Anmeldelse af À l'intérieur (Inside)
5.0
I en tid, hvor Hollywoods opfattelse af et "gys" består af børnevenlige PG-13 flicks, så vend blikket mod de nye pionere indenfor gysergenren: Frankrig, nøjagtig som Japan var før dem.
Men hvor Japans film som Ringu og Ju-On-serien er blærede opvisninger i psykisk ubehag, vælger det franske at gå i en anden grøft og fokusere på de fysiske lidelser og blodsprøjt...Kort sagt: Gå efter struben.
Og det er lige hvad Inside gør. Ekstremt meget. Vi har nemlig her at gøre med den mest blodige, sygelige og modbydelige film jeg nogensinde har set.
Den ret så simple historie udfolder sig omkring højgravide Sarah, der har mistet sin mand i en trafikulykke, men det ufødte barn slipper uskadt. Dagen før hendes fødsel (juleaften) sætter hun sig for at være alene, men idyllen bliver brudt, da en fremmed kvinde dukker op, og hun synes kun at have ét mål i sigte: At tage Sarahs barn, koste hvad det vil.
Dette uhyre simple præmis (og skræmmende nok, realistiske) er blot en undskyldning for de to herrer Bustillo og Maury for at klaske det mest modbydelige splat op og ned af væggene. Og vi skal da også kun 20 minutter ind i filmen før filmen åbner sin gigantiske blodpose, og de næste 55 minutter (jep, filmen har en fornuftig valgt spilletid på en time og et kvarter) er der dømt nedslagtning, hvor både sakse og stumtjenere kan bruges som våben mod den stakkels Sarah og de uheldige, der nu måtte besøge hende på denne skæbnesvangre nat.
Inside er alt i alt en bitter og ekstremt grafisk gyser, der ikke spilder tiden med unødvendige dialoger eller små humoristiske indslag. Selvom man kan synes at instruktøreme er lige lovlig glade for blodet og glemmer at spinde en god historie sammen, er det rart at se en gyser, der tør at gå så langt som denne og smide tabu-emner som kastration, vold mod gravide samt familiemord i et uhyre effektivt stykke film, der sørger for at de mest sultne gore-drenge går overmætte i seng og lader alle andre brække sig i væmmelse. Nøjagtig som High Tension gjorde i sin tid.
Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal give 5 eller 4 stjerner, på den ene side synes det forkert at give en så sygelig film en så høj karakter, men på den anden side kan man ikke ignorere at det er en stramt fortalt og effektiv gyser. 5 blodtilsølede stjerner til Frankrigs noget alternative fødselsvideo!
NB: Bør ikke ses af gravide samt sarte sjæle (det er ikke for sjov, dette her)
Men hvor Japans film som Ringu og Ju-On-serien er blærede opvisninger i psykisk ubehag, vælger det franske at gå i en anden grøft og fokusere på de fysiske lidelser og blodsprøjt...Kort sagt: Gå efter struben.
Og det er lige hvad Inside gør. Ekstremt meget. Vi har nemlig her at gøre med den mest blodige, sygelige og modbydelige film jeg nogensinde har set.
Den ret så simple historie udfolder sig omkring højgravide Sarah, der har mistet sin mand i en trafikulykke, men det ufødte barn slipper uskadt. Dagen før hendes fødsel (juleaften) sætter hun sig for at være alene, men idyllen bliver brudt, da en fremmed kvinde dukker op, og hun synes kun at have ét mål i sigte: At tage Sarahs barn, koste hvad det vil.
Dette uhyre simple præmis (og skræmmende nok, realistiske) er blot en undskyldning for de to herrer Bustillo og Maury for at klaske det mest modbydelige splat op og ned af væggene. Og vi skal da også kun 20 minutter ind i filmen før filmen åbner sin gigantiske blodpose, og de næste 55 minutter (jep, filmen har en fornuftig valgt spilletid på en time og et kvarter) er der dømt nedslagtning, hvor både sakse og stumtjenere kan bruges som våben mod den stakkels Sarah og de uheldige, der nu måtte besøge hende på denne skæbnesvangre nat.
Inside er alt i alt en bitter og ekstremt grafisk gyser, der ikke spilder tiden med unødvendige dialoger eller små humoristiske indslag. Selvom man kan synes at instruktøreme er lige lovlig glade for blodet og glemmer at spinde en god historie sammen, er det rart at se en gyser, der tør at gå så langt som denne og smide tabu-emner som kastration, vold mod gravide samt familiemord i et uhyre effektivt stykke film, der sørger for at de mest sultne gore-drenge går overmætte i seng og lader alle andre brække sig i væmmelse. Nøjagtig som High Tension gjorde i sin tid.
Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal give 5 eller 4 stjerner, på den ene side synes det forkert at give en så sygelig film en så høj karakter, men på den anden side kan man ikke ignorere at det er en stramt fortalt og effektiv gyser. 5 blodtilsølede stjerner til Frankrigs noget alternative fødselsvideo!
NB: Bør ikke ses af gravide samt sarte sjæle (det er ikke for sjov, dette her)
10/05-2009
