Bizar, stjernespækket og helt uden hjerte.

Jeg er meget stor fan af "Fargo", "The big lebowski" og den geniale "No country for old men". Det der gjorde de film så fortræffelige at se, var de følelser de efterlod mig med.. også følelsen af at jeg går med på filmens univers og føler med filmens karektere. Denne Coen bros film er virkelig en stjerne besat film med god dialog (hvert kvarter tog jeg mig selv i at smile og smågrine).. men alle disse personer er så utiltalende at jeg sad og håbede på deres undergang, hvilket filmen lagde op til utroligt langsomt med alt for mange unødvendige scener. Skuespillerne får aldrig helt lov til at være det bedste de kan pga filmens letvægt tone. Javier Bardem klædt i sort, og med verdens grimmeste frisure er mere fangende for øjet end de to hollywood prettyboys(Brad Pitt og Geoge Clooney) formår at være i denne film, og det siger en hel del om karisma. film med for mange ideer kommer ofte til at fortræge følelserne, og det er denne films tilfælde.