Anarchy in the UK
4.0
Der var engang, hvor de officielle, statsejede radiokanaler ikke havde øre for det der nymodens rockmusik - eller forstod, hvor populært det var. Men det var der andre, som gjorde, og i 60'erne førte det til, at der i Nordeuropa opstod en række piratradioer, som sendte fra skibe forankret uden for territorialgrænsen. I Danmark havde vi Radio Mercur, i Storbritannien havde de et par håndfulde, og Richard Curtis' "The Boat That Rocked" er inspireret af deres historie.
Hovedpersonen er en ung fyr, der efter at være blevet smidt ud af skolen bliver sendt på opdragelsesophold ud på Radio Rock, som filmens fiktive radiobåd hedder. Her møder han en flok gale ildsjæle, der brænder for musikken og for at lave underholdende radio - mens myndighederne desperat forsøger at få dem lukket ned. Slagsmålet med myndighederne lurer hele tiden i baggrunden, men det er ikke der, filmens virkelige fokus ligger. I stedet er det en film om attitude og følelser, om at give fingeren til reglerne og have det sjovt - for livsstilen om bord er selvfølgelig også alternativ med joints og seksuelt frisind.
"The Boat That Rocked" er ikke nogen voldsomt sammenhængende film. Handlingen er mest en serie af små, sjove episoder, og den stritter i alle mulige retninger i skildringen af de sære typer på båden. Ligesom hovedpersonens personlige historie med pigeproblemer og en ukendt far ærligt talt er lidt uinteressant.
Men trods det er det altså en virkelig charmerende film. Vi er i de letlevende 60'erne med sjovt, spraglet tøj og medrivende oprørstrang, og Richard Curtis ved jo, hvordan man laver en morsom film. Og hvis nogen skulle være i tvivl om, at Philip Seymour Hoffman er en stor skuespiller, så tjek lige hans afslappede spil som stationens amerikanske stjerne-dj. Rhys Ifans er også i storform som den anden dj-stjerne, som kommer om bord og udfordrer Hoffmans position. I det hele taget rummer filmen et fantastisk galleri af sære personer, heriblandt også Kenneth Branagh som en ultra-stivstikker af en minister, der hader piratradio.
Man kan sætte rigtig mange fingre på "The Boat That Rocked". Den er klart for lang, for ufokuseret og jager for mange billige grin på bekostning af sammenhæng. Men det er også en herligt underholdende film, som skriger en medrivende anarkistisk livsglæde ud. Og så har den naturligvis et vidunderligt 60'er-soundtrack.
Hovedpersonen er en ung fyr, der efter at være blevet smidt ud af skolen bliver sendt på opdragelsesophold ud på Radio Rock, som filmens fiktive radiobåd hedder. Her møder han en flok gale ildsjæle, der brænder for musikken og for at lave underholdende radio - mens myndighederne desperat forsøger at få dem lukket ned. Slagsmålet med myndighederne lurer hele tiden i baggrunden, men det er ikke der, filmens virkelige fokus ligger. I stedet er det en film om attitude og følelser, om at give fingeren til reglerne og have det sjovt - for livsstilen om bord er selvfølgelig også alternativ med joints og seksuelt frisind.
"The Boat That Rocked" er ikke nogen voldsomt sammenhængende film. Handlingen er mest en serie af små, sjove episoder, og den stritter i alle mulige retninger i skildringen af de sære typer på båden. Ligesom hovedpersonens personlige historie med pigeproblemer og en ukendt far ærligt talt er lidt uinteressant.
Men trods det er det altså en virkelig charmerende film. Vi er i de letlevende 60'erne med sjovt, spraglet tøj og medrivende oprørstrang, og Richard Curtis ved jo, hvordan man laver en morsom film. Og hvis nogen skulle være i tvivl om, at Philip Seymour Hoffman er en stor skuespiller, så tjek lige hans afslappede spil som stationens amerikanske stjerne-dj. Rhys Ifans er også i storform som den anden dj-stjerne, som kommer om bord og udfordrer Hoffmans position. I det hele taget rummer filmen et fantastisk galleri af sære personer, heriblandt også Kenneth Branagh som en ultra-stivstikker af en minister, der hader piratradio.
Man kan sætte rigtig mange fingre på "The Boat That Rocked". Den er klart for lang, for ufokuseret og jager for mange billige grin på bekostning af sammenhæng. Men det er også en herligt underholdende film, som skriger en medrivende anarkistisk livsglæde ud. Og så har den naturligvis et vidunderligt 60'er-soundtrack.
17/04-2009
