I tvivlens skygge

4.0
Bronx, 1964: En katolsk skole ledes af en populær præst, der gerne vil gøre kirken mere åben og menneskelig. Hans holdninger står i skarp kontrast til skolens forstanderinde - en ældre nonne, som tror på disciplin og straf. Skolen har netop optaget sin første sorte elev nogensinde - og han bliver historiens omdrejningspunkt, da der opstår mistanke, om at præsten har misbrugt ham. Men det er netop kun mistanke og løse indicier, så er det den skrappe nonne, som ser spøgelser, eller er den flinke præst virkelig en skurk?

"Doubt" er baseret på et teaterstykke af samme navn, som vandt stort set alle de fine amerikanske dramatiker-priser, efter det havde premiere for fem år siden. Og det er forfatteren selv, John Patrick Shanley, der har omsat det til filmudgaven, som han selv har instrueret.

Det er en ganske fortænkt, men også virkelig velkonstrueret historie, som kommer omkring mange interessante temaer - centralt står selvfølgelig spørgsmålet om pædofili eller ej, skyld eller heksejagt, som ikke bliver mindre pirrende af, at det handler om en katolsk præst. Men Shanley breder også tvivlen ud som tema, så det ikke kun handler om skyldsspørgsmålet, men også om tvivl på sin religion. Og så hviler historien på en bund af både borgerrettighedskamp og konflikt mellem gammeldags stivstikker-kirke og moderne folkelig kirke.

"Doubt" er konstant pirrende rent intellektuelt, for det lykkes virkelig Shanley at skabe den tvivl, det hele handler om, og der er som nævnt mange dimensioner i historien. Men jeg synes også, det er en film, som i for høj grad forbliver intellektuel. Den mangler noget kropslighed og er ret stiv i det. Det er usædvanligt synligt, at der her er tale om filmatiseret teater, for Shanley formår ikke for alvor at gøre historien filmisk og sætte sig ud over scenens begrænsninger.

Til gengæld har han arbejdet flot med sine superdygtige skuespillere. Philip Seymour Hoffman leverer endnu en gang storspil som præsten, som han gør enormt sympatisk, samtidig med at man får de der glimt, hvor man virkelig kommer i tvivl, om der gemmer sig noget under overfladen. I et par centrale prædiken-scener viser Hoffman også, at han kunne være blevet en glimrende præst, hvis han ikke havde valgt skuespillet. Hans primære modstander er Meryl Streep, der er skarp og skræmmende som barsk gammel nonne - også selv om rollen nærmer sig en kliché, fordi hun er så firkantet. Og så er der også rigtig fint spil af Amy Adams som den unge, mere positive nonne, der er den sorte drengs klasselærer. Og af Viola Davis, der kun har én scene, men i den er fremragende flerfacetteret som drengens mor.

"Doubt" er ikke ubetinget vellykket - der mangler simpelt hen at blive tænkt noget mere film ind i projektet, og den er lidt for køligt analyserende efter min smag. Men samtidig er historien altså så pirrende, og skuespillet så flot, at jeg alligevel vil anbefale alle at se den.
Doubt