Filmnørden anmelder Engle Og Dæmoner
2.0
Paven er død og symbol-fetischistiske gerningsmænd har kidnappet de fire kardinaler, der har størst chance for at blive hans efterfølger. De har også stjålet en beholder med dødsens farligt og eksplosivt antistof fra den Europæiske Organisation for Atomforskning og bruger antistoffet som en tidsindstillet bombe. Sideløbende med at Vatikanets kardinaler skal stemme om hvem der bliver den næste pave, truer gerningsmændene med at slå en kidnappet kardinal ihjel hver time, indtil kl. 00.00 hvor bomben vil springe Vatikanet og Rom i småstykker. Gerningsmændende viser sig at være den sagnomspundne gruppe af kætterske videnskabsmænd Illuminati og de har efterladt kryptiske spor, som kun den fiffige symbolog Robert Langdon kan afkode og dermed finde frem til bomben og de kidnappede kardinaler.
Så langt så godt...
Der er et lille klip i den sidste halvdel af Engle Og Dæmoner, der perfekt illustrerer filmens største problem. Symbologen Robert Langdon (Tom Hanks) og forskeren Vittoria Vetra (Ayelet Zurer) finder et computersystem med et tilsluttet kamera der har overvåget et værelse. Klippet forløber som følger:
Vittoria: - Det er et kamera der overvåger Pavens gemakker!
Robert: - Måske har det optaget det der er foregået der!
Robert trykker så på en knap på computeren, der herefter SPOLER tilbage. Både lyd og billede spoler som en gammel båndoptager...
Klippet giver udtryk for én ting: at Engle Og Dæmoner regner med at publikum er en bunke savlende åndsboller. Selvfølgelig har det skide kamera optaget hvad der er foregået i værelset! Hvorfor skulle det ellers være der? Men i tilfælde af, at det hjernedøde publikum ikke forstår, at Robert og Vittoria nu skal se en optagelse af noget der er foregået FØR, bliver det både i billede, lyd OG dialog understreget, at de nu spoler TILBAGE i optagelsen... så de kan se hvad der er foregået i væreslet FØR... ikke det der foregår i værelset lige NU... men FØR...
Sådan er Engle Og Dæmoner fra start til slut. Ikke i løbet af et eneste sekund i filmen, bliver publikum bedt om at tænke selv. Hver eneste af karakterernes handlinger og hvert eneste plotpunkt pensels ud med en staveplade, så selv de mest tykpandede burhøns kan følge med. Man bliver SINDSSYG af det, for hvis jeg virkelig var så dum, som filmen tror jeg er, så ville det jo være en skelsættende mental kraftpræstation for mig, bare at bestille biografbilletten... Det var det ikke.
Nu skal det jo understreges, at Engel Og Dæmoner foregår i Vatikanet og omhandler en masse historiske personer, hændelser og bygninger. Sådan noget skal naturligvis forklares for publikum, for med mindre man er knivskarp i katolicismens og Vatikanets historie og traditioner, ville man jo ikke fatte hvad der foregik. Det er en elementær del af filmfortællingens kunst, at opbygge filmens rammer, for herefter at lade handlingen udspille sig indenfor disse rammer. Problemet er at Engle Og Dæmoner aldrig holder op med at bygge rammer. Den bliver VED med at sætte dig ind i tingene og når aldrig til et punkt hvor den tør give slip på dig og lade dig tænke selv og dermed OPLEVE noget. Den forklarer ikke bare det menigmand ikke ved - den forklarer ALT. Så det er muligt at du rent faktisk ikke ér en savlende åndsbolle, men Engle Og Dæmoner skal sgu nok sørge for at du bliver det. Men vi er slet ikke færdige med at sable...
Næste punkt er Tom Hanks' karakter Robert Langdon. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at han er den mest kedelige og uinteressante karakter jeg nogensinde har set på film, men det kan jeg ikke, af en simpel årsag: filmen fortæller INTET om ham. Og når jeg siger intet, så mener jeg INTET. Jeg ved han kan svømme, at han har et Mickey Mouse-ur og at han ved ret meget om symbolik. Tro det eller ej, men længere strækker karakteristikken af manden sig ikke. Tom Hanks' præstation bliver naturligvis derefter.
