Desperation eller inspiration?

En fjerde kapitel i Terminator serien har omsider fundet vejen til biograferne, og der har så sandelig været en del snakke om historien, skuespillerne, censuren og ikke mindst instruktøren, McG. I T4 forgår historien så i fremtiden, modsat hvad vi har set tidligere. Interessant? Ikke specielt. Men går lige an.

Jeg vil lægge ud med svaghederne, og derefter vil jeg runde af med plusserne samt en konklusion på filmen. Filmens største problem er instruktøren, som jeg ser det. Hans fortid er ikke særlig interessant. He’s nobody. Og ham har man altså givet denne meget krævende opgave? Selvom han har en frisk vinkel på det og muligheden for at tilføje serien noget nyt, så har folkene bag ikke haft evnerne til at skrive en god historie. Såre simpelt. McG går mere op i eksplosionerne og hvor meget man kan futte af på ingen tid, uden at standse op og reflektere over tingene. Man savnede nogle momenter, hvor historien og personerne fik lov til at udfolde sig, som kendetegnede de to første film. Bale, som normalt er en klasse skuespiller har alt for lidt at arbejde med og hans største kamp er ikke mod maskiner, men manuskriptet. Der skal dog holdes øje med Sam Worthington. Han lover godt.

Dernæst har vi så den omtalte PG 13 ratingen. Filmen lider under den milde censur. Terminator filmene er grundlagt som R-rated film, som tillader blod, rædsel og gore. Dette har man så ikke haft respekt nok for pga. økonomiske interesser. En film der handler om menneskeudryddelse og dræberrobotter, kan ikke pakkes ind i pæne rammer. Selvfølgelig er der nogle intense scener, men det er hverken uhyggeligt eller nervepirrende.

På plussiden har vi selvfølgelig det overbevisende effektarbejde. De kan ikke beskyldes for at være nærige, selvom jeg dog har set flottere film til mindre penge. Det mest imponerende er robotterne. De ser virkelig ækle ud (skam de ikke må dræbe :-)), og animationen er virkelig god. Lyd siden er perfekt og skabt til netop biografer. Et par steder er der også en fed kameraføring. Helikopter scenen med John Connor, hvor kameraet følger begivenheden meget tæt, er ret blæret. Eksplosionerne er store og flotte og der er tydeligvis brugt mange penge på dem, mens selve actiondelen manglede det tryk, som tidligere film havde. Musikken af Danny Elfman var fin, men ikke i nærheden af Brad Fiedels. Underholdningsværdien var også tilfredsstillende.

Konklusion er selvfølgelig den, at T4 er den hidtil svageste i serien. Den er ikke tro overfor sine forbilleder (selvom McG mener noget andet), og derfor har mange følelsen af (tror jeg), at man slet ikke ser en terminator film. Man kan altid diskutere hvis skyld det er, men vi kan ikke komme uden om, at instruktionen er forringet på alle måder med McG som styrmand. Filmen er nu ikke dårlig, blot meget middelmådig.