Gaiman + Selick er en perfekt match
6.0
Jeg ser film af mange årsager - det handler primært om oplevelser, men det kan være oplevelser, der udfordrer, gør mig klogere, sparker til følelser eller bare underholder med store eksplosioner. Og en sjælden gang oplevelsen af at komme på besøg i en helt anden verden. Den illusion er noget af det sværeste at skabe på film, men "Coraline" gør det utroligt overbevisende.
Den er baseret på Neil Gaimans børnebog af samme navn om 11-årige Coraline, en geskæftig lille pige, som sammen med sin familie flytter ind i et nyt hus. Hendes forældre er temmelig fraværende, fordi de har travlt med deres nye havekatalog, og Coraline er overladt til selv at gå på opdagelse i de nye omgivelser. Her finder hun en dør, der leder til en fantastisk kopi af hendes verden, hvor hendes forældre er meget sødere og serverer bedre mad, og naboerne arrangerer imponerende forlystelser. Men alt er (selvfølgelig) slet ikke så rart, som det ser ud i det magiske land, hvor alle har knapper i stedet for øjne.
"Coraline" på film er lavet som god, gammeldags stopmotion-animation, instrueret af Henry Selick, der også lavede "The Nightmare Before Christmas". Og fra start i 3D, som fungerer fuldstændig fantastisk. Selick voldbruger nemlig ikke den tredje dimension til chokeffekter og tekniklir, men udnytter i stedet teknikken til at give krop og rumlighed til filmens univers, der som nævnt er utroligt overbevisende - også når det mod slutningen bliver mere og mere surrealistisk.
Det skyldes naturligvis også, at det her er en perfekt match af Gaimans og Selicks skæve hjerner, der hver for sig er fremragende til at udtænke mærkelige karakterer og scenerier. Der er så mange fine detaljer i "Coraline", fra baggrundsdesign over de sære naboer (en musecirkus-ejer og et par vaudeville-damer) til springmus og flyvende schnauzere. Og selvføgelig det onde, som virkelig *er* ondt her.
På den led adskiller "Coraline" sig fra de fleste nyere animationsfilm til børn. For jo, det er en børnefilm, men det er også en historie i klassisk eventyrstil, hvor man virkelig får fornemmelsen af, at det onde er nasty og farligt. Og hvor den unge heltinde, trods sin handlekraft og charme, heller ikke er helt fejlfri. Godt nok er historien relativt klassisk opbygget og afviklet i børnetempo, men "Coraline" har så meget kant og dybde i temaet om forholdet mellem forældre og børn, at både børn og voksne kan få noget ud af den. Og så er den altså fuldstændig fascinerende rent visuelt.
Det er en fremragende film - og gå nu ind og se den i 3D; det er en stor oplevelse.
Den er baseret på Neil Gaimans børnebog af samme navn om 11-årige Coraline, en geskæftig lille pige, som sammen med sin familie flytter ind i et nyt hus. Hendes forældre er temmelig fraværende, fordi de har travlt med deres nye havekatalog, og Coraline er overladt til selv at gå på opdagelse i de nye omgivelser. Her finder hun en dør, der leder til en fantastisk kopi af hendes verden, hvor hendes forældre er meget sødere og serverer bedre mad, og naboerne arrangerer imponerende forlystelser. Men alt er (selvfølgelig) slet ikke så rart, som det ser ud i det magiske land, hvor alle har knapper i stedet for øjne.
"Coraline" på film er lavet som god, gammeldags stopmotion-animation, instrueret af Henry Selick, der også lavede "The Nightmare Before Christmas". Og fra start i 3D, som fungerer fuldstændig fantastisk. Selick voldbruger nemlig ikke den tredje dimension til chokeffekter og tekniklir, men udnytter i stedet teknikken til at give krop og rumlighed til filmens univers, der som nævnt er utroligt overbevisende - også når det mod slutningen bliver mere og mere surrealistisk.
Det skyldes naturligvis også, at det her er en perfekt match af Gaimans og Selicks skæve hjerner, der hver for sig er fremragende til at udtænke mærkelige karakterer og scenerier. Der er så mange fine detaljer i "Coraline", fra baggrundsdesign over de sære naboer (en musecirkus-ejer og et par vaudeville-damer) til springmus og flyvende schnauzere. Og selvføgelig det onde, som virkelig *er* ondt her.
På den led adskiller "Coraline" sig fra de fleste nyere animationsfilm til børn. For jo, det er en børnefilm, men det er også en historie i klassisk eventyrstil, hvor man virkelig får fornemmelsen af, at det onde er nasty og farligt. Og hvor den unge heltinde, trods sin handlekraft og charme, heller ikke er helt fejlfri. Godt nok er historien relativt klassisk opbygget og afviklet i børnetempo, men "Coraline" har så meget kant og dybde i temaet om forholdet mellem forældre og børn, at både børn og voksne kan få noget ud af den. Og så er den altså fuldstændig fascinerende rent visuelt.
Det er en fremragende film - og gå nu ind og se den i 3D; det er en stor oplevelse.
19/06-2009
