Flot, men unødvendig
4.0
Da Francis Ford Coppola i 1990 lavede en tredje Godfather-film, var han ikke den samme, som da han i 70erne lavede de to oprindelige film. I de to film er der en gejst og en glæde ved at lave film, der skinner igennem. I 1990 havde Coppola været en tur i et sydøstasiatisk helvede i ”Apocalypse Now”, og senere en tur forbi nogle mindre interessante film i 1980erne.
”The Godfather III” har de samme personer, det samme Sicilien, og de samme uundgåelige blodige skæbner for Corleone-familien som i de oprindelige film. Men den stramme komposition, de stærke billeder, den filmiske vitalitet er ikke mere. Tilbage er en rodet film baseret på resterne fra Corleone-sagaen.
Don Michael Corleone (Al Pacino) er blevet en ældre herre i slutningen af 70erne, der er voldsomt tynget af sin samvittighed efter mordet på sin egen bror. Han vil vaske sine hænder fra den voldelige og gøre Corleone-foretagenet hæderligt. Han indgår en aftale med en bankmand fra Vatikanet om at få deres støtte til at overtage en stor europæisk virksomhed. Han vil slippe sine rødder i mafiaen, men de vil ikke slippe ham.
Der er selvfølgelig meget mere end dette i den 2½ timer-lange film. Andy Garcia har en rolle som en hotheaded nevø til Michael. Diane Keaton gentager sin rolle som den skeptiske ekskone. Talia Shire er igen Michaels søster, der gemmer sig i magtens skygger. Sofia Coppola spiller Michaels datter, og hun gør det absolut ligeså frygteligt, som rygterne siger.
Al Pacino er selvfølgelig god. Selv når han ikke er i topform, er han seværdig. Her er han i mellemform, og dermed absolut seværdig. Han finder masser af nuancer og kompleksiteter i Michael.
Dramaet bliver punktueret af de stort anlagte voldsscener, der denne gang er lige så gennemkomponerede som før, men ikke nær så stærke. For eksempel er en af scenerne et helikopterangreb, der er mere støjende og forvirrende end hårdtslående. I de gamle film kunne en scene med et langt shot to mænd med hænderne i lommen foran døren til et hospital være meget mere nervepirrende end den bombastiske helikopterscene.
”Godfather III” byder på alle de nødvendige elementer for en ”Godfather”-film, og ofte er det flot og nostalgisk at være tilbage og besøge Corleone-klanen. Men filmen i sig selv er en unødvendig fortsættelse.
”The Godfather III” har de samme personer, det samme Sicilien, og de samme uundgåelige blodige skæbner for Corleone-familien som i de oprindelige film. Men den stramme komposition, de stærke billeder, den filmiske vitalitet er ikke mere. Tilbage er en rodet film baseret på resterne fra Corleone-sagaen.
Don Michael Corleone (Al Pacino) er blevet en ældre herre i slutningen af 70erne, der er voldsomt tynget af sin samvittighed efter mordet på sin egen bror. Han vil vaske sine hænder fra den voldelige og gøre Corleone-foretagenet hæderligt. Han indgår en aftale med en bankmand fra Vatikanet om at få deres støtte til at overtage en stor europæisk virksomhed. Han vil slippe sine rødder i mafiaen, men de vil ikke slippe ham.
Der er selvfølgelig meget mere end dette i den 2½ timer-lange film. Andy Garcia har en rolle som en hotheaded nevø til Michael. Diane Keaton gentager sin rolle som den skeptiske ekskone. Talia Shire er igen Michaels søster, der gemmer sig i magtens skygger. Sofia Coppola spiller Michaels datter, og hun gør det absolut ligeså frygteligt, som rygterne siger.
Al Pacino er selvfølgelig god. Selv når han ikke er i topform, er han seværdig. Her er han i mellemform, og dermed absolut seværdig. Han finder masser af nuancer og kompleksiteter i Michael.
Dramaet bliver punktueret af de stort anlagte voldsscener, der denne gang er lige så gennemkomponerede som før, men ikke nær så stærke. For eksempel er en af scenerne et helikopterangreb, der er mere støjende og forvirrende end hårdtslående. I de gamle film kunne en scene med et langt shot to mænd med hænderne i lommen foran døren til et hospital være meget mere nervepirrende end den bombastiske helikopterscene.
”Godfather III” byder på alle de nødvendige elementer for en ”Godfather”-film, og ofte er det flot og nostalgisk at være tilbage og besøge Corleone-klanen. Men filmen i sig selv er en unødvendig fortsættelse.
02/03-2009
