Vandet!
1.0
Nyeste medlem af $20 mill klubben, Adam Sandler, er klar med en ny komedie, der efterlader et stort spørgsmål: Er det amerikanske publikum virkelig så smagløse?
Et sted i de amerikanske sydstater bor 31 årige Bobby Boucher (Adam Sandler) i en hytte sammen med sin mor Mama Boucher (Kathy Bates) og deres kæleæsel.
Bobby har aldrig gået i skole, har ingen venner og ingen kontakt med omverdenen, andet end når han er på arbejde. Arbejde er så meget sagt, for han tjener ingen penge på sit job som vanddreng for det lokale footballhold. Her drilles han og mobbes og til sidst fyres han. Nedslået pakker han sit vandgrej på plæneklipperen, og kører op til et nærliggende fodboldhold, hvor den desillusionerede Coach Kline (Henry Winkler - Fonzie fra tv-serien "Happy Days") tager imod ham. Historien gentager sig imidlertid: Bobby bliver mobbet igen, men på opfordring af Coach Klein bør han ikke finde sig i noget, og de skyldige mobbere lammetæves. En ny stjerne er født på footballholdet, der nu har chancen for at vende de seneste års uendelige nederlag til sejr. Nu er Bobby på vej mod nye venner, uddannelse og prinsessen Vicky Vallencourt (Fairuza Balk)- Mama Boucher skal bare lige overbevises om, at det er ok, at han har et liv udover det i hytten.
Ægte stinker
"The Waterboy" er en såkaldt romantisk komedie. Bortset fra den ikke er synderlig romantisk - og da slet ikke morsom. Det kan egentlig undre lidt, da filmens nøglepersoner foran og bag kameraet er de samme som fra Sandlers charmerende og vellykkede romantiske gennembrudsfilm "The Wedding Singer" med Drew Barrymore. Adam Sandler ligner i "The Waterboy" en ung Bruce Springsteen, med (irriterende) fremskudt underkæbe - det er selvfølgelig lidt morsom, men da slet ikke nok til at bære en film, der er dårlig timet, dårlig skrevet og elendigt spillet. At den så lå på de amerikanske hitlister førsteplads i umindelige tider, og indspillede 3 cifrede millionbeløb i dollars, siger en del mere om det amerikanske publikum end om filmen, der efter denne anmelders mening er en renvasket stinker.

19/11-2018