Scotts futuristiske mesterværk

5.0
Blade Runner
af
Riddley Scott

Dette er min første filmanmeldelse.

Blade Runner er baseret på romanen ”Drømmer androider om elektriske får?”

Efter min mening er blade runner en af filmhistoriens bedste science fiktion-film nogensinde. Denne version jeg anmelder er Directors cut udgaven, hvor der er tilføjet lidt ekstra fra biograf udgaven.
Filmens store tema er ”mennesket” og hvad det vil sige at være et menneske.
Filmen handler om den nære fremtid i LA i år 2019. Hvor man følger Rick Deckard – en replikantjæger som bliver spillet af en ung Harrison Ford. Deckard har som mission at fange 6 undslupne replikanter som imod alle regler er kommet op på Jorden for at finde metoder til at forlænge deres levetid.. Imod slutningen kommer det store spørgsmål om Deckard selv var replikant, og svaret er ingen rigtigt ved det. Riddley Scott har selv udtalt at han selv troede at Deckard var en replikant, men kunne ikke være sikker på det. Replikanternes forbrydelse var at de gerne ville leve, hvilket man ikke rigtigt kan bebrejde dem for. Replikanterne bruges som slaver til udforskning af andre planeter, men disse robotter er programmeret med hukommelse og følelsesliv. Filmen er enorm flot filmet. Riddley Scott skaber et flot univers i filmen, og er imponerende flot også denne dag i dag, og det samme med musikken.

Hvad betyder enhjørningen?
Min fortolkning er, at enhjørning var blot en besked til Deckard der ville sige, at jeg ved, du har Rachel, men jeg vil lade hende leve. Rachel er og vil altid være en replicant blandt mennesker, hun vil være lige så ”speciel” som en enhjørning blandt heste, på grund af hendes ophørsdato. En enhjørning har altid været et symbol på uskyld og renhed, hvilket passer meget sammen med Rachel’s karakter i filmen.

Kan vi bestemme om replikanter skal leve eller dø, kan vi tillade os at lege gud?

Filmen floppede da den udkom i 1982, og tjente slet ikke de penge man kunne forvente af den, men måske var folket ikke klar til en film som denne dengang.
Blade Runner fortjener adskillige gensyn, den kan erhverves for 50 DK, så der er ingen undskyldning for ikke at se denne filmperle.
Blade Runner: The Final Cut