Filmnørden anmelder Baader Meinhof Komplekset
3.0
Hvornår er man frihedskæmper og hvornår er man terrorist? Kommer det altid an på i hvilken ende af geværet man befinder sig eller er der nogle grundlæggende grænser for, hvad der er det ene og det andet? Dette vil altid være det grundlæggende spørgsmål i film, der forsøger at behandle terror på en saglig måde og det er også spørgsmålet i Baader Meinhof Komplekset.
Det hele starter da en gruppe tyske unge demonstrerer mod Shahen af Irans besøg i Tyskland i 1967. Både politiet og Shahens egne håndlangere slår hårdt ned på de demonstrerende og i påstyret bliver en ung tysker skudt i hovedet bagfra. Dette sætter ikke bare gang i flere og mere voldelige demonstrationer, men er også startskuddet til dannelsen af Bader-Meinhof Gruppen, der senere kaldte sig Rote Armee Fraktion.
I begyndelsen fokuserer filmen meget på Ulrike Meinhof og hendes tranformation fra venstreorienteret journalist, til hendes mere og mere personlige og handlingsorienterede involvering i landets politiske situation. Hun er ikke bange for, at give udtryk for sin venstreorienterede overbevisning i sine artikler, hvilket skaber opmærksomhed blandt de mest militante ungdomsgrupper. Så da hun møder Andreas Baader og hans militante venner, skal der ikke meget til at overtale hende til, at gå sammen med dem og gøre noget ved den politiske situation, i stedet for bare at skrive om den og Baader Meinhof Gruppen fødes. Herfra fortæller filmen i detaljer om den ekstremt voldelige gruppes aktiviteter, fængsling og det retsopgør som gruppen slutteligt blev involveret i.
Det er en skide spændende historie! Ja, ja, de fleste har hørt om Rote Armee Fraktion, men du vil helt sikkert blive overrasket over nogle af de helt ekstreme missioner de fuldfører, hvilket baner vejen for en hel del hårdtslående actionscener. Man får virkelig indtryk af, at dette uden tvivl var en af de mest ekstreme europæiske terrorgrupper nogensinde og det er ganske forståeligt, at det tyske politi (med Bruno Ganz i front som politichefen) gør alt i og udenfor deres magt, for at få dem ned med nakken.
Som sagt er filmen ekstremt detaljeret, hvilket naturligvis kun gør den faktuelle historie retfærdighed, men som ganske enkelt gør filmen for lang og for tung på informationer. Alt for ofte virker filmen som en iscenesat dokumentarfilm og tilskuerens følelsesmæssige engagement bliver tabt på gulvet, for i den sidste tredjedel af filmen, at blive liggende der.
Ulrike Meinhof er uden tvivl den mest interessante karakter i filmen. Fra start af er hendes synspunkter og handlinger yderst lette at identificere sig med og Filmnørden sad og glædede sig til, at han nu skulle få en solid forklaring på, hvordan dette veluddannede og fornuftige menneske, kunne blive en benhård og kynisk euro-terrorist. Skuffelsen var derfor stor, da denne forklaring udeblev. Uden at afsløre detaljer, sker hendes forandring på et splitsekund. Ja, hun udviser hele tiden sympati overfor demonstranterne og terroristerne, men der er sgu langt fra, at mene at en bombe er en god idé, til selv at detonere den og filmen skøjter for let henover hendes forvandling fra passiv til aktiv. Synd!
Herefter er det som om filmen mister fokus - eller rettere, den fokuserer på for meget. Ulrike Meinhof, der i begyndelsen er en central figur, bliver kun en lille del af den store historie. Dynamikken går fløjten og den ene hændelse følger i hælene på den anden, uden at nogen af dem virker til at ha' synderlig mere værdi end andre. "Og så skete det, og så skete det, og så skete det.." og så videre. Når filmen endelig når til retsopgøret, der ellers kunne ha' været scenen for en virkelig interessant diskussion om terrorisme, er man så træt og udbombet, at man som tilskuer er lidt ligeglad med hvad fa'en det er der sker oppe på lærredet. Også synd!
På trods af ovenstående kritikpunkter er Baader Meinhof Komplekset ikke en helt dårlig film - du skal bare være forberedt på den. Du skal være forberedt på at den er for lang og at du bliver overlæsset med historie og information. En gennemskrivning af manuskriptet og en mere målrettet klipper, havde gjort den godt. Skuespillet er fint og billederne flotte, ikke mindst på grund af den helt perfekt 70'er-scenografi. Derudover er der unægteligt mange fede scener fyldt med spænding og action, men det ændrer ikke på, at dette er en lang og tung kleppert af en film, der er mere faktuelt end følelsesmæssigt interessant.
