En klassiker Jesper.. men hvorfor?

Jeg har altid haft en lille mistanke om at dem der foragter denne film, ikke kan acceptere historien. Som i sandhed også er så ærlig at det gør ondt og virkelig inponerende udført! nøglen er det meget intelligente manus, douglas og close. som i stedet for at tage os ind i en verden vi ikke kan identificere os med, tager os ind i hverdagen hos en helt almindelig mand som kommer ud i en situation han umuligt kan håndtere! Det er ærligheden i manus der får nogle til at afsky denne thiller. dialogen er på et meget intelligent plan frk. Den måde karekterende reagere på i måske den værste situation en lykkelig gift mand kan komme for. Filmen har også en perfekt timeing indtil den sidste del hvor filmen tager en hollywood-kliche drejning, men ud over slutningen er dette en virkelig intens oplevelse..! især Close spiller inponerende. Man kan mærke hendes sårbarhed og ensomhed som udvikler sig til desparation og udløser det sociopatiske element af hendes i forvejen lidt forskruede syn på godt og ondt. Filmen rummer mange uforglemmelige scener, især mellen Douglas og Close. Den blev et kæmpe hit da den udkom, den blev nomineret til seks Oscars bla. for bedste film, indstruktør, og selfølgelig de to hovedpersoner. Den dag i dag bliver den stadig nævnt og diskuteret... men nogle som frk. dig Jesper, siger at den stinker og beklager dig over hundens forsvinden? og Michael Douglas effekt på kvinder. Der er kun to kvinder Jesper? :) og måske synes indstruktøren ikke at publikum skulle følge familliens hund mens filmens drama udvikler sig gevaldigt? Men han skulle nok ha taget højde for at filmelskere som dig overhovedet ikke kan sætte dig ind i dybden af en simpel historie, men hellere vil følge den søde vovse?