Imponerende!
5.0
Omsider kom den. Jeg har håbet og ventet på en filmatisering af Alan Moores og Dave Gibbons' "Watchmen", siden de første rygter omkring 1990 gik på, at Terry Gilliam ville filmatisere den. Gilliam kunne dog ikke skaffe penge til projektet, og siden har den haft en lang og snørklet vej, til Zack Snyder kunne gå i gang med optagelserne sidste år.
Som det nok fremgår, er jeg én af mange store fans af tegneserien. "Watchmen" udkom i 1986 og var den serie, som for alvor flyttede superheltetegneserien ind i en voksenverden. Der havde tidligere været små tilløb til at lave superhelte med kant, men med "Watchmen" gik Alan Moore hele vejen og lavede en gennemført dekonstruktion af genren, fortalt i en kompleks historie med ualmindeligt mange lag.
Kort fortalt foregår historien i en alternativ version af midt-80'erne, hvor USA og Sovjetunionen er på randen af atomkrig. En ældre superhelt bliver myrdet, og det viser sig at have forbindelse til et komplot af enorme dimensioner. Som nævnt har historien enormt mange lag, og den var banebrydende, ved at den bl.a. havde superhelte, der tog verdens problemer alvorligt og ikke kun sloges med andre folk i kostumer, ved at den beskæftigede sig seriøst med, hvad der ville ske, hvis der virkelig gik væsener med guddommelige kræfter rundt, og ved at den udforskede de åbenlyse seksuelle undertoner i, at superhelte går rundt i stramtsiddende latexkostumer og tæver løs på folk. For bare at nævne nogle af historiens temaer.
Det er formentlig verdens bedste tegneserie, jeg har læst den mange gange, og derfor er det her altså en rigtig fan-anmeldelse.
Og så er det jo fedt at kunne skrive, at jeg var glad og meget tilfreds med filmatiseringen, da jeg kom ud fra forpremieren i aftes. "Watchmen" er åbenlyst et svært filmprojekt, hvor der nødvendigvis måtte skæres nogle af tegneseriens lag fra. Og det har instruktør Zack Snyder & co. gjort med stor respekt og fornemmelse for stilen i det originale værk.
Filmen etablerer sig allerede flot under de indledende credits, som samtidig er en fed montage af små klip, der bringer historien fra 2. Verdenskrig til filmens nutid (som stadig udspiller sig i 1985). Allerede der er der vildt mange detaljer, man kan savle over som fan.
Derfra er den en smule tung, fordi der er mange flashbacks til at uddybe personerne, samtidig med at hovedhandlingen begynder at rulle - igen helt i tråd med serien. Men det betyder også, at man faktisk får etableret heltene virkelig godt, og efter det store vendepunkt, når én af hovedpersonerne tager til Mars, kommer filmen for alvor i gear og slutter flot af. Den absolutte slutsekvens er dog en smule problematisk, fordi der er mange ender, der skal bindes sammen. Men de sidste par scener er fantastiske. I forhold til tegneserien er slutningen det sted, hvor der er lavet mest om, men det er stadig gjort med stor respekt. Og det er ret åbenlyst en bedre slutning på film - jeg elsker den oprindelige slutning, men den ville have krævet endnu mere baggrundshistorie, der igen ville have gjort filmen en halv time længere og endnu mere kompliceret.
Jeg var også meget, meget lykkelig over, at nøglefiguren Rorschach ikke bare holder, men er rigtig fed i filmen. Jackie Earle Haley spiller den ultimative selvtægtsmand noget nær perfekt, og fans af serien vil vide, hvad jeg mener, når jeg skriver, at hele fængselssekvensen er med. Actionscenerne er i det hele taget forrygende, og det er virkelig fedt, at Snyder har forstået, at der skal være lækker action - for hovedpersonerne er altså superhelte, selv om de er meget menneskelige - men at filmen samtidig skal være nasty og gory. Det sidste er den nemlig også, endda med eftertryk. Det er ret imponerende, at Snyder får det til at spille så flot sammen - og dejligt, at der ikke er kommet ét eller andet producer-fjols og har klippet det ud.
Patrick Wilson er også fed som den lidt fedtede nørd, der pludselig bliver sej i sit Nite Owl-kostume. Og Jeffrey Dean Morgan er en vidunderlig Comedian - jeg er så mærkelig, at jeg holder med de tvivlsomme helte, Rorschach og Comedian, i den her historie, og Morgan rammer ham flot. Inklusive en gusten voldtægtsscene og et par andre chokerende højdepunkter.
Endelig levede filmen op til alle mine forventninger på det tekniske plan - og de var altså sat højt, efter Snyder lavede "300". Men for søren, hvor er den flot, som nævnt inklusive fede stop/slowmotion-actionsekvenser - og ikke mindst et virkelig overbevisende alternativt dystert 80'er-univers. Jeg er sikker på, at jeg vil blive ved med at finde detaljer i billederne, når jeg ser den anden og tredje gang. Plus at den har et dejligt, varieret og meget tilstedeværende soundtrack.