Nu har jeg hverken set Da Vinci Mysteriet eller læst noget af Dan Brown, men det kan også være fløjtende lige meget. Engle Og Dæmoner er en film for sig (eller prøver at være det), ikke et kapitel i en føljeton. Men i stedet for at bruge tid på at give Langdon lidt dybde og personlighed, fortæller filmen i stedet om endnu en kirke, der indeholder endnu en skulptur, der peger mod endnu et spor og bla bla bla. I Guder! Måske er Engle og Dæmoners mest fantastiske bedrift, at den kan gøre noget så spændende så uinteressant. Og vi er stadig ikke færdige med at sable...
Lad os se lidt nærmere på plottet. Jeg vidste godt at jeg skulle være top koncentreret i starten af filmen, for her ville grundlaget for Robert Langdons skattejagt gennem Vatikanets kirker blive kortlagt. Kort fortalt skal han på en aften finde frem til Illuminatis hemmelige kirke. Illuminati er en forfulgt gruppe af troende videnskabsmænd, der for mange hundrede år tilbage fik paven på nakken, fordi de forherligede videnskaben. De var med andre ord TOP hemmelige. Men hvorfor pokker har en så hemmelig orden overhovedet efterladt sig spor så man kan finde dem? Måske er det bare mig der er en savlende åndsbolle, men jeg forstår det ganske enkelt ikke og dermed er hele filmens grundlag væk.
Der er mere... Hele plottet drives frem af et klassisk plotelement: den tidsindstillede bombe, der i dette tilfælde er en batteridrevet beholder der indeholder det mystiske antistof, udviklet af den Europæiske Organisation for Atomforskning. Når batteriet løber tør får strøm kl. 00.00, kan det ikke holde antistoffet fastlåst og det vil forårsage en eksplosion på størrelse med en atombombe. Denne bombe er altså et uhyre vigtigt element for filmen. Uden bomben, intet tidspres og altså ingen spænding. Men for det første gør forskeren Vittoria gentagne gange opmærksom på, at hun faktisk ikke VED hvad der vil ske, når antistoffet slippes løs - hendes bedste gæt er dog, at det vil eksplodere. Og for det andet, netop som "bomben" er få minutter fra MÅSKE at eksplodere, gør hun opmærksom på, at temperaturforskelle i det rum hvori bomben befinder sig, kan give batteriet længere eller kortere levetid. Altså springer bomben CIRKA kl. 00.00. Måske ti minutter i. Måske ti minutter over. Det gør unægteligt denne bombe mindre spændende, for man ved ikke præcist hvad der sker og man ved ikke præcist hvornår det sker. Selve drivkraften i plottet bliver hermed en tåget afgrund, som man på et mere eller mindre udefineret tidpunkt MÅSKE er på vej ud over. Og vi er stadig ikke færdige med sablen...
Noget af det bedste ved Engle Og Dæmoner er billederne og de flotte, historiske bygninger. Men Ron Howard og hans filmhold har åbenbart ikke fået lov (eller gidet) at filme inde i disse bygninger. I stedet er mange af scenerne der foregår i disse bygninger optaget på green screen, hvorefter baggrunden er blevet sat ind med en computer. Dette kan gøres mere eller mindre ubemærket, men her er det pinligt tydeligt, hvornår skuespillerne rent faktisk befinder sig i den omtalte bygning, eller på et studie i Hollywood.
Det er omsider blevet på tide at pakke sablen væk og prøve at grave nogle af Engle Og Dæmoners positive elementer frem. Det tager ikke lang tid, for der er ikke ret mange. Som sagt er der nogle utroligt flotte billeder her og der, men derudover er der Nikolaj Lie Kaas. Han spiller en benhård og dygtig lejemorder og han gør det ekstremt overbevisende. Godt gået, for det er tydeligvis ikke på grund af god instruktion eller et godt manus, at han leverer denne præstation. Man kan blot håbe at denne dødsejler af en film, kan blive et skridt mod større og bedre ting, for den talentfulde dansker. Og Thure Lindhart? Hans rolle er desværre så stor, at han ikke kan rive sig fri af det tungenemme og forsumpede manus og hans præstation bliver derfter. Synd, for han kan jo godt.
