Katastrofal, må man nok sige

Katastrofefilm møder overnaturlig horror i denne seneste filmudgave af Nicolas Cage, der løber desperat rundt. Ideen i "Knowing" er faktisk ret fin - nemlig at en gruppe skoleelever for 50 år siden blev bedt om at tegne deres forestillinger om fremtiden, som så blev forseglet. Nu åbner skolen tegningerne igen, og det viser sig, at én af eleverne efterlod en talkode, der forudsagde alle større katastrofer i de mellemliggende år - plus nogle, der endnu ikke er hændt.

Koden ender i hænderne på Cage, der naturligvis forsøger at forhindre de kommende katastrofer, samtidig med at det går op for ham, at hans egen søn har en nøglerolle i forudsigelsen. Men allerede efter kort tid begynder filmen at gå op i limningen, i takt med at hovedpersonerne opfører sig mindre og mindre sammenhængende, og der også er nogle mystiske mænd i lange sorte frakker, som tydeligvis har noget med noget at gøre. Plus at filmen fundamentalt har misforstået, hvad der er det spændende ved katastrofefilm - det er jo, hvad der sker efter katastroferne, ikke før.

Den gør ellers et bravt forsøg på at etablere en diskussion om determinisme kontra tilfældigheder - og holder egentlig en balance mellem de to det meste af vejen. Men filmen ramler helt sammen i den sidste tredjedel, hvor der bl.a. går lidt for mange bibelske referencer i alting. Det er i øvrigt også slående, at filmen stort set kun refererer til katastrofer i den vestlige verden.

"Knowing" er ellers instrueret af Alex Proyas, som engang var en kultfavorit med "The Crow" og "Dark City", men som godt nok ikke imponerer, nu hvor han er kommet over i mere mainstream-agtige film. Den her vil jeg i hvert fald ikke anbefale - det skulle da lige være for at diskutere, om det er slutsekvensen i "Knowing" eller "The Day the Earth Stood Still", der er mest latterlig.