Malmros classic
4.0
Den halvofficielle fortsættelse til "Kundskabens træ" foregår i Nils Malmros' gymnasietid i starten af 60'erne. Malmros' alter ego hedder denne gang Jonas - en pæn lægesøn, som klarer sig udmærket i skolen og også bliver formand for en elevforening. Men både han og filmen koncentrerer sig mere om pigerne og især hans forelskelse i årgangens kloge pige, Agnete.
Jonas og Agnete har et on-off-forhold igennem hele gymnasietiden, for Jonas er i første omgang mest interesseret i at komme i bukserne på hende, men forelsker sig også og er samtidig bange for at binde sig. Mens Agnete har problemer derhjemme, har brug for bekræftelse og også flirter med klassens småmærkelige beatnik-type. Det er en stor styrke ved filmen, at den er så balanceret i skildringen af de rodede kæresteforhold. Ingen af de to hovedpersoner løber afgørende med sympatien, for de tosser begge rundt, ved ikke, hvad de vil, og sender de forkerte signaler. Og det er enormt genkendeligt - jeg kan i hvert fald godt huske den periode med håb, stor usikkerhed og måske-forhold.
Historien bliver - selvfølgelig - fortalt relativt afdæmpet med Malmros' stærke øre og øje for datidens talemåder og stil. Ligesom "Kundskabens træ" er "Kærestesorger" optaget over tre år, så man helt bogstaveligt ser personerne blive ældre og mere modne - Agnetes bryster bliver eksempelvis synligt større end den næsten umærkelige størrelse, Jonas skuffes over i filmens indledning. Malmros har så også haft god tid til at arbejde med sine unge skuespillere, og de spiller generelt overbevisende. Som Jonas er Thomas Ernst lidt en hul skal, fordi filmen fortælles med ham som betragter, men Simone Tang giver ham godt modspil som Agnete, og der er et par virkelig lovende præstationer af Jesper Svane som Jonas' rival og Jacob Grosen Pedersen som klassens sjove dreng. Og så har Søren Pilmark en fantastisk rolle som Agnetes problematiske far.
"Kærestesorger" er ikke nogen storfilm, men et flot detaljeret tidsbillede og en overbevisende, vedkommende historie om at være ung og forvirret. Det er Nils Malmros i klassisk Malmros-stil, og 28 år efter "Kundskabens træ" virker den stil stadig. Endda overraskende godt.
Jonas og Agnete har et on-off-forhold igennem hele gymnasietiden, for Jonas er i første omgang mest interesseret i at komme i bukserne på hende, men forelsker sig også og er samtidig bange for at binde sig. Mens Agnete har problemer derhjemme, har brug for bekræftelse og også flirter med klassens småmærkelige beatnik-type. Det er en stor styrke ved filmen, at den er så balanceret i skildringen af de rodede kæresteforhold. Ingen af de to hovedpersoner løber afgørende med sympatien, for de tosser begge rundt, ved ikke, hvad de vil, og sender de forkerte signaler. Og det er enormt genkendeligt - jeg kan i hvert fald godt huske den periode med håb, stor usikkerhed og måske-forhold.
Historien bliver - selvfølgelig - fortalt relativt afdæmpet med Malmros' stærke øre og øje for datidens talemåder og stil. Ligesom "Kundskabens træ" er "Kærestesorger" optaget over tre år, så man helt bogstaveligt ser personerne blive ældre og mere modne - Agnetes bryster bliver eksempelvis synligt større end den næsten umærkelige størrelse, Jonas skuffes over i filmens indledning. Malmros har så også haft god tid til at arbejde med sine unge skuespillere, og de spiller generelt overbevisende. Som Jonas er Thomas Ernst lidt en hul skal, fordi filmen fortælles med ham som betragter, men Simone Tang giver ham godt modspil som Agnete, og der er et par virkelig lovende præstationer af Jesper Svane som Jonas' rival og Jacob Grosen Pedersen som klassens sjove dreng. Og så har Søren Pilmark en fantastisk rolle som Agnetes problematiske far.
"Kærestesorger" er ikke nogen storfilm, men et flot detaljeret tidsbillede og en overbevisende, vedkommende historie om at være ung og forvirret. Det er Nils Malmros i klassisk Malmros-stil, og 28 år efter "Kundskabens træ" virker den stil stadig. Endda overraskende godt.
17/03-2009
