Metaltræthed
2.0
Sommerens næste sequel om overdimensionerede robotter er klar og omtrent lige så interessant som den beslægtede Terminator Salvation - masser af store eksplosioner, smadrede robotter og minimalt plot og skuespil.
Bevares, hvad andet kan man vente af en Transformers film. Det siger sig selv, at store kampe med det tungeste isenkram man kan finde er selvfølge. Ja, man er endda nødt til at finde på noget nyt, der er endnu tungere, så man også kan smadre og eksplodere det.
Alligevel er denne nr. to en noget svag sag i forhold til den oprindelige film, der trods alt formåede at finde sin egen ironi at holde interessen for projektet i live med. Det har Bay dog helt opgivet denne gang til fordel for flere og større eksplosioner med et plot, der er rent opkog på forgængerens i forvejen yderst tynde undskyldning for en handling. F.eks. mangler der helt og aldeles finesse. I forgængeren var en stor del af problemet, at ingen troede, at de mange Transformers eksisterede, og derfor kunne de onde robotter infiltrere og udspionere det amerikanske forsvar. Heraf navnet "Decepticons". Men der er intet "deceptive" over dem denne gang, hvor det bare er frontalt angreb med den store hammer og missiler fra første minut. Det kommer der så en masse store kampe ud af, og de er unægteligt en skræmmende virtuos opvisning i, hvordan den slags koreograferes fra computeren til det store lærred. Især brugen af lyd er særdeles effektivt. Jeg mener dog stadig, at der af samme årsag burde udleveres et gratis sæt erstatnings-trommehinder ved udgangen, når filmen er færdig. Hvis det synes, det lyder højt at stå forrest ved Orange Scene på Roskilde, så har du tydeligvis ikke set - eller rettere hørt - Transformers: Revenge of the Fallen.
Titlen er endda pinlig på dansk, fordi den er forkert oversat. Nu bør jeg af princip rose folk i den danske filmdistribution, når de faktisk for en gang skyld gider oversætte en filmtitel til dansk, men her går det faktisk så galt, at det er pinligt. Plottet går ud på, at de onde decepticons finder en rest af "the All Spark cube" fra den første film, som de så genopliver Megatron med. Det viser sig dog, at Megatron tjener en anden ond transformer, der er en af de oprindelige syv primes, som i sin tid fandt en alternativ energikilde til de mange transformers ved at opsluge al energi fra en sol. De svor dog aldrig at gøre det ved en sol, hvis det ville skade liv på en planet. En af dem ville dog bryde den regel, så han blev nedkæmpet og udstødt af de andre primes. Han blev herefter kaldt "den faldne", altså "The Fallen", og nu vil han have hævn. Heraf filmens engelske undertitel, "Revenge of the Fallen". Altså "Den faldnes hævn." Men på dansk er det blevet til "de faldnes hævn", som om der var mere end en. Det kan så være omtrent lige meget, men på den anden side er plottet så papirtyndt, at det bliver tragikomisk, at man har lavet en bøf her.
Som man nok kan regne ud, er lederen af de gode Transformers, Optimus Prime, en af de seks primes, der udstødte "The Fallen". Og han er den eneste, fordi de andre fem gav deres liv for at skjule den nøgle, der kan aktivere den maskine, der kan dræne vores sol til fordel for de onde decepticons. Og dermed er jagten så i gang.
Man skulle så tro, at et så spinkelt plot er fortalt rimeligt hurtigt, men faktisk er filmen ret uforståligt næsten to en halv time lang. Ikke at der er nogen videre grund til det. Der kunne sagtens fjernes en time, uden at det ville gøre en hel masse. Jeg kunne i hvert fald sagtens udvære scenernes med Sams pinlige mor, der ikke kan gennemskue, at brownies købt på universitetet nok er ulovlige, eller det påklistrede og utroligt klichéfyldte plot om Sams og Mikaelas forhold. Man får næsten den tanke, at Michael Bay ikke aner, hvad et klipperum bruges til. Og det bekræftes egentlig også af den ustrukturerede måde, Bay fortæller filmen på med mystiske klip til og fra scener undervejs. Som når en central figur må lade livet på plottets alter, og vi herefter hopper til scenen, hvor Sam er irriteret over sin kollegiesambos klynkeri over at være jaget. Men først derefter skiftes der til scenen, hvor Mikaela skal trøste Sam over, at en kammerat er død. Underligt skruet sammen. Og måske er det også grunden til, der skal pladres store eksplosioner og kampe ud over det hele, så vi får noget kompensation for et tyndt plot, der tilmed er dårligt fortalt. Eller så vi slet ikke opdager det. Ja, jeg ved godt det er en Transformers-film, og at det i sig selv sætter nogle begrænsninger, men derfor kan Bay altså godt gøre arbejdet ordentligt. Det lykkedes jo faktisk nogenlunde i forgængeren.
