Harrys skriveblokering
4.0
Woody Allen i fin form på kendt territorium - frustreret forfatter i krise i "Deconstructing Harry"
Woody Allen - den lille intellektuelle newyorker, der har hovedet lige fuldt af neuroser og one-liners - inviterer på rundvisning i forfatteren Harry Blocks liv. Harry spilles af Woody selv, så det vil ikke overraske kendere, at Harry har problemer med at finde sig til rette i sin moderne, succesfulde og eksistentielt udfordrede storbytilværelse. Med andre ord er vi i kendt Allen-land efter den lille musical-flirt "Alle siger "I Love You"". Og hvis vi ikke ligefrem præsenteres for nye emner og problematikker, så bliver de i "Harry - stykke for stykke" serveret med erfarent og humoristisk overskud.
Harrys efternavn er ikke tilfældigt. Efter sin forrige succes-roman, kraftigt inspireret af venner og bekendtes liv og levned, har han fået udbetalt forskud for den næste. Og hvad sker der så? Jo, så får man skriveblokering. Harry kan ikke få et ord ned på sit papir. I det virkelige liv synes vennerne ikke det er så sjovt at blive udleveret i best-seller efter best-seller, så de har alle vendt ham ryggen. Harry er en stor kunstner i fiktionen, men til at leve sit eget liv er han et fjols.
Når nøden er størst er hjælpen imidlertid nærmest. Harry kan ikke skrive personerne frem på sit papir - men så springer personerne fra hans tidligere værker ud i verden og rækker ham en hånd. Når det kommer til stykket, hvem kender så Harry bedre, end disse produkter af hans egen fantasi? Ligesom Harry i tidens løb har hjulpet mange mennesker gennem sin kunst, så er han nu selv havnet i en situation, hvor han kunne bruge lidt krisehjælp.
Hvis det lyder højtravende, så er det fordi, Allen faktisk har noget på hjerte. Med "Harry - stykke for stykke" siger han noget om kunstens betydning for mennesker - både dem, der skaber kunst, og dem, der forbruger den. Selvom Allen bedyrer, at Harry ikke er hans alter ego, så kan vi vist godt regne med, at der ligger hjerteblod i figuren. Samtidig skulle man jo kende sin Allen dårligt, hvis han ikke var god for en gang brav underholdning og fygende humor. I så henseende skal ingen skuffes over "Harry - stykke for stykke": Skal vi nøjes med at afsløre, at Billy Crystal er forrygende castet som Den Onde Selv i en overraskende luksuriøs underverden?
For Woody Allen er det beskæftigelsesterapi at lave film. Vi andre kan glæde os over at kunne tage fri fra vore egne problemer og komplekser i to små timer for bare at se på, blive klogere og bedre underholdt. For "Harry - stykke for stykke" er filmisk terapi, som den er bedst: Med substans, humor og forløsning.
Woody Allen - den lille intellektuelle newyorker, der har hovedet lige fuldt af neuroser og one-liners - inviterer på rundvisning i forfatteren Harry Blocks liv. Harry spilles af Woody selv, så det vil ikke overraske kendere, at Harry har problemer med at finde sig til rette i sin moderne, succesfulde og eksistentielt udfordrede storbytilværelse. Med andre ord er vi i kendt Allen-land efter den lille musical-flirt "Alle siger "I Love You"". Og hvis vi ikke ligefrem præsenteres for nye emner og problematikker, så bliver de i "Harry - stykke for stykke" serveret med erfarent og humoristisk overskud.
Harrys efternavn er ikke tilfældigt. Efter sin forrige succes-roman, kraftigt inspireret af venner og bekendtes liv og levned, har han fået udbetalt forskud for den næste. Og hvad sker der så? Jo, så får man skriveblokering. Harry kan ikke få et ord ned på sit papir. I det virkelige liv synes vennerne ikke det er så sjovt at blive udleveret i best-seller efter best-seller, så de har alle vendt ham ryggen. Harry er en stor kunstner i fiktionen, men til at leve sit eget liv er han et fjols.
Når nøden er størst er hjælpen imidlertid nærmest. Harry kan ikke skrive personerne frem på sit papir - men så springer personerne fra hans tidligere værker ud i verden og rækker ham en hånd. Når det kommer til stykket, hvem kender så Harry bedre, end disse produkter af hans egen fantasi? Ligesom Harry i tidens løb har hjulpet mange mennesker gennem sin kunst, så er han nu selv havnet i en situation, hvor han kunne bruge lidt krisehjælp.
Hvis det lyder højtravende, så er det fordi, Allen faktisk har noget på hjerte. Med "Harry - stykke for stykke" siger han noget om kunstens betydning for mennesker - både dem, der skaber kunst, og dem, der forbruger den. Selvom Allen bedyrer, at Harry ikke er hans alter ego, så kan vi vist godt regne med, at der ligger hjerteblod i figuren. Samtidig skulle man jo kende sin Allen dårligt, hvis han ikke var god for en gang brav underholdning og fygende humor. I så henseende skal ingen skuffes over "Harry - stykke for stykke": Skal vi nøjes med at afsløre, at Billy Crystal er forrygende castet som Den Onde Selv i en overraskende luksuriøs underverden?
For Woody Allen er det beskæftigelsesterapi at lave film. Vi andre kan glæde os over at kunne tage fri fra vore egne problemer og komplekser i to små timer for bare at se på, blive klogere og bedre underholdt. For "Harry - stykke for stykke" er filmisk terapi, som den er bedst: Med substans, humor og forløsning.
19/11-2018
