Filmnørden anmelder Watchmen
4.0
Uh, det er fristende for Filmnørden, at kaste sig ud i meterlange sætninger, i et forsøg på at kortlægge dette episke værk, og der igennem skabe større forståelse for, hvad det er denne film forsøger at opnå, ved hjælp af en intrikat sammenflettet historie, baseret på en alternativ virkelighed, hvor de gode er lidt onde og de onde er lidt gode, for til sidst at skabe et gigantisk kludetæppe af antropologiske dilemmaer, udfordrende problemstillinger og moralske spørgsmål, der i sagens natur er umulige at besvare... hov, nu gjorde han det alligevel.
For selvom Watchmen har himmelhøje ambitioner, så er det altså bare en film, og inden de maskeklædte Watchmen-nørder nu kaster sig over tastaturet og gør opmærksom på Filmnørdens blasfemiske udtalelse, så lad ham lige sige en ting: Watchmen-tegneserien er helt sikkert lige så utrolig og fantastisk, som alle der kender den, siger den er, men som Filmnørden har sagt så mange gange før, så er han her altså ikke for at anmelde bøger. Han er her for at anmelde film og derfor skal Watchmen anmeldes for det den er: en film!
Lad os starte ved slutningen. Efter at ha' set filmen, var Filmnørdens hoved proppet til bristepunktet. Det var så godt som umuligt, at skelne de foregående 155 minutter fra hinanden, ganske enkelt fordi Watchmens historie er så indviklet og tæt pakket. Man får en fornemmelse af, at Watchmen har næsten alt og det er heller ikke helt ved siden af. Der er blodig vold, blandet med diplomatiske overvejelser. Der er intim kærlighed, blandet med dyrisk voldtægt. Der er vedkommende socialrealisme, blandet med hul lommefilosofi (fra Mars!). Derudover er der historiens alternative virkelighed, baseret på til tider geniale idéer, der vises i den ene farvemættede scene efter den anden. I denne virkelighed udfolder der sig en lang række enkelt-historier, der flettes sammen til én episk historie, der ganske noblet forsøger, at få dig til at tænke over essensen af menneskeheden. Filmen er et bombardement af stort set alle sanser, inklusiv den sjette (hjernen). Og her dukker et af problemerne ved Watchmen op, for intet normalt menneske (der ikke harlæst tegneserien først) vil gå ud af biografen, efter at ha' set filmen, og føle, at noget af det man lige har set, var særligt vigtigt. Mængden af alle-sanselige informationer man får kastet i hovedet gør simpelthen, at de ret vigtige detaljer drukner i larmen fra hinanden. Det gør, at dit indtryk af filmen, afhænger af om du VIL kunne li' den, for hvis ikke du vil det, taber filmen sig selv på gulvet. Hvis du derimod VIL kunne li' den, begynder du at grave i din hukommelse og finder scener og enkelte elementer frem fra filmen, der er mindeværdige og fede. Og tag endelig ikke fejl, for de scener og elementer er der masser af.
Det her er en af de håndværksmæssigt flotteste film, Filmnørden har set i månedsvis! Skuespillet undtaget, vel at mærke - skuespillerne gør det skal, uden at være fantastiske eller decideret dårlige. Der gør dog ikke så meget, for denne film står og falder på ingen måde, med skuespillernes præstationer. Resten af filmens tekniske elementer derimod... Selvom instruktøren Zack Snyder er visuelt tro mod tegneserien, ved minutiøst at genskabe specifikke billeder fra serien i filmen, så kræver det altså en visionær herre, at sammensætte så geniale scener, som han har gjort i Watchmen. Sublimt, er vist ordet Filmnørden leder efter. Dette gælder også for musikken, der flere gange træder i tydelig karakter, men aldrig uden at stjæle fokus - tværtimod. Billeder, lyd og stemning gør, at filmen ind i mellem dufter lidt af Se7en, uden at den og Watchmen ellers har noget som helst til fælles.
