Magtspil på amerikansk
4.0
Vellavet politisk thriller, hvor begivenhederne begynder at rulle, da en assistent til et kongresmedlem bliver dræbt foran et metrotog i Washington. Det viser sig, at den døde kvinde havde en affære med sin chef, men da et par journalister graver i sagen, finder de meget mere under overfladen.
"State of Play" er baseret på en prisvindende BBC-miniserie af samme navn, som jeg ikke så, da den blev vist herhjemme som "Magtspil". Men den britiske indflydelse er tydelig i det komplekse plot, som sideløbende behandler flere emner. Det er en ganske sortsynet historie, som viser den kyniske side af både politik og journalistik, samtidig med at den er stærkt kritisk over for Bush-regeringens privatisering af statssikkerheden, og hovedpersonernes private relationer også har stor betydning for handlingen. Det er mange bolde at have i luften, men det lykkes flot i "State of Play" - indtil den lige twister en gang for meget til sidst og kommer unødvendigt langt ud. Tilmed med et klichéagtigt twist, som har været til at forudse, siden filmen startede.
Men det er altså en glimrende sammenskruet film, som er medrivende og spændende og holder høj intensitet næsten hele tiden. Plus at den i øvrigt også giver et mere præcist billede af pressens arbejdsforhold end de fleste film. "State of Play" er sikkert instrueret af Kevin Macdonald, nydeligt filmet og klippet, og Russell Crowe er stærk i hovedrollen som garvet kriminalreporter. Helen Mirren er også rigtig fin som hans chefredaktør, og der er andre glimrende roller til Rachel McAdams, Ben Affleck og Jeff Daniels. McAdams' rolle er godt nok temmelig stereotyp som det friske, unge kvindelige journalist-sidekick, men hun spiller den fint.
Det her er i bund og grund en genrefilm, men den er bedre lavet end de fleste af den slags. En stærkt seværdig, effektiv film, som dog desværre også kører lidt af sporet til sidst og dermed holder sig på fire stjerner hos mig.

26/05-2009