Han kan stadig

Jeg fik mine forventninger indfriet, hverken mere eller mindre.
Dette er den berømte 2'er og som sådan en svær øvelse. Det er noget nær et mesterværk i dansk film Malmros her bliver målt på. Det er måske ikke retfærdigt, da det jo er en anden film, med et andet tema.

Jeg synes den første 1/3 var noget stiv og gumpetung. Det bliver dog bedre som filmen går og den sidste 1/3 er ret godt spillet af stort set alle skuespillere.

Temaet om den svære og ulykkelige kærlighed er godt ramt og bliver fint belyst fra de mange sider denne kan komme fra. Jeg kunne dog ikke undgå at blive noget irriteret over denne vatpik af en dreng. Hvis Jonas (Malmros) er portrætteret korrekt, så kan jeg ikke undgå at få lidt ondt af ham.

Stemningen og moralen i 60'erne er også kanon fremstillet. Man var ikke bare kærester dengang. Der stod mere på spil. Man fik en kæreste, blev gift og fik børn. Mod slutningen af filmen kommer Beatles på banen og stemningen og tonen i filmen skifter. Denne slutning er klart et stort plud for filmen.

I en lidt mindre rolle ser vi Pilmark som Agnetes far. Som sædvanlig spiller han jo fantastisk. Det spejl som forældrene er for de unge er også glimrende formidlet. I det små med ganske korte scener ser vi konformiteterne, og først sidst i filmen bliver disse taget op til revision.

Der er mange gode grin af de poetiske unge og deres ubehjælpelige håndtering af kærligheden og den fortærende sexdrift. Man går ind på værelset og bliver slemt skuffet gang på gang. Igen er der meget på spil. En graviditet var ikke at spøge med og det ligger en skygge over driften. Men den kan heldigvis ikke holdes nede.

Alt i alt en Malmros-film som vi kender den, på det velkendte høje niveau (pånær Barbara!). Altid flotte scener. Ingen som Malmros kan iscenesætte en fest med unge mennesker;-)

Jeg kan være i tvivl om den kan finde publikum i dagens unge, men jeg vil sørme håbe de går ind og ser den!