Filmnørdens karakter:
Interessant, men for lang og tung
http://www.filmnoerden.com/
Det hele starter da en gruppe tyske unge demonstrerer mod Shahen af Irans besøg i Tyskland i 1967. Både politiet og Shahens egne håndlangere slår hårdt ned på de demonstrerende og i påstyret bliver en ung tysker skudt i hovedet bagfra. Dette sætter ikke bare gang i flere og mere voldelige demonstrationer, men er også startskuddet til dannelsen af Bader-Meinhof Gruppen, der senere kaldte sig Rote Armee Fraktion.
I begyndelsen fokuserer filmen meget på Ulrike Meinhof og hendes tranformation fra venstreorienteret journalist, til hendes mere og mere personlige og handlingsorienterede involvering i landets politiske situation. Hun er ikke bange for, at give udtryk for sin venstreorienterede overbevisning i sine artikler, hvilket skaber opmærksomhed blandt de mest militante ungdomsgrupper. Så da hun møder Andreas Baader og hans militante venner, skal der ikke meget til at overtale hende til, at gå sammen med dem og gøre noget ved den politiske situation, i stedet for bare at skrive om den og Baader Meinhof Gruppen fødes. Herfra fortæller filmen i detaljer om den ekstremt voldelige gruppes aktiviteter, fængsling og det retsopgør som gruppen slutteligt blev involveret i.
Det er en skide spændende historie! Ja, ja, de fleste har hørt om Rote Armee Fraktion, men du vil helt sikkert blive overrasket over nogle af de helt ekstreme missioner de fuldfører, hvilket baner vejen for en hel del hårdtslående actionscener. Man får virkelig indtryk af, at dette uden tvivl var en af de mest ekstreme europæiske terrorgrupper nogensinde og det er ganske forståeligt, at det tyske politi (med Bruno Ganz i front som politichefen) gør alt i og udenfor deres magt, for at få dem ned med nakken.
Som sagt er filmen ekstremt detaljeret, hvilket naturligvis kun gør den faktuelle historie retfærdighed, men som ganske enkelt gør filmen for lang og for tung på informationer. Alt for ofte virker filmen som en iscenesat dokumentarfilm og tilskuerens følelsesmæssige engagement bliver tabt på gulvet, for i den sidste tredjedel af filmen, at blive liggende der.
Ulrike Meinhof er uden tvivl den mest interessante karakter i filmen. Fra start af er hendes synspunkter og handlinger yderst lette at identificere sig med og Filmnørden sad og glædede sig til, at han nu skulle få en solid forklaring på, hvordan dette veluddannede og fornuftige menneske, kunne blive en benhård og kynisk euro-terrorist. Skuffelsen var derfor stor, da denne forklaring udeblev. Uden at afsløre detaljer, sker hendes forandring på et splitsekund. Ja, hun udviser hele tiden sympati overfor demonstranterne og terroristerne, men der er sgu langt fra, at mene at en bombe er en god idé, til selv at detonere den og filmen skøjter for let henover hendes forvandling fra passiv til aktiv. Synd!
Herefter er det som om filmen mister fokus - eller rettere, den fokuserer på for meget. Ulrike Meinhof, der i begyndelsen er en central figur, bliver kun en lille del af den store historie. Dynamikken går fløjten og den ene hændelse følger i hælene på den anden, uden at nogen af dem virker til at ha' synderlig mere værdi end andre. "Og så skete det, og så skete det, og så skete det.." og så videre. Når filmen endelig når til retsopgøret, der ellers kunne ha' været scenen for en virkelig interessant diskussion om terrorisme, er man så træt og udbombet, at man som tilskuer er lidt ligeglad med hvad fa'en det er der sker oppe på lærredet. Også synd!
På trods af ovenstående kritikpunkter er Baader Meinhof Komplekset ikke en helt dårlig film - du skal bare være forberedt på den. Du skal være forberedt på at den er for lang og at du bliver overlæsset med historie og information. En gennemskrivning af manuskriptet og en mere målrettet klipper, havde gjort den godt. Skuespillet er fint og billederne flotte, ikke mindst på grund af den helt perfekt 70'er-scenografi. Derudover er der unægteligt mange fede scener fyldt med spænding og action, men det ændrer ikke på, at dette er en lang og tung kleppert af en film, der er mere faktuelt end følelsesmæssigt interessant.
Filmnørdens karakter:
Interessant, men for lang og tung
http://www.filmnoerden.com/
23/04-2009
