Fri os fra de dumme?
3.0
Jeg kan simpelt hen ikke snuppe Ole Bornedals stil længere. Han er blevet utroligt manieret i sin insisteren på at bryde den fjerde væg, hvilket her sker ved at smide Sonja Richter ind som fortæller med distancerende metakommentarer. Samtidig er han så forhippet på at få sine intellektuelle pointer ud, at det udmønter sig i utroværdige, overforklarende replikker. Til gengæld mangler han noget helt basal respekt for og kærlighed til de karakterer, han skaber.
"Fri os fra det onde" udspiller sig langt ude på landet i Vestjylland. Her kommer en lastbilchauffør til at køre en gammel dame ned, men det lykkes ham at tørre ansvaret for ulykken af på landsbyens bosnisk-muslimske flygtning. Da der samme aften er byfest, bliver der pisket lynchstemning op, og flygtningen bliver reddet væk af byens succesfulde advokat (der også er chaufførens bror). Landsbyboerne er dog stadig rasende, og advokatens hus bliver nu belejret af en flok mennesker, der tydeligvis er villige til at dræbe ham og hans familie for at få fat på deres egentlige offer.
Filmen er åbenlyst en kommentar til dansk fremmedfrygt og mangel på medmenneskelighed, og Bornedal har da også fat i noget fundamentalt set interessant, i og med at det ikke længere virker langt ude at placere en lynch mob-historie i Danmark. "Fri os fra det onde" har også en grundlæggende humanistisk pointe, om at det er folks egen utilstrækkelighed og mindreværd, som får dem til at være onde mod andre.
Det er en barsk, voldsom og bevidst provokerende film. Men Bornedal får altså pakket den ind i alt for meget intellektualisering, der bl.a. betyder, at størstedelen af personerne bliver reduceret til dumme taber-bonderøve, som han endda også vil have os til at grine ad. Der ramte en film som "Frygtelig lykkelig" en langt bedre balance i forhold til at gøre det mørke Jylland absurd morsomt, men uden at se ned på det.
"Fri os fra det onde" er trods alt virkelig medrivende nogle steder - ikke mindst på grund af Dan Laustsens fantastiske billeder i hyperrealitistisk stil. Lasse Rimmer og Lene Nystrøm gør det også o.k. som advokat-ægteparret, og Jens Andersen udvikler som chaufføren sin Polle fra Snave-rolle til en troværdig voldsmand med alt for lidt selvværd.
Men samlet set er det altså en virkelig ujævn cocktail af en film, som er alt for fortænkt og derfor ikke har den gennemslagskraft, man finder i klassiske lynchningsdramaer som "Fury" eller "The Ox-Bow Incident". Jeg troede, det ville klæde Bornedal at lave en simplere historie efter den virkelig konstruerede "Kærlighed på film" - men "Fri os fra det onde" lider faktisk af de samme skavanker, bare lidt værre.
"Fri os fra det onde" udspiller sig langt ude på landet i Vestjylland. Her kommer en lastbilchauffør til at køre en gammel dame ned, men det lykkes ham at tørre ansvaret for ulykken af på landsbyens bosnisk-muslimske flygtning. Da der samme aften er byfest, bliver der pisket lynchstemning op, og flygtningen bliver reddet væk af byens succesfulde advokat (der også er chaufførens bror). Landsbyboerne er dog stadig rasende, og advokatens hus bliver nu belejret af en flok mennesker, der tydeligvis er villige til at dræbe ham og hans familie for at få fat på deres egentlige offer.
Filmen er åbenlyst en kommentar til dansk fremmedfrygt og mangel på medmenneskelighed, og Bornedal har da også fat i noget fundamentalt set interessant, i og med at det ikke længere virker langt ude at placere en lynch mob-historie i Danmark. "Fri os fra det onde" har også en grundlæggende humanistisk pointe, om at det er folks egen utilstrækkelighed og mindreværd, som får dem til at være onde mod andre.
Det er en barsk, voldsom og bevidst provokerende film. Men Bornedal får altså pakket den ind i alt for meget intellektualisering, der bl.a. betyder, at størstedelen af personerne bliver reduceret til dumme taber-bonderøve, som han endda også vil have os til at grine ad. Der ramte en film som "Frygtelig lykkelig" en langt bedre balance i forhold til at gøre det mørke Jylland absurd morsomt, men uden at se ned på det.
"Fri os fra det onde" er trods alt virkelig medrivende nogle steder - ikke mindst på grund af Dan Laustsens fantastiske billeder i hyperrealitistisk stil. Lasse Rimmer og Lene Nystrøm gør det også o.k. som advokat-ægteparret, og Jens Andersen udvikler som chaufføren sin Polle fra Snave-rolle til en troværdig voldsmand med alt for lidt selvværd.
Men samlet set er det altså en virkelig ujævn cocktail af en film, som er alt for fortænkt og derfor ikke har den gennemslagskraft, man finder i klassiske lynchningsdramaer som "Fury" eller "The Ox-Bow Incident". Jeg troede, det ville klæde Bornedal at lave en simplere historie efter den virkelig konstruerede "Kærlighed på film" - men "Fri os fra det onde" lider faktisk af de samme skavanker, bare lidt værre.
06/04-2009