I sidste ende er filmens helt store problem dog, at man i grunden bare ikke interesserer sig for de mange transformers. Kæmperobotter er nu en gang bare ikke så interessante som mennesker. Skulle man tro. For jeg tror faktisk godt, det kan lykkes at få os til at føle noget for robotterne. Men det ville dels kræve, at de ikke er så ufatteligt påklistrede med forskellige nationaliteters kulturtræk. Jeg finder f.eks. de to "mexicanske" autobots ufatteligt trættende og upassende. Og Bay formår slet ikke at få os til at føle noget for dem. Bay, før du laver Transformers 3, så let lige telefonen og ring til Pixar. Især dem, der sidste år lavede Wall-E. For de ved, hvordan man får os til at føle noget for robotter, og det burde du faktisk have taget ved lære af.
Lige som i Terminator Salvation er skuespillet også her temmeligt uinspirerende i de fleste tilfælde. Shia LaBeouf er stadig lige så god til at spille ung nørd på dybt vand, helt som i forgængeren, i Eagle Eye, og i Indy 4. Det går fint indtil nu, men jeg er bekymret for hans fremtid, når han ikke længere kan sælge sig selv som en hund i et spil kegler. Kevin Dunn formår også at give lidt interessant spil som Sams far i et par scener undervejs, mens John Turturro fortsat hygger sig til den store guldmedalje som yderst paranoid agent. Men så er det også slut, og resten af spillet er helt ligegyldigt. Ja, Megan Fox ser da godt ud, men det er altså ikke skuespil at slange sig provokerende op ad en motorcykel eller se Shia dybt i øjnene. Hvis hun kan mere, får hun det ikke vist her. Det er også godt at se Glenn Morshower (fra "24") igen, men det virker samtidig også som en bitter erkendelse på manglende idéer, når Glenn Morshower spiller General Morshower...
Så helt som i Terminator Salvation er der masser af store eksplosioner og tungt isenkram her for drengerøvene. Og Bay får undervejs også lige mindet om, hvor naiv og tåbelig lærdom og kultur er. Nu skal man ikke lægge for meget symbolik i en film som denne, men jeg bliver altid mistænkelig, når der brændes bøger, og i denne film bliver det eneste bibliotek prompte sprængt i luften. Sam kommer på universitetet, men får ikke gennemført bare den ene times lærdom, han når at begynde. Desuden skal der smadres pyramider, mens kampene henlagt til mellemøsten belejligt smadrer den ene massive, ældgamle marmorkolonne efter den anden. For hvad pokker er den slags tingel-tangel ellers godt for, når den amerikanske hær skal vise, hvor seje deres store våben er? Riv dog bare skidtet ned. Men ikke en eneste amerikansk soldat må ses blive slået ihjel. Uha nej. Vi har skam prioriteterne i orden her!
Men trods de indrømmet store eksplosioner, så kan jeg dog ikke anbefale filmen. Dels er den for tynd i forhold til forgængeren. Og ja, jeg er udmærket klar over, hvor usandsynligt det lyder. Og dels er den for lang og biografbilletten dermed for dyr. Du kan få lige så meget hjernedød action for færre penge ved at se Terminator Salvation, som endda har et (lidt) bedre plot.
Bevares, hvad andet kan man vente af en Transformers film. Det siger sig selv, at store kampe med det tungeste isenkram man kan finde er selvfølge. Ja, man er endda nødt til at finde på noget nyt, der er endnu tungere, så man også kan smadre og eksplodere det.
