Snakkesagelig gangsterfilm om livets store spøgsmål
4.0
"Tyvene" er en gangsterfilm hvor der ikke sker så meget. Der bliver til gengæld talt en del om livets store spørgsmål. Rigtig meget endda. Men det gør ikke filmen dårligere; der er bare tale om en anden oplevelse. "Tyvene" er en intellektuel udfordring hvor man får noget med hjem.
"Tyvene" handler om tyve. Både bogstaveligt talt og i overført betydning. Den spinkle og springende handling drejer sig om politimanden Alex og hans forhold til den unge halvkriminelle kvinde, Juliette. Hun har sammen med sin bror rodet sig ud i nogle tyverier af dyre tyske biler, som derefter bliver solgt i Frankrig. Alex har et moralsk problem som politimand, da han ikke vil angive sin elskerinde, men også fordi det er hans egen kødelige bror, Ivan, der står for gangstervirksomheden. Han har også et menneskeligt problem, da han er så følelsesmæssigt afstumpet at han ikke kan tage sig sammen til at knytte sig stærkere til den lidenskabelige Juliette - han tror ikke på kærligheden, er kynisk, og langt hen af vejen en sølle stakkel.
Det dilemma Alex befinder sig i gør, at han ikke får gjort noget ved de forbrydelser broren og elskerinden er rodet ud i. Han får heller ikke gjort noget alvorligt ud af sit forhold til Juliette. Og da Ivan finder ud af at Juliette og Alex har noget kørende, inddrager han pigen endnu mere i de lyssky affærer, så Alex bliver endnu mere handligslammet. Det ender selvfølgelig galt som det må gøre - forbrydelser betaler sig ikke i det lange løb og den involverede politimand vinder intet. Snarere tværtimod; han mister sin elskerinde, sin familie og sin tro på at verden hænger ordentligt sammen. Men "Tyvene" er trods den spinkle og genkendelige handling alligevel en udfordring at se, fordi den hele tiden kaster nye medmenneskelige problemer på banen - problemer som vel at mærke er lette at genkende, men svære at løse.
Viden = tab af uskyld
Ud over at stjæle biler læser Juliette filosofi på universitetet, og der har hun en lærer, Marie, som giver hende den følelsesmæssige engagement, hun ikke kan få andre steder. Alle de andre vil enten have sex eller andre ydelser af hende. Da Alex hører om Juliette og Maries kærlighedsforhold bliver han en smule jaloux - både fordi han skal dele en elskerinde, men også fordi Marie åbenbart kan noget Alex ikke kan. Hun har tilsyneladende en evne til at give meget af sig selv uden at miste noget - at lade tingene flyde, skaffe sig indsigt uden at miste uskylden og umiddelbarheden af den grund. Det er nemlig det Alex er bange for - at hans verdensbillede skal bryde sammen, hvis han kaster sig ud der hvor han ikke kan bunde. Han er bange for en eventuel ny indsigt i, hvordan verden fungerer vil fratage ham det han har - at hans integritet vil gå fløjten når han bliver klogere.
For som Marie siger til sidst, så giver man aldrig afkald på noget, man erstatter det med noget andet i stedet for og det er det Alex er en hel film om at lære. Men da har han også i næsten to timer opført sig så ufornuftigt, helt igennem rationelt og så menneskeligt at man ikke kan undgå at holde af ham på trods af alle hans fejl. Alex bliver i Daniel Auteuils skikkelse til en meget sammensat figur, der gerne vil løsne op for stivstikkeriet men har såre svært ved det. Catherine Deneuve (Marie) prøver at hjælpe og hun spiller den indsigtsfulde intellektuelle, der tilsyneladende har styr på det. Men også hun har svært ved at sætte handling på teorierne. Deneuves aristokratiske skønhed fornægter sig ikke, men under den tjekkede overflade er hun ved at krakelere - et sammenbrud som bliver udskudt og nedtonet vha. et heftigt whiskeyforbrug. Den unge Laurence Cote spiller Juliette på et skiftevis kølig, lidenskabelig og sårbar måde - hendes figur har de samme modsætninger, behov og længsler som de to andres, men de kommer tydeligere til udtryk i den noget yngre figur.
