Filmnørden anmelder Kærestesorger

I 1960'erne bliver Jonas og Agnete kærester i 1. G. på Viborg Katedralskole. Både sammen og hver især, prøver de så godt som de kan, at holde deres forhold ved lige og slippe helskindet igennem de sårbare år. Når du hører at Kærestesorger handler om teenagere og deres kærlighedproblemer, er det helt ok, at du ikke besvimer af spænding. For er teenagere ikke bare en flok sindsforvirrede snothvalpe der hjælpeløst forsøger, at finde fast grund midt i en orkan af hormoner? Jo, det er de, men finten er, at det har du også engang været. Alle har været igennem de bebumsede år og alt hvad dertil hører af følelsesforvirret bølgegang. Derfor vil stort set alle kunne genkende bare en smule af sig selv, i en eller flere af karaktererne i Kærestesorger.

Det er naturligvis ikke den eneste grund til at Kærestesorger virker så godt som den gør, for Nils Malmros kan noget helt specielt, men det kan være lidt svært at definere hvad. Er det instruktionen? Manuskriptet? Billederne? Musikken? Skuespillerne? Filmnørden har meget svært ved at pille filmen fra hinanden, men det er ganske enkelt fordi den hænger SÅ godt sammen. Alle førnævnte elementer går op i en højere enhed og skaber en verden for tilskueren, der ganske vist er lokal (Viborg-lokal), men som virker global... næsten universel. Du husker garanteret den følelse fra du var mindre, hvor at man ikke rigtigt forestillede sig, at verden var meget større end det du så af den hver dag. Den fornemmelse etablerer Kærestesorger lynhurtigt og efter Filmnørdens mening, er det netop derfor historien fungerer. Man er aldrig i tvivl om, at de ting filmens unge mennesker gennemgår virkelig ER så seriøse, som de selv mener de er. Selvom du som tilskuer sagtens kan træde ud af illusionen og sige "det er jo nogle små ubetydelige teenage-problemer", så gør man det ikke. Man har ganske enkelt ikke lyst. Og dét er en imponerende bedrift fra Malmros' side: at etablere en filmverden, men ikke har lyst til at forlade, selvom man ved bedre.

Fokus er først om fremmest på de unge menneskers verden og på det faktum, at disse unge mennesker snart skal forlade den og træde ind i de voksnes rækker. Og netop de voksnes underlige og til tider skræmmende rækker, repræsenteres af en stak gode biroller. Især Søren Pilmark som en far der stille og roligt mister forstanden, er bemærkelsesværdig - det bedste han har lavet i årevis!

Men dette er de unge skuespilleres film, for selvom manglen på erfaring skinner igennem nu og da, stråler hver og en i deres roller, lige meget hvor stereotype de roller så er. Nils Malmros har lavet en film der vender stort set alle sider af livet som teenager og som virker klassisk fra første sekund. Om Kærestesorger rent faktisk også bliver en klassiker, må tiden vise.

Filmnørdens karakter:
Dufter lidt af klassiker

http://www.filmnoerden.com/