scotts maniske sider, med gode resultater. Derudover er de to "lillebrødre", Christopher Mintz-Plasse og Bobb'e J. Thompson, overbevisende, sjove og rigtigt godt castet. Sidst men ikke mindst at det er værd at bemærke, at Role Models er en god amerikansk ungdomskomedie der IKKE kun handler om sex... imponerende, genrens tilstand taget i betragtning.
Har du med andre ord lyst til, at grine lidt i biffen (uden de store forventninger), er Role Models et rigtigt godt bud på en biftur. Den er godt skrevet, har en god historie og er ikke mindst sjov.
Filmnørdens karakter:
Ganske underholdende
http://www.filmnoerden.com/
Danny og Wheeler arbejder som sælgere for et firma der producerer energidrikken Minotaur. De kører rundt på skoler og afholder præsentationer, hvor Danny fortæller om drikken, mens Wheeler iført minotaurkostume, brøler rundt og råber slogans. Wheeler elsker sit job, men Danny hader det. Danny bliver dumpet af sin advokat-kæreste og efter en særdeles horribel præsentation på en skole, brager Danny deres Minotaur-truck ind i skolens statue. De bliver arresteret og dømt til 150 timers samfundstjeneste, hvor de skal arbejde i storebror-programmet Sturdy Wings - et program hvor belastede børn og unge får hver sin "storebror". Wheeler får den flabede 8-årige Ronnie, der ikke kan åbne munden uden at komme med et udbrud af ukvemsord og Danny får den lidt ældre teenager Augie, der er fuldstændig besat af live-action rollespil.
Nej, du vinder ikke en præmie for at gætte, hvor denne film er på vej hen og hvordan den ender. Den ender naturligvis med at de alle sammen "lærer en lektie" og bliver gode venner og klæder sig ud som et velkendt glamrock-band og smadrer løs på en masse nørder i et gigantsik live-action rollespil… Ok, det sidste havde du måske ikke gættet, men det er stadig ret forudsigeligt og forbandet korrekt.
Alligevel er Role Models ganske underholdende, fordi den aldrig bliver plat eller åndssvag. Filmen er på ingen måde farlig og den har hele tiden kurs mod den politisk korrekte slutning, men undervejs tager den nogle afstikkere ind i mere politisk ukorrekt territorium. Det er samme metode som Knocked Up og Superbad bruger: politisk ukorrekt mål, med politisk ukorrekte afstikkere, uden at blive for plat eller overdrevet. Derudover afhænger denne slags film af, at skuespillerne kan bære det og det kan de. Paul Rudd er altid god, især fordi han underspiller sine roller så fint. Seann William Scott er sjældent Filmnørdens kop te, for han overspiller altid sine maniske roller, men her har instruktøren altså formået, at dæmpe Scotts maniske sider, med gode resultater. Derudover er de to "lillebrødre", Christopher Mintz-Plasse og Bobb'e J. Thompson, overbevisende, sjove og rigtigt godt castet. Sidst men ikke mindst at det er værd at bemærke, at Role Models er en god amerikansk ungdomskomedie der IKKE kun handler om sex... imponerende, genrens tilstand taget i betragtning.
Har du med andre ord lyst til, at grine lidt i biffen (uden de store forventninger), er Role Models et rigtigt godt bud på en biftur. Den er godt skrevet, har en god historie og er ikke mindst sjov.
Filmnørdens karakter:
Ganske underholdende
http://www.filmnoerden.com/
27/02-2009