Der er forskel på om det er en etableret, erfaren, prisvindende instruktør der sammen med dygtige skuespillere laver en film, eller om det er en famlende nybegynder med en flok amatørgøglere. Ron Howard og Tom Hanks er det førstnævnte, men man skulle tro de var det sidstnævnte. Derfor skal de også ha' syngende lussinger, når de laver noget makværk - for Engle Og Dæmoner er ved Gud noget makværk. Emnet er spændende, billederne er flotte og Nikolaj Lie Kaas er cool, men resten kan kyles direkte på lossepladsen. På vegne af Hjørnet får de hermed som fortjent: SMÆK!!!
Filmnørdens karakter:
Årets indtil videre dummeste og mest irriterende film
http://www.filmnoerden.com/
Så langt så godt...
Der er et lille klip i den sidste halvdel af Engle Og Dæmoner, der perfekt illustrerer filmens største problem. Symbologen Robert Langdon (Tom Hanks) og forskeren Vittoria Vetra (Ayelet Zurer) finder et computersystem med et tilsluttet kamera der har overvåget et værelse. Klippet forløber som følger:
Vittoria: - Det er et kamera der overvåger Pavens gemakker!
Robert: - Måske har det optaget det der er foregået der!
Robert trykker så på en knap på computeren, der herefter SPOLER tilbage. Både lyd og billede spoler som en gammel båndoptager...
Klippet giver udtryk for én ting: at Engle Og Dæmoner regner med at publikum er en bunke savlende åndsboller. Selvfølgelig har det skide kamera optaget hvad der er foregået i værelset! Hvorfor skulle det ellers være der? Men i tilfælde af, at det hjernedøde publikum ikke forstår, at Robert og Vittoria nu skal se en optagelse af noget der er foregået FØR, bliver det både i billede, lyd OG dialog understreget, at de nu spoler TILBAGE i optagelsen... så de kan se hvad der er foregået i væreslet FØR... ikke det der foregår i værelset lige NU... men FØR...
Sådan er Engle Og Dæmoner fra start til slut. Ikke i løbet af et eneste sekund i filmen, bliver publikum bedt om at tænke selv. Hver eneste af karakterernes handlinger og hvert eneste plotpunkt pensels ud med en staveplade, så selv de mest tykpandede burhøns kan følge med. Man bliver SINDSSYG af det, for hvis jeg virkelig var så dum, som filmen tror jeg er, så ville det jo være en skelsættende mental kraftpræstation for mig, bare at bestille biografbilletten... Det var det ikke.
Nu skal det jo understreges, at Engel Og Dæmoner foregår i Vatikanet og omhandler en masse historiske personer, hændelser og bygninger. Sådan noget skal naturligvis forklares for publikum, for med mindre man er knivskarp i katolicismens og Vatikanets historie og traditioner, ville man jo ikke fatte hvad der foregik. Det er en elementær del af filmfortællingens kunst, at opbygge filmens rammer, for herefter at lade handlingen udspille sig indenfor disse rammer. Problemet er at Engle Og Dæmoner aldrig holder op med at bygge rammer. Den bliver VED med at sætte dig ind i tingene og når aldrig til et punkt hvor den tør give slip på dig og lade dig tænke selv og dermed OPLEVE noget. Den forklarer ikke bare det menigmand ikke ved - den forklarer ALT. Så det er muligt at du rent faktisk ikke ér en savlende åndsbolle, men Engle Og Dæmoner skal sgu nok sørge for at du bliver det. Men vi er slet ikke færdige med at sable...
Næste punkt er Tom Hanks' karakter Robert Langdon. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at han er den mest kedelige og uinteressante karakter jeg nogensinde har set på film, men det kan jeg ikke, af en simpel årsag: filmen fortæller INTET om ham. Og når jeg siger intet, så mener jeg INTET. Jeg ved han kan svømme, at han har et Mickey Mouse-ur og at han ved ret meget om symbolik. Tro det eller ej, men længere strækker karakteristikken af manden sig ikke. Tom Hanks' præstation bliver naturligvis derefter.
Nu har jeg hverken set Da Vinci Mysteriet eller læst noget af Dan Brown, men det kan også være fløjtende lige meget. Engle Og Dæmoner er en film for sig (eller prøver at være det), ikke et kapitel i en føljeton. Men i stedet for at bruge tid på at give Langdon lidt dybde og personlighed, fortæller filmen i stedet om endnu en kirke, der indeholder endnu en skulptur, der peger mod endnu et spor og bla bla bla. I Guder! Måske er Engle og Dæmoners mest fantastiske bedrift, at den kan gøre noget så spændende så uinteressant. Og vi er stadig ikke færdige med at sable...
