Flot krigsfilm af den gamle skole

4.0
Efter mange år i Hollywood er John Woo taget hjem til Kina - og det med succes: Første halvdel af "Red Cliff" slog alle rekorder for billetsalg i Asien, da den fik premiere sidste sommer. I de asiatiske lande blev filmen udsendt i to dele på sammenlagt 280 minutter, mens vi i resten af verden må nøjes med én sammenklippet film på 150 minutter.

"Red Cliff" er en storslået historisk krigsfilm, som handler om Slaget ved Chibi ("røde klipper") i år 209. Her forsøgte den nordkinesiske krigsherre - som officielt var kejserens førsteminister - at få to sydkinesiske krigsherrer til at underkaste sig ved at angribe med en numerisk stærkt overlegen styrke. Slaget udspillede sig både til vands og til lands langs Yangtzefloden, og det er ét af de helt store historiske kinesiske slag, som også er en vigtig del af landets populærkultur. Derfor er filmen fyldt med detaljer, som givetvis giver større mening for kinesere - et eksempel er, at én af hovedpersonerne blev så berømt som strateg og opfinder, at hans navn er synonymt med intelligens på kinesisk.

Derudover er "Red Cliff", helt i tråd med den kinesiske tradition, en temmelig romantiseret udgave af begivenhederne. Men det gør den så også til en vældig underholdende kulørt krigsfilm. Den nordlige krigsherre bliver lynhurtigt etableret som en ond erobrer, og så er der ellers dømt krig mod sydens helte og heltinder, der selvsagt er både modige og snedige. Slaget bliver skildret med masser af detaljer fra de indledende træfninger til det store brag til sidst, og der er virkelig knald på kampscenerne, når heltene folder sig ud og løber forrest i kamp.

"Red Cliff" er virkelig flot filmet - selv om den visuelt ikke når op på siden af en film som "Hero", er der imponerende kæmpestore slagscener (med udmærket brug af CGI). Og det spraglede persongalleri indeholder naturligvis flere store kinesiske stjerner - bl.a. Tony Leung Chiu Wai, Takeshi Kaneshiro, Zhang Fengyi, Zhao Wei og Chang Chen. Filmen er lidt rodet og virker ikke helt tight, når den ind imellem springer mellem scener, eller personerne hopper ind og ud af handlingen. Der er nogle ting, som sikkert hænger bedre sammen i den næsten dobbelt så lange originalversion. Men samlet set er "Red Cliff" et friskt eksempel på en type krigsfilm, der ikke længere er så almindelig. Hvis man er til store kampscener og lidt militærnørderi, byder den i hvert fald på masser af flot underholdning.
The Battle of Red Cliff