Lynch's bedste film til dato.

6.0
Meningerne er delte.

Enten hader man den, eller også elsker man den. Mange har kritiseret den for blot at være tilfældige amatør-agtige filmklip, klumpet sammen i en ukendelig masse. Det er helt forkert. Jeg vil tillade mig at sige lidt om handlingen her, selvom en vis person allerede har udredet en del.

*SPOILER*

Mange overser to meget vigtige personer i filmen. Den ene er pigen, der grædende sidder og ser tv på et værelse (hende man ser i starten, hun bliver kaldt "Lost Girl"), og den anden er personen der er kilden til alt ondt i filmen, The Phantom - det er den person Nikki/Sue skyder til sidst i filmen, og den person der i starten siger, at han søger en åbning.

Lost Girl er hovedpersonen i den tidligere indspilning af den Polske film, og hun er blevet fanget på værelse 47 (husk på at titlen på det polske folkesagn er "Vier Sieben.") Det er The Phantom der her fanget hende, for The Phantom er personificeringen af selve forbandelsen af manuskriptet.
Lost Girl har gennemgået stort set det samme som Nikki/Sue har, men med den forskel at Lost Girl blev fanget af The Phantom til sidst. (Derfor sammenklipningen af den polske film, og Nikki's oplevelser, og derfor visningen af Sue's værste frygt, at blive en luder, som Lost Girl også er blevet.)

Men når Nikki/Sue når hen til The Phantom (i den mildest talt skræmmende scene ved rum 47) skyder Nikki/Sue ham, og redder Lost Girl fra rum 47.

*SPOILER*

Så ja, der er en handling og en historie, men det er ikke blot det der gør Inland Empire til en fantastisk film. Det er også de mange indtryk, den med sit kamera-arbejde og fantastiske lyd indgyder hos seerne, og det utroligt mange lag man kan dykke ned i. Inland Empire starter en helt ny æra inden for film.
Inland Empire