"Watchmen" på film er lidt tung og rodet, og hvis man ikke kender historien på forhånd, får man blæst meget information i hovedet på 162 minutter. Men overordnet er det en stor filmoplevelse. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan det kunne være gjort meget anderledes uden at smadre Alan Moores geniale historie.
Som det nok fremgår, er jeg én af mange store fans af tegneserien. "Watchmen" udkom i 1986 og var den serie, som for alvor flyttede superheltetegneserien ind i en voksenverden. Der havde tidligere været små tilløb til at lave superhelte med kant, men med "Watchmen" gik Alan Moore hele vejen og lavede en gennemført dekonstruktion af genren, fortalt i en kompleks historie med ualmindeligt mange lag.
Kort fortalt foregår historien i en alternativ version af midt-80'erne, hvor USA og Sovjetunionen er på randen af atomkrig. En ældre superhelt bliver myrdet, og det viser sig at have forbindelse til et komplot af enorme dimensioner. Som nævnt har historien enormt mange lag, og den var banebrydende, ved at den bl.a. havde superhelte, der tog verdens problemer alvorligt og ikke kun sloges med andre folk i kostumer, ved at den beskæftigede sig seriøst med, hvad der ville ske, hvis der virkelig gik væsener med guddommelige kræfter rundt, og ved at den udforskede de åbenlyse seksuelle undertoner i, at superhelte går rundt i stramtsiddende latexkostumer og tæver løs på folk. For bare at nævne nogle af historiens temaer.
Det er formentlig verdens bedste tegneserie, jeg har læst den mange gange, og derfor er det her altså en rigtig fan-anmeldelse.
Og så er det jo fedt at kunne skrive, at jeg var glad og meget tilfreds med filmatiseringen, da jeg kom ud fra forpremieren i aftes. "Watchmen" er åbenlyst et svært filmprojekt, hvor der nødvendigvis måtte skæres nogle af tegneseriens lag fra. Og det har instruktør Zack Snyder & co. gjort med stor respekt og fornemmelse for stilen i det originale værk.
Filmen etablerer sig allerede flot under de indledende credits, som samtidig er en fed montage af små klip, der bringer historien fra 2. Verdenskrig til filmens nutid (som stadig udspiller sig i 1985). Allerede der er der vildt mange detaljer, man kan savle over som fan.
Derfra er den en smule tung, fordi der er mange flashbacks til at uddybe personerne, samtidig med at hovedhandlingen begynder at rulle - igen helt i tråd med serien. Men det betyder også, at man faktisk får etableret heltene virkelig godt, og efter det store vendepunkt, når én af hovedpersonerne tager til Mars, kommer filmen for alvor i gear og slutter flot af. Den absolutte slutsekvens er dog en smule problematisk, fordi der er mange ender, der skal bindes sammen. Men de sidste par scener er fantastiske. I forhold til tegneserien er slutningen det sted, hvor der er lavet mest om, men det er stadig gjort med stor respekt. Og det er ret åbenlyst en bedre slutning på film - jeg elsker den oprindelige slutning, men den ville have krævet endnu mere baggrundshistorie, der igen ville have gjort filmen en halv time længere og endnu mere kompliceret.
Jeg var også meget, meget lykkelig over, at nøglefiguren Rorschach ikke bare holder, men er rigtig fed i filmen. Jackie Earle Haley spiller den ultimative selvtægtsmand noget nær perfekt, og fans af serien vil vide, hvad jeg mener, når jeg skriver, at hele fængselssekvensen er med. Actionscenerne er i det hele taget forrygende, og det er virkelig fedt, at Snyder har forstået, at der skal være lækker action - for hovedpersonerne er altså superhelte, selv om de er meget menneskelige - men at filmen samtidig skal være nasty og gory. Det sidste er den nemlig også, endda med eftertryk. Det er ret imponerende, at Snyder får det til at spille så flot sammen - og dejligt, at der ikke er kommet ét eller andet producer-fjols og har klippet det ud.
Patrick Wilson er også fed som den lidt fedtede nørd, der pludselig bliver sej i sit Nite Owl-kostume. Og Jeffrey Dean Morgan er en vidunderlig Comedian - jeg er så mærkelig, at jeg holder med de tvivlsomme helte, Rorschach og Comedian, i den her historie, og Morgan rammer ham flot. Inklusive en gusten voldtægtsscene og et par andre chokerende højdepunkter.
Endelig levede filmen op til alle mine forventninger på det tekniske plan - og de var altså sat højt, efter Snyder lavede "300". Men for søren, hvor er den flot, som nævnt inklusive fede stop/slowmotion-actionsekvenser - og ikke mindst et virkelig overbevisende alternativt dystert 80'er-univers. Jeg er sikker på, at jeg vil blive ved med at finde detaljer i billederne, når jeg ser den anden og tredje gang. Plus at den har et dejligt, varieret og meget tilstedeværende soundtrack.
"Watchmen" på film er lidt tung og rodet, og hvis man ikke kender historien på forhånd, får man blæst meget information i hovedet på 162 minutter. Men overordnet er det en stor filmoplevelse. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan det kunne være gjort meget anderledes uden at smadre Alan Moores geniale historie.
18/03-2009
