God Kills Indiscriminantly...And So Shall We
5.0
Kameraet panorerer over San Franciscos Golden Gate Bridge, forbi nattens skabninger som tiggere, gadepræster og prostituerede. Vi ender i et hotelværelse, hvor den mystiske Louis står og kigger ud over byen, og spørger den unge journalist Daniel Malloy: "So you want me to tell you the story of my life?"
Dermed er scenen sat for Neil Jordans filmatisering af Anne Rices roman af samme navn fra 1973.
Når man bevæger sig ind på vampyr-området, er der visse konventioner, som kister, sylespidse hugtænder der gennemborer halse samt en masse sex-appeal. Det er der også i Interview With The Vampire, men derudover beskæftiger sig filmen også med hvorledes den unge Louis har sine kvaler med vampyrlivet. Et problem, som hans "forvandler" Lestat desperat prøver at afhjælpe. "Do not doubt...You are a killer, Louis!" skriger han på et tidspunkt.
Derved bliver Louis et symbol på den nye verdens vampyrer. Nostalgiske rovdyr, der desperat forsøger at klynge sig til den lille rest af menneskelighed, de gemmer sig i dem og derved nægter at tage så meget som et menneskeliv. En ting, der ikke falder i god jord med hans skaber, samt resten af verdens "old school" vampyrer.
Interview With The Vampire er også et visuelt svendestykke. Lige fra 1700-tallets New Orleans til 1990'ernes San Francisco bliver vi bombarderet med smukt kamera-arbejde, Dante Ferrettis betagende production design, Stan Winstons flotte make-up arbejde samt Elliott Goldenthals foruroligende og sørgelige score.
Filmen er blevet beskyldt for at være for distancerende og alt for selvhøjtidelig, og den kritik har jeg personligt svært ved at forstå. Hvis den tragiske tone, og alvoren bliver for stor, burde man da fryde sig over de små humoristiske øjeblikke, der ligger spredt strategisk rundt omkring i filmens 118 minutter. Men vi skal stadig huske, at vi beskæftiger os med en gotisk vampyrfilm og der skal melankolien nu have en fremtrædende plads.
Underholding er der også at finde. Folk falder som fluer for vampyrenes blodtørst og specielt Louis' opgør med en flok sadistiske teatervampyrer bør da sikre underholdningen.
Skuespilspræstationerne er også fantstiske. Tom Cruise giver den fuld gas som den temperamentsfulde og tragiske Lestat og Brad Pitt er også rigtig god som den tyngede Louis. Derudover ses Antonio Banderas og Stephen Rea samt en meget ung Kirsten Dunst, som giver en præstation udover det sædvanlige som Louis' "datter".
Hvis man er vild med vampyrer, er Interview With The Vampire et must. Den er stemningsfuld, visuelt betagende samt både ond og sørgelig på samme tid.
Dermed er scenen sat for Neil Jordans filmatisering af Anne Rices roman af samme navn fra 1973.
Når man bevæger sig ind på vampyr-området, er der visse konventioner, som kister, sylespidse hugtænder der gennemborer halse samt en masse sex-appeal. Det er der også i Interview With The Vampire, men derudover beskæftiger sig filmen også med hvorledes den unge Louis har sine kvaler med vampyrlivet. Et problem, som hans "forvandler" Lestat desperat prøver at afhjælpe. "Do not doubt...You are a killer, Louis!" skriger han på et tidspunkt.
Derved bliver Louis et symbol på den nye verdens vampyrer. Nostalgiske rovdyr, der desperat forsøger at klynge sig til den lille rest af menneskelighed, de gemmer sig i dem og derved nægter at tage så meget som et menneskeliv. En ting, der ikke falder i god jord med hans skaber, samt resten af verdens "old school" vampyrer.
Interview With The Vampire er også et visuelt svendestykke. Lige fra 1700-tallets New Orleans til 1990'ernes San Francisco bliver vi bombarderet med smukt kamera-arbejde, Dante Ferrettis betagende production design, Stan Winstons flotte make-up arbejde samt Elliott Goldenthals foruroligende og sørgelige score.
Filmen er blevet beskyldt for at være for distancerende og alt for selvhøjtidelig, og den kritik har jeg personligt svært ved at forstå. Hvis den tragiske tone, og alvoren bliver for stor, burde man da fryde sig over de små humoristiske øjeblikke, der ligger spredt strategisk rundt omkring i filmens 118 minutter. Men vi skal stadig huske, at vi beskæftiger os med en gotisk vampyrfilm og der skal melankolien nu have en fremtrædende plads.
Underholding er der også at finde. Folk falder som fluer for vampyrenes blodtørst og specielt Louis' opgør med en flok sadistiske teatervampyrer bør da sikre underholdningen.
Skuespilspræstationerne er også fantstiske. Tom Cruise giver den fuld gas som den temperamentsfulde og tragiske Lestat og Brad Pitt er også rigtig god som den tyngede Louis. Derudover ses Antonio Banderas og Stephen Rea samt en meget ung Kirsten Dunst, som giver en præstation udover det sædvanlige som Louis' "datter".
Hvis man er vild med vampyrer, er Interview With The Vampire et must. Den er stemningsfuld, visuelt betagende samt både ond og sørgelig på samme tid.
15/06-2009