I en verden hvor den menige biografgænger efterhånden er erfaren og kritisk nok til, at bedømme om visuelle effekter er gode eller dårlige, fortjener Watchmen også ros. I modsætning til tegneserie-film som 300 eller Sin City, er Watchmens visuelle udtryk baseret på realisme. Der er ingen egentlige visuelle regelbrud, men netop derfor er kravene til effekterne det større, for når noget skal ligne virkeligheden, er det så meget lettere, at spotte det der ikke er virkeligt. Watchmen klarer skærerne flot og det er i hvert fald ikke filmens effekter, der måtte dræbe illusionen for dig. For at finde illusionsdræbere, må vi se lidt nærmere på manuskriptet.
Nu er det jo Alan Moore der har skrevet historien tilbage i 1986, og hans replikker er gengivet i filmen. Det er overvejende godt skrevet, men til tider forvilder dialogen sig ud i nogle ekstremt opstyltede og højtravende floskler, der kan få en til at trække på smilebåndet/vende det hvide ud af øjnene. Det er især den store blå supermand Dr. Manhattan, der er leveringsdygtig i disse. De virker måske i en tegneserie, men ikke på film. Alligevel kan de skrives på den forholdsvis lange liste af ting, som man altså bare blindt skal acceptere, for at købe Watchmen 100 %. Prøv, for hvis du siger ja til filmen og lader dig (for)føre gennem dens indviklede og vilde historie, så ligger der rigtigt gode ting og gemmer sig i den. Det er hermed også stedet hvor vi vender tilbage til Watchmens essentielle problem, for du skal "ville" den. Det er også grunden til, at den kommer til at dele folk meget skarpt op i to lejre. I den ene lejr er alle dem, der synes den er fuldstændig genial. I den anden er der dem, der synes det er en opblæst ballon, fuld af varm luft. Ja, og så er der også den trejde lejr, hvor alle dem der var Watchmen-fans inden filmen overhovedet blev lavet, kan få lov at diskutere, om den lever op til sit kildemateriale - fred være med dem.
Vil du synes Watchmen er en god film? Det ved du altså stort set allerede inden du har set den. Filmnørden indrømmer blankt, at han som udgangspunkt "ville" filmen og på et helt personligt plan, kunne li' den. Derfor må Filmnørdens karakter, blive en sammensplejsning af hans personlige mening og hans professionelle mening, for de går for en gangs skyld ikke i spænd. Personligt gi'r han den 5 stjerner, men professionelt må den lande på en 3'er. Ergo...
Filmnørdens karakter:
Overambitiøs, men hysterisk flot!
http://www.filmnoerden.com/
For selvom Watchmen har himmelhøje ambitioner, så er det altså bare en film, og inden de maskeklædte Watchmen-nørder nu kaster sig over tastaturet og gør opmærksom på Filmnørdens blasfemiske udtalelse, så lad ham lige sige en ting: Watchmen-tegneserien er helt sikkert lige så utrolig og fantastisk, som alle der kender den, siger den er, men som Filmnørden har sagt så mange gange før, så er han her altså ikke for at anmelde bøger. Han er her for at anmelde film og derfor skal Watchmen anmeldes for det den er: en film!
Lad os starte ved slutningen. Efter at ha' set filmen, var Filmnørdens hoved proppet til bristepunktet. Det var så godt som umuligt, at skelne de foregående 155 minutter fra hinanden, ganske enkelt fordi Watchmens historie er så indviklet og tæt pakket. Man får en fornemmelse af, at Watchmen har næsten alt og det er heller ikke helt ved siden af. Der er blodig vold, blandet med diplomatiske overvejelser. Der er intim kærlighed, blandet med dyrisk voldtægt. Der er vedkommende socialrealisme, blandet med hul lommefilosofi (fra Mars!). Derudover er der historiens alternative virkelighed, baseret på til tider geniale idéer, der vises i den ene farvemættede scene efter den anden. I denne virkelighed udfolder der sig en lang række enkelt-historier, der flettes sammen til én episk historie, der ganske noblet forsøger, at få dig til at tænke over essensen af menneskeheden. Filmen er et bombardement af stort set alle sanser, inklusiv den sjette (hjernen). Og her dukker et af problemerne ved Watchmen op, for intet normalt menneske (der ikke harlæst tegneserien først) vil gå ud af biografen, efter at ha' set filmen, og føle, at noget af det man lige har set, var særligt vigtigt. Mængden af alle-sanselige informationer man får kastet i hovedet gør simpelthen, at de ret vigtige detaljer drukner i larmen fra hinanden. Det gør, at dit indtryk af filmen, afhænger af om du VIL kunne li' den, for hvis ikke du vil det, taber filmen sig selv på gulvet. Hvis du derimod VIL kunne li' den, begynder du at grave i din hukommelse og finder scener og enkelte elementer frem fra filmen, der er mindeværdige og fede. Og tag endelig ikke fejl, for de scener og elementer er der masser af.
