Blod i blonde hårlokker
4.0
Den affarvede, afdankede muskelbundt af en wrestler bider tænderne sammen i en grimasse, mens en kollega hiver hæfteklips ud af kroppen på ham i omklædningsrummet efter en sadistisk showkamp til ære for det blodtørstige publikum.
”The Wrestler” er en brutal, bitter og rørende film om Randy the Ram (Mickey Rourke), der tilbage i 1980erne var et stort navn i showwrestling. Actionfigurer og Nintendo-spil blev lavet med ham. Han kan i dag finde groupies, der vil knalde ham på bartoiletter.
Han lever stadig højt på sit gamle image, når han går i ringen. Det er til gengæld også det eneste, han har at leve på. Uden for ringen har han knap råd til huslejen for sin trailerplads. Han arbejder på et supermarkedlager for at få råd til steroider. Hans næreste ven er en stripper (Marisa Tomei), som han betaler i dyre domme for at høre på hans røverhistorier fra storhedstiden i 80erne, mens hun vrider sin krop over ham i en topløs lapdance.
Det er svært at gøre en klichefyldt tilværelse troværdig uden, at man nedgører og latterliggører. Men instruktør Darren Aronofsky får så hjerteskærende og respektfuld præstation ud af Mickey Rourke, der selv har været igennem en lignende stjernestatus i 80erne og et efterfølgende fald. På et tidspunkt siger han, ”fuckin’ 90s sucked”. Det kunne være kommet direkte fra skuespilleren Rourke. Hans ansigt er så ødelagt af stoffer. Hans øjne afslører et hårdt liv med flere tragedier end glæder. Rourke tilføjer rollen en integritet. Ingen anden skuespiller ville kunne gøre ham kunsten efter.
Darren Aronofsky bruger en dokumentarisk stil med håndholdte kameraer, der nærmer sig cinema verite. Aronofsky indehylder wrestleren i en kedelig, grå hverdagsvirkelig i det kolde New Jersey. Det er et sjovt greb, da wrestling er det stik omvendte: Det handler om glamour, om jublende publikum, om rock’n’roll-drømme.
Det er den farverige, voldelige - men samtidig dybt romantiske - virkelighed, Randy the Ram vælger at leve i. Alt det andet i livet sutter.
”The Wrestler” er en brutal, bitter og rørende film om Randy the Ram (Mickey Rourke), der tilbage i 1980erne var et stort navn i showwrestling. Actionfigurer og Nintendo-spil blev lavet med ham. Han kan i dag finde groupies, der vil knalde ham på bartoiletter.
Han lever stadig højt på sit gamle image, når han går i ringen. Det er til gengæld også det eneste, han har at leve på. Uden for ringen har han knap råd til huslejen for sin trailerplads. Han arbejder på et supermarkedlager for at få råd til steroider. Hans næreste ven er en stripper (Marisa Tomei), som han betaler i dyre domme for at høre på hans røverhistorier fra storhedstiden i 80erne, mens hun vrider sin krop over ham i en topløs lapdance.
Det er svært at gøre en klichefyldt tilværelse troværdig uden, at man nedgører og latterliggører. Men instruktør Darren Aronofsky får så hjerteskærende og respektfuld præstation ud af Mickey Rourke, der selv har været igennem en lignende stjernestatus i 80erne og et efterfølgende fald. På et tidspunkt siger han, ”fuckin’ 90s sucked”. Det kunne være kommet direkte fra skuespilleren Rourke. Hans ansigt er så ødelagt af stoffer. Hans øjne afslører et hårdt liv med flere tragedier end glæder. Rourke tilføjer rollen en integritet. Ingen anden skuespiller ville kunne gøre ham kunsten efter.
Darren Aronofsky bruger en dokumentarisk stil med håndholdte kameraer, der nærmer sig cinema verite. Aronofsky indehylder wrestleren i en kedelig, grå hverdagsvirkelig i det kolde New Jersey. Det er et sjovt greb, da wrestling er det stik omvendte: Det handler om glamour, om jublende publikum, om rock’n’roll-drømme.
Det er den farverige, voldelige - men samtidig dybt romantiske - virkelighed, Randy the Ram vælger at leve i. Alt det andet i livet sutter.
21/06-2009
