Gilliams blå box

5.0
Terry Gilliams komiske mareridt om livet i en fremtid, som kommer om lidt, hvis vi ikke passer bedre på nu og her, er en af verdens bedste film, både i og uden for sin genre. Den krydser Orwell med Franz Kafka og tilføjer for egen regning en detaljeret, mærkelig antikveret teknologi af samme labyrintiske slags, som senere fylder undergrundssamfundet i "12 Monkeys" ('97).

Filmen er lige så mørk, som den er morsom og bizar. Endvidere har den Robert De Niro, Bob Hoskins, Katherine Helmond, Michael Gambon og flere endnu på den myldrende rolleliste, og som den venlige bøddel, konformisten Jack Lint, yder Michael Palin en af sine bedste præstationer til dato. Føj hertil de udførlige drømmesekvenser, den surrealistiske dansemusik og den sort-i-sorte slutning, som hører til filmhistoriens mest kompromisløse, og man forstår, hvorfor filmen er kult for et flertal.

Den store flugt
Den amerikanske DVD-udgave er et definitivt boxsæt, der kunne være tilrettelagt som et udstillingsvindue for mediet. Den kommer fra den berømte Criterion Collection, som har specialiseret sig i cinefile klassikerudgaver, men faktisk er der tale om Voyagers laserdiscudgave af filmen, som er blevet overført til tre DVD'er.

På den sidste findes en remastered widescreen-kopi af filmen, som vi kender den i Europa, med Gilliams instruktørkommentar i fuld længde. For et amerikansk publikum vil dette director's cut være hovedaktivet, men faktisk er den første DVD mere interessant for europæiske cineaster. Her findes den kraftigt beskårne version, som Universal insisterede på, og som er mest udbredt i amerikansk sammenhæng. Her er drømmesekvenserne skåret ud, og filmen slutter ikke med torturscenen i den reaktorsilo, hvor Gilliam lader Palin torturere Jonathan Pryce. Her er den store flugt nemlig ikke en forgæves drøm. Slutscenen viser, hvordan Pryce og Kim Greist har fundet et sted at leve i landlig idyl.

Videokrigen
Denne "Love Conquers All"-version er fyrre minutter kortere end Gilliams egen udgave, og Gilliam hader den så meget, at han er villig til at vise den frem. Sættets anden DVD beskæftiger sig derfor med den lange krig på penge, ord og status, som Gilliam og studiet førte mod hinanden. Gilliam fortæller selv historien, og en 50 minutters dokumentar beskriver "The Video Wars". Man finder også flere gennemskrivninger af manuskriptet, produktionspapirer og storyboards, fraklippede scener og dokumentaren "What Is Brazil?", der i 1985 var et tidligt eksempel på den nu håbløst skamredne Making Of-dokumentar.

Filmen er som altid forbløffende, og det kan ikke undre, at Gilliam velsigner den blå box med stemplet "Director Approved Edition". Det ville være fint, hvis der fandtes en tilsvarende boxsætudgave af Ridley Scotts "Blade Runner" med begge de verserende udgaver, men indtil videre repræsenterer "Brazil" et særtilfælde. Som den storslået kitschede temasang siger: "There's one thing I am certain of/ Return, I will,/ To old Brazil."

December, 1999
Brazil