- Heavy Metal -
4.0
At lange ud efter anmelderne er ofte et trættende og ikke særligt spændende kort at spille ud, men denne gang føler jeg mig nødsaget, for de danske filmanmeldere har tilsyneladende ingen idé om, hvad en sommerblockbuster skal kunne og hvad den ikke skal kunne. Deres urimelige dom er mig en gåde, for i det felt, filmen opererer indenfor (her er der tale om underholdningens felt, kan jeg oplyse kritikerne om), fungerer den så godt som optimalt.
Ikke uden en stor portion skepsis fra min side blev det Charlie's Angels-instruktøren McG, der skulle gribe den bold, som Mostow i 2003 havde skudt afsted med den ganske udmærkede 3'er – en film hvis mørke slutning tog fusen på alle ved at sende menneskeheden til tælling. Pludselig var D-dag en realitet.
I ”Terminator Salvation” får vi så endelig det fulde indblik i den uundgåelige kamp mellem mennesker og maskiner – krigen, som de andre film kun har beskæftiget sig med i glimt, har nu fået sin helt egen film. Vi ser en ældre John Connor omfavne sin skæbne som leder af modstandsbevægelsen, og Christian Bale virker som et rigtigt valg til den nye handlekraftige udgave af Connor. Nu er det ikke fordi, der er levnet meget plads til karaktertegningen, men den for mig hidtil ukendte Sam Worthington formår ligeledes at brænde igennem lærredet i en mildt sagt svær rolle - den mand stråler (paradoksalt nok) af star quality og skal blive spændende at følge.
Som sagt var jeg skeptisk omkring projektet på forhånd, men da jeg en time inde i filmen havde været vidne til nogle af de flotteste actionsekvenser set længe, var det svært at bevare pessimismen. McG har i den grad styr på sit kamera, og med en helt igennem lækker fotografering, et hæsblæsende tempo og en vildt imponerende lydside er navnlig den første time en opvisning i luksusunderholdning.
Scenografisk er filmen også et svendestykke. Fra de golde krigshærgede landskaber til Skynets nærmest Mordor-agtige dødsfabrik er der hverken sparret på detaljer eller atmosfære. Selvom vi stadig er milevidt fra Camerons ambitionsniveau, også hvad manus angår, så er det stadig væsentlig mere visuelt medrivende og i øvrigt stemningsmæssigt tro mod originalen, end det var tilfældet i sidste ombæring. McG går måske nok Michael Bay i bedene hvad angår kæk og højenergisk kameraføring, men modsat Bay tager det aldrig overhånd. Det er overgearet men på den fede måde, og jeg nød faktisk, at der var lidt fråde i mundvigen på dette monster af en actionfilm – det klæder den blot, når den alligevel er så helhjertet i sin underholdning.
For underholdende det er den, det kan selv de mest mavesure ikke benægte. Hvis vi for en stund lader Camerons unikke fundament hvile i fred, så fungerer ”Terminator Salvation” både som en solid forlængelse af 3'eren, såvel som en katalysator for en heftig 5'er, hvor man for alvor kunne gå i krig (bogstavelig talt). Og det er faktisk væsentlig mere end forventet, hvilket gør denne fjerde Terminator-film til årets foreløbig mest positive overraskelse.
Ikke uden en stor portion skepsis fra min side blev det Charlie's Angels-instruktøren McG, der skulle gribe den bold, som Mostow i 2003 havde skudt afsted med den ganske udmærkede 3'er – en film hvis mørke slutning tog fusen på alle ved at sende menneskeheden til tælling. Pludselig var D-dag en realitet.
I ”Terminator Salvation” får vi så endelig det fulde indblik i den uundgåelige kamp mellem mennesker og maskiner – krigen, som de andre film kun har beskæftiget sig med i glimt, har nu fået sin helt egen film. Vi ser en ældre John Connor omfavne sin skæbne som leder af modstandsbevægelsen, og Christian Bale virker som et rigtigt valg til den nye handlekraftige udgave af Connor. Nu er det ikke fordi, der er levnet meget plads til karaktertegningen, men den for mig hidtil ukendte Sam Worthington formår ligeledes at brænde igennem lærredet i en mildt sagt svær rolle - den mand stråler (paradoksalt nok) af star quality og skal blive spændende at følge.
Som sagt var jeg skeptisk omkring projektet på forhånd, men da jeg en time inde i filmen havde været vidne til nogle af de flotteste actionsekvenser set længe, var det svært at bevare pessimismen. McG har i den grad styr på sit kamera, og med en helt igennem lækker fotografering, et hæsblæsende tempo og en vildt imponerende lydside er navnlig den første time en opvisning i luksusunderholdning.
Scenografisk er filmen også et svendestykke. Fra de golde krigshærgede landskaber til Skynets nærmest Mordor-agtige dødsfabrik er der hverken sparret på detaljer eller atmosfære. Selvom vi stadig er milevidt fra Camerons ambitionsniveau, også hvad manus angår, så er det stadig væsentlig mere visuelt medrivende og i øvrigt stemningsmæssigt tro mod originalen, end det var tilfældet i sidste ombæring. McG går måske nok Michael Bay i bedene hvad angår kæk og højenergisk kameraføring, men modsat Bay tager det aldrig overhånd. Det er overgearet men på den fede måde, og jeg nød faktisk, at der var lidt fråde i mundvigen på dette monster af en actionfilm – det klæder den blot, når den alligevel er så helhjertet i sin underholdning.
For underholdende det er den, det kan selv de mest mavesure ikke benægte. Hvis vi for en stund lader Camerons unikke fundament hvile i fred, så fungerer ”Terminator Salvation” både som en solid forlængelse af 3'eren, såvel som en katalysator for en heftig 5'er, hvor man for alvor kunne gå i krig (bogstavelig talt). Og det er faktisk væsentlig mere end forventet, hvilket gør denne fjerde Terminator-film til årets foreløbig mest positive overraskelse.
12/06-2009
