Reboot and Prosper
5.0
J.J. Abrams har gjort noget vildt imponerende. Han har lavet en film, som genstarter og delvist redefinerer Star Trek-universet, men gør det med så stor kærlighed til forlægget, at kun ultrakonservative trekkier kan finde på at protestere. Og hvor nye seere samtidig uden problemer kan stå på det store rumeventyr og lade sig fascinere af ét af verdens mest udbyggede fiktive universer.
Den nye "Star Trek" er en prequel, som udspiller sig før det allerførste afsnit af den oprindelige tv-serie. Den starter med Kirks fødsel, viser detaljer fra Kirks og Spocks opvækst (som på hver sin planet er ganske problematisk) - og fortsætter derefter, selvfølgelig, med historien om, hvordan de via rumakademiet bliver samlet med resten af besætningen på Enterprise. Omdrejningspunktet er et stort og farligt romulansk skib, der går til angreb på Føderationen. Det bruger forfatterne Roberto Orci og Alex Kurtzman til elegant at lege med nogle af seriens velkendte fakta - og derudover har filmen i ultraklassisk Star Trek-stil et undertema om logik kontra følelser.
"Star Trek" er stor underholdning. Den er medrivende, sjov og visuelt virkelig imponerende, fortalt i dejligt højt tempo og med masser af retrofuturistisk stil. Den er måske ikke helt så spændende igen, men det skyldes mest, at man jo godt ved, hvor hovedpersonerne sådan nogenlunde skal afleveres til slut. Til gengæld kan man nyde de mange fine detaljer og den enorme energi, der pludselig er kommet i serien. Fans kan bl.a. glæde sig til et par rigtig fine scener, når Kirk møder Uhura og McCoy for første gang.
Hvis man flueknepper, kan man godt finde et par plothuller - ikke i det overordnede plot, for det holder, men overgangene fra scene til scene er lidt mystiske et par steder. For mig overskygger det dog ikke, at handlingen er elegant skruet sammen, og at især instruktør Abrams har gjort et flot stykke arbejde med at få hele puslespillet til at passe sammen - så filmen bliver det her friske pust, uden at den smadrer arven fra alt det gamle Star Trek.
En væsentlig del af arbejdet har været at finde et godt hold til at overtage rollerne som Enterprises besætning. Og det er lykkedes. Chris Pine træder flot ind som en mere rebelsk Kirk og gør rollen til sin egen, og Zachary Quinto fungerer også glimrende i den anden hovedrolle som Spock. I forhold til den gamle serie synes der også at blive lagt op til, at der kan komme mere kød på resten af besætningen - Zoë Saldana som Uhura, Karl Urban som McCoy og John Cho som Sulu giver alle løfter i den retning. Den eneste, jeg er lidt forbeholden over for, er Simon Pegg som Scotty, fordi hans udgangspunkt som komiker skinner lidt rigeligt igennem. Men alt i alt er det en rigtig god casting - og heldigvis for det, for det var ét af de steder, hvor filmen virkelig kunne falde igennem. Det gamle hold er dog ikke helt ude - fans kan nemlig glæde sig over, at Leonard Nimoy optræder i en væsentlig rolle.
Det her er klart den bedste Star Trek-film nogensinde - og det er jo i sig selv imponerende, når vi taler om nr. 11 i rækken. Jeg er ikke et nanosekund i tvivl, om at den bliver et hit, og dermed er der lagt op til en række nye film med det nye cast, plus sikkert også nye tv-produktioner. Og hurra for det, hvis de kan holde sig i nærheden af niveauet i Abrams' "Star Trek".
Den nye "Star Trek" er en prequel, som udspiller sig før det allerførste afsnit af den oprindelige tv-serie. Den starter med Kirks fødsel, viser detaljer fra Kirks og Spocks opvækst (som på hver sin planet er ganske problematisk) - og fortsætter derefter, selvfølgelig, med historien om, hvordan de via rumakademiet bliver samlet med resten af besætningen på Enterprise. Omdrejningspunktet er et stort og farligt romulansk skib, der går til angreb på Føderationen. Det bruger forfatterne Roberto Orci og Alex Kurtzman til elegant at lege med nogle af seriens velkendte fakta - og derudover har filmen i ultraklassisk Star Trek-stil et undertema om logik kontra følelser.
"Star Trek" er stor underholdning. Den er medrivende, sjov og visuelt virkelig imponerende, fortalt i dejligt højt tempo og med masser af retrofuturistisk stil. Den er måske ikke helt så spændende igen, men det skyldes mest, at man jo godt ved, hvor hovedpersonerne sådan nogenlunde skal afleveres til slut. Til gengæld kan man nyde de mange fine detaljer og den enorme energi, der pludselig er kommet i serien. Fans kan bl.a. glæde sig til et par rigtig fine scener, når Kirk møder Uhura og McCoy for første gang.
Hvis man flueknepper, kan man godt finde et par plothuller - ikke i det overordnede plot, for det holder, men overgangene fra scene til scene er lidt mystiske et par steder. For mig overskygger det dog ikke, at handlingen er elegant skruet sammen, og at især instruktør Abrams har gjort et flot stykke arbejde med at få hele puslespillet til at passe sammen - så filmen bliver det her friske pust, uden at den smadrer arven fra alt det gamle Star Trek.
En væsentlig del af arbejdet har været at finde et godt hold til at overtage rollerne som Enterprises besætning. Og det er lykkedes. Chris Pine træder flot ind som en mere rebelsk Kirk og gør rollen til sin egen, og Zachary Quinto fungerer også glimrende i den anden hovedrolle som Spock. I forhold til den gamle serie synes der også at blive lagt op til, at der kan komme mere kød på resten af besætningen - Zoë Saldana som Uhura, Karl Urban som McCoy og John Cho som Sulu giver alle løfter i den retning. Den eneste, jeg er lidt forbeholden over for, er Simon Pegg som Scotty, fordi hans udgangspunkt som komiker skinner lidt rigeligt igennem. Men alt i alt er det en rigtig god casting - og heldigvis for det, for det var ét af de steder, hvor filmen virkelig kunne falde igennem. Det gamle hold er dog ikke helt ude - fans kan nemlig glæde sig over, at Leonard Nimoy optræder i en væsentlig rolle.
Det her er klart den bedste Star Trek-film nogensinde - og det er jo i sig selv imponerende, når vi taler om nr. 11 i rækken. Jeg er ikke et nanosekund i tvivl, om at den bliver et hit, og dermed er der lagt op til en række nye film med det nye cast, plus sikkert også nye tv-produktioner. Og hurra for det, hvis de kan holde sig i nærheden af niveauet i Abrams' "Star Trek".
08/05-2009
