Aha
3.0
Coen-nørderne har gang på gang imponeret siden deres første film "Blood Simple" fra 1984. Men for første gang bliver "WOW" og " WAUW" til "hmmm" og "aha"
På en glohed sommerdag i depressionens Mississipi, ser tre straffefanger deres snit til at stikke af. "Hjernen" er den forfængelige Ulysses McGill (George Clooney), og hans medløbere er bondeknolden Pete Hogwallop (John Turturro) samt den evig-gode Delmar O'Donnel (Tim Blake Nelson), der har en IQ som en opvaskebørste. Et pudsigt eventyr er forestående, og ifølge Ulysses venter der trioen en gryde med guld for enden af regnbuen. Gryden består af halvanden million dollars fra et tidligere røveri begået af Ulysses, men banden har kun fire dage til at finde pengene, for ellers kommer gemmestedet til at ligge på bunden af en kommende sø. Uret tikker og eventyret kalder - et eventyr, der forstærkes af en ond sherif, skjulte dagsordner og surrealistiske indslag.
Ingen metal
" O Brother, Where Art Though" er baseret på Homers Odyseen og har taget titel efter den film, som instruktøren vil lave i Preston Sturgess' "Sullivan's Travels" (1942). Der er masser af elementer i filmen, som er velkendte fra Coen-brødrenes kringlede universer - og masser af skuespillere. John Goodman og John Turturro er de mest fremtrædende - de kender hinanden fra Cannesvinderen "Barton Fink" (1991) samt den mesterlige komedie "Big Lebowski" (1998).
De skøre indslag vil selvfølgelig ingen ende tage, og det hele er pakket ind i rammefortællingen om jagten på guldet, samt Ulysses' bestræbelser på at få sin ekskone tilbage. På papiret ser det alt sammen meget godt ud - som vi kender Coen-brødrene, men i praksis er det en problematisk og uengagerende film, der minder om en af pointerne fra komedien "Man On the Moon" (1999): Nemlig den at Andy Kaufman beskyldes for kun at vil underholde sig selv og sin partner uden tanke for sit publikum. Det kan man med god ret, og forhåbentlig ikke for fremtidige films vedkommende, godt beskylde Coen-brødrene for. Selvom man som publikum brændende ønsker at blive lukket ind i filmen, så holdes man køligt ude. Så selvom der er mange morsomme indslag, rigtig god og krævende komik samt blændende skuespil, så er det hele lidt for skørt, lidt for konstrueret og lidt for fragmentarisk. Der mangler flydende kontinuitet. Og helhed. Så die hard Coen fans slap af og tag det roligt: "Big Lebowski" står stadigvæk alene med sin guldmedalje - "O Brother, Where Art Thou" kommer ikke engang op på skamlen.
På en glohed sommerdag i depressionens Mississipi, ser tre straffefanger deres snit til at stikke af. "Hjernen" er den forfængelige Ulysses McGill (George Clooney), og hans medløbere er bondeknolden Pete Hogwallop (John Turturro) samt den evig-gode Delmar O'Donnel (Tim Blake Nelson), der har en IQ som en opvaskebørste. Et pudsigt eventyr er forestående, og ifølge Ulysses venter der trioen en gryde med guld for enden af regnbuen. Gryden består af halvanden million dollars fra et tidligere røveri begået af Ulysses, men banden har kun fire dage til at finde pengene, for ellers kommer gemmestedet til at ligge på bunden af en kommende sø. Uret tikker og eventyret kalder - et eventyr, der forstærkes af en ond sherif, skjulte dagsordner og surrealistiske indslag.
Ingen metal
" O Brother, Where Art Though" er baseret på Homers Odyseen og har taget titel efter den film, som instruktøren vil lave i Preston Sturgess' "Sullivan's Travels" (1942). Der er masser af elementer i filmen, som er velkendte fra Coen-brødrenes kringlede universer - og masser af skuespillere. John Goodman og John Turturro er de mest fremtrædende - de kender hinanden fra Cannesvinderen "Barton Fink" (1991) samt den mesterlige komedie "Big Lebowski" (1998).
De skøre indslag vil selvfølgelig ingen ende tage, og det hele er pakket ind i rammefortællingen om jagten på guldet, samt Ulysses' bestræbelser på at få sin ekskone tilbage. På papiret ser det alt sammen meget godt ud - som vi kender Coen-brødrene, men i praksis er det en problematisk og uengagerende film, der minder om en af pointerne fra komedien "Man On the Moon" (1999): Nemlig den at Andy Kaufman beskyldes for kun at vil underholde sig selv og sin partner uden tanke for sit publikum. Det kan man med god ret, og forhåbentlig ikke for fremtidige films vedkommende, godt beskylde Coen-brødrene for. Selvom man som publikum brændende ønsker at blive lukket ind i filmen, så holdes man køligt ude. Så selvom der er mange morsomme indslag, rigtig god og krævende komik samt blændende skuespil, så er det hele lidt for skørt, lidt for konstrueret og lidt for fragmentarisk. Der mangler flydende kontinuitet. Og helhed. Så die hard Coen fans slap af og tag det roligt: "Big Lebowski" står stadigvæk alene med sin guldmedalje - "O Brother, Where Art Thou" kommer ikke engang op på skamlen.
19/11-2018
