Business as usual
2.0
Steven Seagal spiller sin sædvanlige rolle i endnu en gennemsnitlig Hollywood-actionfilm. Det leverer varen, og ikke mere.
"Kapring i høj fart" følger en misbrugt, men effektiv, formula inden for action-filmen: En bande målrettede, intelligente og teknologisk veludstyrede terrorister vil udføre en grusom gerning, hvis de ikke får et astronomisk pengebeløb i betaling. Helt tilfældigt befinder en effektiv politimand sig på rette sted, og med den rette dosis vold, benarbejde og ironiske 'one-liners' kan han gøre kål på de grimme forbrydere og redde dagen. Den klichéskabende film inden for denne gren af action-filmen var "Die Hard" (1990), og med Bruce Willis som vor hårdt prøvede helt, fostrede den en lang række kloner som "Die Hard 2" og "3", "Passenger 57" og "Speed".
Overse aldrig kokken
"Kapring i høj fart" (Under Siege 2) er det seneste skud på stammen, og ligesom i forgængeren, "Kapring på åbent hav", spiller den lakoniske karate-ekspert Steven Seagal hovedrollen som Casey Ryback. Han skal forestille at være en special-trænet agent-type, med en side-interesse for madlavning, hvorfra filmens noget kuriøse undertitel "...men de havde glemt kokken!" stammer.
Denne gang udspiller handlingen sig på et tog, hvilket giver storslåede actionmuligheder, som utallige westerns allerede har bevist. Der kravles og klatres så det er en lyst. Terror-truslen findes denne gang i en jordskælvs-satellit, Grazer One, der via computerforbindelse kapres af en gal og forsmået videnskabsmand og en benhård terrorist. Ombord på toget befinder sig to mennesker med koden til satellitten, og da stålmonstrets høje fart ydermere besværliggører radar-sporing, bliver det almindelige passagertog til terroristernes med vold overtagede base. Heldigvis for menneskeheden befinder Steven Seagal sig på toget.
Uden charme
"Kapring i høj fart" leverer god spænding og udpenslet vold, som kun Hollywood kan gøre det. Ingen dikkedarer og ingen stilistiske eksperimenter; den kværner derudaf med samme pondus som titlens tog, dog uden at opnå "Die Hard"-filmenes hæsblæsende tempo.
Man savner også Bruce Willis' charme. Steven Seagal er Hollywoods kedeligste skuespiller i Hollywoods kedeligste rolle, og latterligt selvsmagende frembringer han et mislykket De Niro'sk indtryk af undertrykt farlighed. Som da han skal fortælle sin niece om livets sandheder: "Time goes by, it seems to fly, and before you know it - things happen." Det er muligt, at Steven Seagal har det sorte bælte i karate, men nok så mange brådne pander kan ikke redde hans katastrofale figur, når andre film kan levere samme voldelige vare.
Ydermere fremstår Seagal som en veritabel superhelt, ulasteligt klædt i sit sorte tøj, og hans bemærkning da han rammes af en kugle ("You think this is being shot!?!") opsummerer situationen: Vi er aldrig i tvivl om, at Seagal vil klare ærterne, og frem for at sidde på kanten af sæderne læner vi os tilbage som vidner til en opvisning i halsbrækkende stunts.
Seagal spiller en ganske anden urealistisk figur end Bruce Willis' gennemtæskede og trængte politimand, hvilket giver sig udtryk i det voldsomt karikerede galleri af bipersoner og dialogens teknologiske snik-snak. "Kapring i høj fart" springer dermed helt ud på tegneseriens og pubertetsdrømmenes overdrev, og hvis man er til den slags, er der valuta for pengene. Andre filmtilskuere skal ikke forvente den store oplevelse.
"Kapring i høj fart" følger en misbrugt, men effektiv, formula inden for action-filmen: En bande målrettede, intelligente og teknologisk veludstyrede terrorister vil udføre en grusom gerning, hvis de ikke får et astronomisk pengebeløb i betaling. Helt tilfældigt befinder en effektiv politimand sig på rette sted, og med den rette dosis vold, benarbejde og ironiske 'one-liners' kan han gøre kål på de grimme forbrydere og redde dagen. Den klichéskabende film inden for denne gren af action-filmen var "Die Hard" (1990), og med Bruce Willis som vor hårdt prøvede helt, fostrede den en lang række kloner som "Die Hard 2" og "3", "Passenger 57" og "Speed".
Overse aldrig kokken
"Kapring i høj fart" (Under Siege 2) er det seneste skud på stammen, og ligesom i forgængeren, "Kapring på åbent hav", spiller den lakoniske karate-ekspert Steven Seagal hovedrollen som Casey Ryback. Han skal forestille at være en special-trænet agent-type, med en side-interesse for madlavning, hvorfra filmens noget kuriøse undertitel "...men de havde glemt kokken!" stammer.
Denne gang udspiller handlingen sig på et tog, hvilket giver storslåede actionmuligheder, som utallige westerns allerede har bevist. Der kravles og klatres så det er en lyst. Terror-truslen findes denne gang i en jordskælvs-satellit, Grazer One, der via computerforbindelse kapres af en gal og forsmået videnskabsmand og en benhård terrorist. Ombord på toget befinder sig to mennesker med koden til satellitten, og da stålmonstrets høje fart ydermere besværliggører radar-sporing, bliver det almindelige passagertog til terroristernes med vold overtagede base. Heldigvis for menneskeheden befinder Steven Seagal sig på toget.
Uden charme
"Kapring i høj fart" leverer god spænding og udpenslet vold, som kun Hollywood kan gøre det. Ingen dikkedarer og ingen stilistiske eksperimenter; den kværner derudaf med samme pondus som titlens tog, dog uden at opnå "Die Hard"-filmenes hæsblæsende tempo.
Man savner også Bruce Willis' charme. Steven Seagal er Hollywoods kedeligste skuespiller i Hollywoods kedeligste rolle, og latterligt selvsmagende frembringer han et mislykket De Niro'sk indtryk af undertrykt farlighed. Som da han skal fortælle sin niece om livets sandheder: "Time goes by, it seems to fly, and before you know it - things happen." Det er muligt, at Steven Seagal har det sorte bælte i karate, men nok så mange brådne pander kan ikke redde hans katastrofale figur, når andre film kan levere samme voldelige vare.
Ydermere fremstår Seagal som en veritabel superhelt, ulasteligt klædt i sit sorte tøj, og hans bemærkning da han rammes af en kugle ("You think this is being shot!?!") opsummerer situationen: Vi er aldrig i tvivl om, at Seagal vil klare ærterne, og frem for at sidde på kanten af sæderne læner vi os tilbage som vidner til en opvisning i halsbrækkende stunts.
Seagal spiller en ganske anden urealistisk figur end Bruce Willis' gennemtæskede og trængte politimand, hvilket giver sig udtryk i det voldsomt karikerede galleri af bipersoner og dialogens teknologiske snik-snak. "Kapring i høj fart" springer dermed helt ud på tegneseriens og pubertetsdrømmenes overdrev, og hvis man er til den slags, er der valuta for pengene. Andre filmtilskuere skal ikke forvente den store oplevelse.
19/11-2018