Det her er en af de håndværksmæssigt flotteste film, Filmnørden har set i månedsvis! Skuespillet undtaget, vel at mærke - skuespillerne gør det skal, uden at være fantastiske eller decideret dårlige. Der gør dog ikke så meget, for denne film står og falder på ingen måde, med skuespillernes præstationer. Resten af filmens tekniske elementer derimod... Selvom instruktøren Zack Snyder er visuelt tro mod tegneserien, ved minutiøst at genskabe specifikke billeder fra serien i filmen, så kræver det altså en visionær herre, at sammensætte så geniale scener, som han har gjort i Watchmen. Sublimt, er vist ordet Filmnørden leder efter. Dette gælder også for musikken, der flere gange træder i tydelig karakter, men aldrig uden at stjæle fokus - tværtimod. Billeder, lyd og stemning gør, at filmen ind i mellem dufter lidt af Se7en, uden at den og Watchmen ellers har noget som helst til fælles.
I en verden hvor den menige biografgænger efterhånden er erfaren og kritisk nok til, at bedømme om visuelle effekter er gode eller dårlige, fortjener Watchmen også ros. I modsætning til tegneserie-film som 300 eller Sin City, er Watchmens visuelle udtryk baseret på realisme. Der er ingen egentlige visuelle regelbrud, men netop derfor er kravene til effekterne det større, for når noget skal ligne virkeligheden, er det så meget lettere, at spotte det der ikke er virkeligt. Watchmen klarer skærerne flot og det er i hvert fald ikke filmens effekter, der måtte dræbe illusionen for dig. For at finde illusionsdræbere, må vi se lidt nærmere på manuskriptet.
Nu er det jo Alan Moore der har skrevet historien tilbage i 1986, og hans replikker er gengivet i filmen. Det er overvejende godt skrevet, men til tider forvilder dialogen sig ud i nogle ekstremt opstyltede og højtravende floskler, der kan få en til at trække på smilebåndet/vende det hvide ud af øjnene. Det er især den store blå supermand Dr. Manhattan, der er leveringsdygtig i disse. De virker måske i en tegneserie, men ikke på film. Alligevel kan de skrives på den forholdsvis lange liste af ting, som man altså bare blindt skal acceptere, for at købe Watchmen 100 %. Prøv, for hvis du siger ja til filmen og lader dig (for)føre gennem dens indviklede og vilde historie, så ligger der rigtigt gode ting og gemmer sig i den. Det er hermed også stedet hvor vi vender tilbage til Watchmens essentielle problem, for du skal "ville" den. Det er også grunden til, at den kommer til at dele folk meget skarpt op i to lejre. I den ene lejr er alle dem, der synes den er fuldstændig genial. I den anden er der dem, der synes det er en opblæst ballon, fuld af varm luft. Ja, og så er der også den trejde lejr, hvor alle dem der var Watchmen-fans inden filmen overhovedet blev lavet, kan få lov at diskutere, om den lever op til sit kildemateriale - fred være med dem.
Vil du synes Watchmen er en god film? Det ved du altså stort set allerede inden du har set den. Filmnørden indrømmer blankt, at han som udgangspunkt "ville" filmen og på et helt personligt plan, kunne li' den. Derfor må Filmnørdens karakter, blive en sammensplejsning af hans personlige mening og hans professionelle mening, for de går for en gangs skyld ikke i spænd. Personligt gi'r han den 5 stjerner, men professionelt må den lande på en 3'er. Ergo...
Filmnørdens karakter:
Overambitiøs, men hysterisk flot!
http://www.filmnoerden.com/
20/03-2009
