Den kollektive skam
4.0
Interessant og moralsk kompleks film om skylden og skammen efter holocaust, baseret på en bestseller-roman af Bernhard Schlink. Hovedpersonen er 15 år, da han i 1958 forelsker sig i en 21 år ældre kvinde. Deres tid sammen handler meget om sex, men også om højtlæsning, for kvinden elsker at få læst højt. En dag rejser hun dog pludseligt bort, og hovedpersonen ser hende først igen otte år senere, hvor han som jurastuderende følger en krigsforbrydersag. Her sidder hans gamle flamme nemlig på anklagebænken på grund af sin tid som SS-vagt i bl.a. Auschwitz.
På overfladen handler historien om hovedpersonens indre konflikt ved at elske én med en så uhyrlig fortid, om at han ikke kan gemme sine følelser væk, selv om han forstår, hvad hun har gjort. Og på det tematiske plan bredes det ud til et spørgsmål om tyskernes problematiske selvforståelse efter krigen; hvordan de yngre generationer måtte forholde sig til, hvad deres forældre havde gjort (eller blot lukket øjnene for). Det er spændende emne uden nemme svar, og "The Reader" kredser flot omkring det i en køligt analyserende stil. Jeg synes dog ikke, filmen kommer helt ind til biddet - instruktør Stephen Daldry havde fx bedre fat i sit emne i "The Hours".
Det skyldes ikke mindst en stærkt spillende Kate Winslet, der gør sin eks-koncentrationslejrvagt menneskelig og sympatisk, selv om man hører, at hun har gjort ubegribelige ting. På det punkt lykkes det flot for filmen at sætte et menneskeligt ansigt på den systemtænkning og konformitet, som gjorde holocaust muligt. Og Winslet fik jo også en Oscar for rollen (som jeg dog nok nærmere ville have givet hende for "Revolutionary Road"). Mere overset er den tyske teenager David Kross' præstation som den unge udgave af hovedpersonen - han er også rigtig god, bl.a. med nogle flotte stemningsskift i scenerne. Det er i det hele taget en velspillet film, som også har bl.a. Bruno Ganz, Ralph Fiennes, Lena Olin og Alexandra Maria Lara i gode roller.
Jeg synes ikke, "The Reader" er ubetinget vellykket, men det er en udfordrende, begavet film, som paradoksalt nok rummer mere menneskelighed og hjerte end mange andre holocaust-film. Man får bestemt nogle interessante tanker med ud af biografen.
På overfladen handler historien om hovedpersonens indre konflikt ved at elske én med en så uhyrlig fortid, om at han ikke kan gemme sine følelser væk, selv om han forstår, hvad hun har gjort. Og på det tematiske plan bredes det ud til et spørgsmål om tyskernes problematiske selvforståelse efter krigen; hvordan de yngre generationer måtte forholde sig til, hvad deres forældre havde gjort (eller blot lukket øjnene for). Det er spændende emne uden nemme svar, og "The Reader" kredser flot omkring det i en køligt analyserende stil. Jeg synes dog ikke, filmen kommer helt ind til biddet - instruktør Stephen Daldry havde fx bedre fat i sit emne i "The Hours".
Det skyldes ikke mindst en stærkt spillende Kate Winslet, der gør sin eks-koncentrationslejrvagt menneskelig og sympatisk, selv om man hører, at hun har gjort ubegribelige ting. På det punkt lykkes det flot for filmen at sætte et menneskeligt ansigt på den systemtænkning og konformitet, som gjorde holocaust muligt. Og Winslet fik jo også en Oscar for rollen (som jeg dog nok nærmere ville have givet hende for "Revolutionary Road"). Mere overset er den tyske teenager David Kross' præstation som den unge udgave af hovedpersonen - han er også rigtig god, bl.a. med nogle flotte stemningsskift i scenerne. Det er i det hele taget en velspillet film, som også har bl.a. Bruno Ganz, Ralph Fiennes, Lena Olin og Alexandra Maria Lara i gode roller.
Jeg synes ikke, "The Reader" er ubetinget vellykket, men det er en udfordrende, begavet film, som paradoksalt nok rummer mere menneskelighed og hjerte end mange andre holocaust-film. Man får bestemt nogle interessante tanker med ud af biografen.
03/05-2009