Lad os se lidt nærmere på plottet. Jeg vidste godt at jeg skulle være top koncentreret i starten af filmen, for her ville grundlaget for Robert Langdons skattejagt gennem Vatikanets kirker blive kortlagt. Kort fortalt skal han på en aften finde frem til Illuminatis hemmelige kirke. Illuminati er en forfulgt gruppe af troende videnskabsmænd, der for mange hundrede år tilbage fik paven på nakken, fordi de forherligede videnskaben. De var med andre ord TOP hemmelige. Men hvorfor pokker har en så hemmelig orden overhovedet efterladt sig spor så man kan finde dem? Måske er det bare mig der er en savlende åndsbolle, men jeg forstår det ganske enkelt ikke og dermed er hele filmens grundlag væk.
Der er mere... Hele plottet drives frem af et klassisk plotelement: den tidsindstillede bombe, der i dette tilfælde er en batteridrevet beholder der indeholder det mystiske antistof, udviklet af den Europæiske Organisation for Atomforskning. Når batteriet løber tør får strøm kl. 00.00, kan det ikke holde antistoffet fastlåst og det vil forårsage en eksplosion på størrelse med en atombombe. Denne bombe er altså et uhyre vigtigt element for filmen. Uden bomben, intet tidspres og altså ingen spænding. Men for det første gør forskeren Vittoria gentagne gange opmærksom på, at hun faktisk ikke VED hvad der vil ske, når antistoffet slippes løs - hendes bedste gæt er dog, at det vil eksplodere. Og for det andet, netop som "bomben" er få minutter fra MÅSKE at eksplodere, gør hun opmærksom på, at temperaturforskelle i det rum hvori bomben befinder sig, kan give batteriet længere eller kortere levetid. Altså springer bomben CIRKA kl. 00.00. Måske ti minutter i. Måske ti minutter over. Det gør unægteligt denne bombe mindre spændende, for man ved ikke præcist hvad der sker og man ved ikke præcist hvornår det sker. Selve drivkraften i plottet bliver hermed en tåget afgrund, som man på et mere eller mindre udefineret tidpunkt MÅSKE er på vej ud over. Og vi er stadig ikke færdige med sablen...
Noget af det bedste ved Engle Og Dæmoner er billederne og de flotte, historiske bygninger. Men Ron Howard og hans filmhold har åbenbart ikke fået lov (eller gidet) at filme inde i disse bygninger. I stedet er mange af scenerne der foregår i disse bygninger optaget på green screen, hvorefter baggrunden er blevet sat ind med en computer. Dette kan gøres mere eller mindre ubemærket, men her er det pinligt tydeligt, hvornår skuespillerne rent faktisk befinder sig i den omtalte bygning, eller på et studie i Hollywood.
Det er omsider blevet på tide at pakke sablen væk og prøve at grave nogle af Engle Og Dæmoners positive elementer frem. Det tager ikke lang tid, for der er ikke ret mange. Som sagt er der nogle utroligt flotte billeder her og der, men derudover er der Nikolaj Lie Kaas. Han spiller en benhård og dygtig lejemorder og han gør det ekstremt overbevisende. Godt gået, for det er tydeligvis ikke på grund af god instruktion eller et godt manus, at han leverer denne præstation. Man kan blot håbe at denne dødsejler af en film, kan blive et skridt mod større og bedre ting, for den talentfulde dansker. Og Thure Lindhart? Hans rolle er desværre så stor, at han ikke kan rive sig fri af det tungenemme og forsumpede manus og hans præstation bliver derfter. Synd, for han kan jo godt.
Der er forskel på om det er en etableret, erfaren, prisvindende instruktør der sammen med dygtige skuespillere laver en film, eller om det er en famlende nybegynder med en flok amatørgøglere. Ron Howard og Tom Hanks er det førstnævnte, men man skulle tro de var det sidstnævnte. Derfor skal de også ha' syngende lussinger, når de laver noget makværk - for Engle Og Dæmoner er ved Gud noget makværk. Emnet er spændende, billederne er flotte og Nikolaj Lie Kaas er cool, men resten kan kyles direkte på lossepladsen. På vegne af Hjørnet får de hermed som fortjent: SMÆK!!!
Filmnørdens karakter:
Årets indtil videre dummeste og mest irriterende film
http://www.filmnoerden.com/
15/05-2009