Alt i alt må man sige at André Techines "Tyvene" er en spinkel gangsterhistorie med store medmenneskelige problemstillinger, snakkesagelig uden på noget tidspunkt at være uvedkommende eller sludrende, men også en film man skal være vågen for at følge med i. Underholdning på et højt intellektuelt plan hvis det da kan lade sig gøre...
"Tyvene" handler om tyve. Både bogstaveligt talt og i overført betydning. Den spinkle og springende handling drejer sig om politimanden Alex og hans forhold til den unge halvkriminelle kvinde, Juliette. Hun har sammen med sin bror rodet sig ud i nogle tyverier af dyre tyske biler, som derefter bliver solgt i Frankrig. Alex har et moralsk problem som politimand, da han ikke vil angive sin elskerinde, men også fordi det er hans egen kødelige bror, Ivan, der står for gangstervirksomheden. Han har også et menneskeligt problem, da han er så følelsesmæssigt afstumpet at han ikke kan tage sig sammen til at knytte sig stærkere til den lidenskabelige Juliette - han tror ikke på kærligheden, er kynisk, og langt hen af vejen en sølle stakkel.
Det dilemma Alex befinder sig i gør, at han ikke får gjort noget ved de forbrydelser broren og elskerinden er rodet ud i. Han får heller ikke gjort noget alvorligt ud af sit forhold til Juliette. Og da Ivan finder ud af at Juliette og Alex har noget kørende, inddrager han pigen endnu mere i de lyssky affærer, så Alex bliver endnu mere handligslammet. Det ender selvfølgelig galt som det må gøre - forbrydelser betaler sig ikke i det lange løb og den involverede politimand vinder intet. Snarere tværtimod; han mister sin elskerinde, sin familie og sin tro på at verden hænger ordentligt sammen. Men "Tyvene" er trods den spinkle og genkendelige handling alligevel en udfordring at se, fordi den hele tiden kaster nye medmenneskelige problemer på banen - problemer som vel at mærke er lette at genkende, men svære at løse.
Viden = tab af uskyld
Ud over at stjæle biler læser Juliette filosofi på universitetet, og der har hun en lærer, Marie, som giver hende den følelsesmæssige engagement, hun ikke kan få andre steder. Alle de andre vil enten have sex eller andre ydelser af hende. Da Alex hører om Juliette og Maries kærlighedsforhold bliver han en smule jaloux - både fordi han skal dele en elskerinde, men også fordi Marie åbenbart kan noget Alex ikke kan. Hun har tilsyneladende en evne til at give meget af sig selv uden at miste noget - at lade tingene flyde, skaffe sig indsigt uden at miste uskylden og umiddelbarheden af den grund. Det er nemlig det Alex er bange for - at hans verdensbillede skal bryde sammen, hvis han kaster sig ud der hvor han ikke kan bunde. Han er bange for en eventuel ny indsigt i, hvordan verden fungerer vil fratage ham det han har - at hans integritet vil gå fløjten når han bliver klogere.
For som Marie siger til sidst, så giver man aldrig afkald på noget, man erstatter det med noget andet i stedet for og det er det Alex er en hel film om at lære. Men da har han også i næsten to timer opført sig så ufornuftigt, helt igennem rationelt og så menneskeligt at man ikke kan undgå at holde af ham på trods af alle hans fejl. Alex bliver i Daniel Auteuils skikkelse til en meget sammensat figur, der gerne vil løsne op for stivstikkeriet men har såre svært ved det. Catherine Deneuve (Marie) prøver at hjælpe og hun spiller den indsigtsfulde intellektuelle, der tilsyneladende har styr på det. Men også hun har svært ved at sætte handling på teorierne. Deneuves aristokratiske skønhed fornægter sig ikke, men under den tjekkede overflade er hun ved at krakelere - et sammenbrud som bliver udskudt og nedtonet vha. et heftigt whiskeyforbrug. Den unge Laurence Cote spiller Juliette på et skiftevis kølig, lidenskabelig og sårbar måde - hendes figur har de samme modsætninger, behov og længsler som de to andres, men de kommer tydeligere til udtryk i den noget yngre figur.
Alt i alt må man sige at André Techines "Tyvene" er en spinkel gangsterhistorie med store medmenneskelige problemstillinger, snakkesagelig uden på noget tidspunkt at være uvedkommende eller sludrende, men også en film man skal være vågen for at følge med i. Underholdning på et højt intellektuelt plan hvis det da kan lade sig gøre...
19/11-2018
