Præstationen hænger ved

Efter at have set Gran Torino, var jeg ikke i tvivl om at Clint Eastwood havde leveret en glimrende præstation som den gammelsure Korea-veteran Walt.

Walt har af ren stædighed valgt at blive boende i et kvarter, der til stadighed bliver besat af indvandrere ("skævøjer og risgnaskere" hvis vi skal bruge Walts egne ord). I løbet af filmen bliver Walts fordomme om disse mennesker både bekræftet og udfordret, og den gnavne gamle mand med de mange grusomme minder fra Koreakrigen får for alvor set sig selv i øjnene.

Jeg ligger i øjeblikket med feber og min evaluering af filmen vil derfor blive en kortere fornøjelse.

Clinten gør det glimrende i rollen som Walt. Han kommer fra tid til anden med små utilfredse grynt, der på en side virker karikerede, men på den anden side bekræfter hans rolle, der jo i sig selv viser et menneske, der for de yngres generation uværgeligt vil fremstå karikeret.

Filmen som helhed er gedint håndværk, men den er måske en kende forudsigelig i sin opbygning og slutningen, hvor Clint Eastwood selv lægger stemme til rulleteksterne er meget cheesy (typisk Eastwood'sk).

Tættere på 5 end 3, men min bedømmelse ligger på et 4-tal.