Holocaust i børnehøjde
4.0
Der er efterhånden lavet så mange film om emnet holocaust og konsekvenserne af nazisternes jødeforfølgelser under 2. Verdenskrig, at det indimellem kan være svært at skelne den ene film fra den anden.
Mark Herman har med sin filmatisering af John Boynes bog ”The Boy in the Striped Pajamas” (2008) skabt endnu en af slagsen. ”The Boy in the Striped Pajamas” skiller sig dog prisværdigt ud fra resten af mængden, i det der her er tale om en film der skildrer krigens konsekvenser, set i børnehøjde.
Der er indenfor denne genre, ikke tidligere lavet mange nævneværdige film med dette perspektiv for øje. Et par undtagelser kunne eksempelvis være Lajlos Koltais ”Fateless” (Sorstalansag) fra 2005, Lois Malles ”Vi ses igen” (Au Revoir Les Enfants) fra 1987, John Boormans ”Hope and Glory” fra 1987, Søren Kragh-Jacobsens ”The Island on Bird Street” fra 1997, René Cléments ”Forbidden Games” (Les Jeux Interdits) fra 1952 og sidst, men ikke mindst Roberto Benignis ”Livet er smukt” (La Vitta é Bella) fra 1997.
Men hvor disse film, alle primært henvender sig til et voksent og modent publikum, lykkedes det mærkværdigvis for Mark Hermans film ”The Boy in the Striped Pajamas” også at henvende sig til et langt yngre publikum. Filmen er således en oplagt mulighed for børn og unge, til visuelt at få en tilgang og forståelse af konsekvenserne ved holocaust.
Filmens væsentligste styrke, er uden tvivl at finde i de to meget overbevisende skuespilspræstationer, leveret af barneskuespillerne Asa Butterfield (Bruno) og Jack Scanlon (Shmuel), deres præstationer alene, formår at gøre filmen både nærværende og vedkommende.
Mark Hermans filmatisering af ”The Boy in the Striped Pajamas” er ikke stor filmkunst, den har dertil for usandsynligt et handlingsforløb og visse steder en insisterende naivitet. Men vælger man at se filmen ud fra dens egen præmis, er der en vellykket og meget sympatisk lille film i vente, og så er den tilmed også for børn.
Mark Herman har med sin filmatisering af John Boynes bog ”The Boy in the Striped Pajamas” (2008) skabt endnu en af slagsen. ”The Boy in the Striped Pajamas” skiller sig dog prisværdigt ud fra resten af mængden, i det der her er tale om en film der skildrer krigens konsekvenser, set i børnehøjde.
Der er indenfor denne genre, ikke tidligere lavet mange nævneværdige film med dette perspektiv for øje. Et par undtagelser kunne eksempelvis være Lajlos Koltais ”Fateless” (Sorstalansag) fra 2005, Lois Malles ”Vi ses igen” (Au Revoir Les Enfants) fra 1987, John Boormans ”Hope and Glory” fra 1987, Søren Kragh-Jacobsens ”The Island on Bird Street” fra 1997, René Cléments ”Forbidden Games” (Les Jeux Interdits) fra 1952 og sidst, men ikke mindst Roberto Benignis ”Livet er smukt” (La Vitta é Bella) fra 1997.
Men hvor disse film, alle primært henvender sig til et voksent og modent publikum, lykkedes det mærkværdigvis for Mark Hermans film ”The Boy in the Striped Pajamas” også at henvende sig til et langt yngre publikum. Filmen er således en oplagt mulighed for børn og unge, til visuelt at få en tilgang og forståelse af konsekvenserne ved holocaust.
Filmens væsentligste styrke, er uden tvivl at finde i de to meget overbevisende skuespilspræstationer, leveret af barneskuespillerne Asa Butterfield (Bruno) og Jack Scanlon (Shmuel), deres præstationer alene, formår at gøre filmen både nærværende og vedkommende.
Mark Hermans filmatisering af ”The Boy in the Striped Pajamas” er ikke stor filmkunst, den har dertil for usandsynligt et handlingsforløb og visse steder en insisterende naivitet. Men vælger man at se filmen ud fra dens egen præmis, er der en vellykket og meget sympatisk lille film i vente, og så er den tilmed også for børn.
03/05-2009
