50 Ft. Woman and the Blob vs. UFOs!
4.0
DreamWorks' nye animationsfilm handler om Susan, der kun er få minutter fra at blive gift med sin slikkede drømmefyr, da en meteor dumper ned og forvandler hende til en kæmpekvinde. Ikke så snart er brylluppet bogstaveligt talt faldet sammen om ørerne på hende, før militæret ankommer og fragter hende til en tophemmelig base. Her bliver monstre nemlig opbevaret, fordi regeringen har besluttet, at befolkningen ikke kan tåle at bekymre sig om den slags. Susan og hendes nye monstervenner ser altså ud til at måtte tilbringe resten af livet bag lås og slå - indtil en invasion fra rummet truer, og nogle må stoppe den.
"Monsters vs. Aliens" er først og fremmest et herligt spoof på 50'ernes horrorgenrer. De gode kommer direkte fra de store monsterfilm - ud over Susan består monsterbrigaden af en blå blob-klat, en fiskemand, som givetvis stammer fra en sort lagune, en gal videnskabsmand, der har forvandlet sig selv til en kakerlak, og en meget, meget, meget stor larve, som engang har forsøgt at spise Tokyo. Mens skurkene er fra de gamle invasion-fra-rummet-film, dog med lidt mere moderne sci-fi-teknik.
Filmen er rig på sjove referencer til sci-fi- og horrorgenrerne i både billeder og replikker, og jeg morede mig glimrende undervejs. Den har fx en usædvanligt morsom udgave af den traditionelle skurketale, og især Seth Rogen er konstant underholdende som dum, men glad altædende slimklat. Hugh Laurie er også rigtig fin som Dr. Cockroach Ph.D., og Reese Witherspoon er godt valgt som stemme til heltinden.
Samtidig virker filmen dog også en lille smule idéfattig, især i den måde, heltene får løst problemerne på. Den forfalder til lidt nemme, klichéagtige jokes og scener, og det er synd, for monstrene kunne sagtens være udviklet mere. Det er heller ikke al filmens satire over USA's ledelse og myndigheder, som fungerer lige godt. Selv om det i sig selv er sjovt, at Stephen Colbert lægger stemme til præsidenten.
Derfor kommer "Monsters vs. Aliens" ikke helt op på siden af det bedste, DreamWorks Animation har præsteret - og derfra er der jo et stykke op til Pixars niveau. Men det her er absolut en glimrende gang fjollet underholdning.

02/04-2009