Bedre end sin forgænger, meeen...

Dan Browns foreløbige to historier om Robert Langdon er spændende læsning, men taber lidt pusten som film. Eller også er manuskriptforfatterne ikke hvad de har været.

Handlingen er opridset af de øvrige anmeldere herinde, så den vil jeg ikke bruge tid på.

I modsætning til Da Vinci, der nærmest var snydt ud af sit boglige oplæg, er der lavet ret mange ændringer i Engle og Dæmoner. Især på hovedplottet, hvad angår bagmandens motiver, og det lider slutningen under. Romancen mellem Robert og Vittoria er blevet skåret så meget væk, at der ikke engang er bare lidt kemi tilbage mellem Hanks og Zurer. Bogen foreskriver også at alle fire kardinaler skal dø, men her har man altså valgt at lade den sidste blive reddet. Roberts tur i helikopteren tilsidst, er også blevet ændret til at inkludere kammerherren alene. Forskeren der bliver myrdet i starten, er heller ikke mere Vittorias far, men blot en kollega til hende.

Personligt syntes jeg allerede med Da Vinci, at Hanks var et forkert valg til rollen. Beskrivelsen af Langdon er mere Indiana Jones-agtig, bare uden hat og pisk. Jeg har dog vænnet mig til ham som Langdon, og han gør det bedre denne gang. Ayelet Zurer har jeg ikke stiftet bekendtskab med før, men hun er en udmærket, omend lidt stiv, Vittoria Vetra.

Endelig er der vores egen hjemmedyrkede Nikolaj Lie Kaas. Han spiller den koldblodige lejemorder der stjæler antistoffet og myrder kardinalerne. Ikke et ondt ord om Nikolajs skuespil. Men rollen i sig selv set i forhold til den i bogen! ØV! Havde man holdt sig til Browns morder, ville Nikolaj have haft den bedste i filmen. Bogen giver os en morder, araber ganske vist, der også dræber fordi han nyder det, ikke kun fordi han får penge for det eller hvis nogen står i vejen. En morder der med glæde dræber præsterne fordi han hader den vestlige tro, som helst tager en kvinde med vold og som virkelig fylder en med afsky. Filmens morder har ganske vist is i både sit blik og sine årer, men stadig en vis moral hvad angår hvem han slår ihjel og hvordan han gør det. Men jeg går ud fra at Nikolajs rolle i så fald ville overskygge Hanks, (og det kan Hollywood jo ikke have) og at det er grunden til at man valgte at kastrere hans rolle. Hans endeligt i filmen er iøvrigt dybt uforståeligt. En mand der har slæbt en døende kardinal gennem menneskemængden, uden nogen har opdaget ham, og som to gange senere også slipper væk, skulle vel nok kunne klare at forsvinde i forvirringen da politiet stormer Castel d'Angelo.

Det er dog en udmærket film, bedre end Da Vinci, flotte billeder, utrolig flot især antistoffets eksplo/implosion, men bogen er nu engang bedre. Stadig, for dem der ikke kender bogen, skal bagmandens identitet nok være overraskende. Hanks er klar til at tage en tredje tur som Langdon hvis næste bog skal filmatiseres, så må vi jo se om det til den tid vil lykkes at yde Browns skriverier retfærdighed.

Filmen får fire stjerner, for den er værd at bruge en tur i biffen på.