Alligevel er denne nr. to en noget svag sag i forhold til den oprindelige film, der trods alt formåede at finde sin egen ironi at holde interessen for projektet i live med. Det har Bay dog helt opgivet denne gang til fordel for flere og større eksplosioner med et plot, der er rent opkog på forgængerens i forvejen yderst tynde undskyldning for en handling. F.eks. mangler der helt og aldeles finesse. I forgængeren var en stor del af problemet, at ingen troede, at de mange Transformers eksisterede, og derfor kunne de onde robotter infiltrere og udspionere det amerikanske forsvar. Heraf navnet "Decepticons". Men der er intet "deceptive" over dem denne gang, hvor det bare er frontalt angreb med den store hammer og missiler fra første minut. Det kommer der så en masse store kampe ud af, og de er unægteligt en skræmmende virtuos opvisning i, hvordan den slags koreograferes fra computeren til det store lærred. Især brugen af lyd er særdeles effektivt. Jeg mener dog stadig, at der af samme årsag burde udleveres et gratis sæt erstatnings-trommehinder ved udgangen, når filmen er færdig. Hvis det synes, det lyder højt at stå forrest ved Orange Scene på Roskilde, så har du tydeligvis ikke set - eller rettere hørt - Transformers: Revenge of the Fallen.
Titlen er endda pinlig på dansk, fordi den er forkert oversat. Nu bør jeg af princip rose folk i den danske filmdistribution, når de faktisk for en gang skyld gider oversætte en filmtitel til dansk, men her går det faktisk så galt, at det er pinligt. Plottet går ud på, at de onde decepticons finder en rest af "the All Spark cube" fra den første film, som de så genopliver Megatron med. Det viser sig dog, at Megatron tjener en anden ond transformer, der er en af de oprindelige syv primes, som i sin tid fandt en alternativ energikilde til de mange transformers ved at opsluge al energi fra en sol. De svor dog aldrig at gøre det ved en sol, hvis det ville skade liv på en planet. En af dem ville dog bryde den regel, så han blev nedkæmpet og udstødt af de andre primes. Han blev herefter kaldt "den faldne", altså "The Fallen", og nu vil han have hævn. Heraf filmens engelske undertitel, "Revenge of the Fallen". Altså "Den faldnes hævn." Men på dansk er det blevet til "de faldnes hævn", som om der var mere end en. Det kan så være omtrent lige meget, men på den anden side er plottet så papirtyndt, at det bliver tragikomisk, at man har lavet en bøf her.
Som man nok kan regne ud, er lederen af de gode Transformers, Optimus Prime, en af de seks primes, der udstødte "The Fallen". Og han er den eneste, fordi de andre fem gav deres liv for at skjule den nøgle, der kan aktivere den maskine, der kan dræne vores sol til fordel for de onde decepticons. Og dermed er jagten så i gang.
Man skulle så tro, at et så spinkelt plot er fortalt rimeligt hurtigt, men faktisk er filmen ret uforståligt næsten to en halv time lang. Ikke at der er nogen videre grund til det. Der kunne sagtens fjernes en time, uden at det ville gøre en hel masse. Jeg kunne i hvert fald sagtens udvære scenernes med Sams pinlige mor, der ikke kan gennemskue, at brownies købt på universitetet nok er ulovlige, eller det påklistrede og utroligt klichéfyldte plot om Sams og Mikaelas forhold. Man får næsten den tanke, at Michael Bay ikke aner, hvad et klipperum bruges til. Og det bekræftes egentlig også af den ustrukturerede måde, Bay fortæller filmen på med mystiske klip til og fra scener undervejs. Som når en central figur må lade livet på plottets alter, og vi herefter hopper til scenen, hvor Sam er irriteret over sin kollegiesambos klynkeri over at være jaget. Men først derefter skiftes der til scenen, hvor Mikaela skal trøste Sam over, at en kammerat er død. Underligt skruet sammen. Og måske er det også grunden til, der skal pladres store eksplosioner og kampe ud over det hele, så vi får noget kompensation for et tyndt plot, der tilmed er dårligt fortalt. Eller så vi slet ikke opdager det. Ja, jeg ved godt det er en Transformers-film, og at det i sig selv sætter nogle begrænsninger, men derfor kan Bay altså godt gøre arbejdet ordentligt. Det lykkedes jo faktisk nogenlunde i forgængeren.
I sidste ende er filmens helt store problem dog, at man i grunden bare ikke interesserer sig for de mange transformers. Kæmperobotter er nu en gang bare ikke så interessante som mennesker. Skulle man tro. For jeg tror faktisk godt, det kan lykkes at få os til at føle noget for robotterne. Men det ville dels kræve, at de ikke er så ufatteligt påklistrede med forskellige nationaliteters kulturtræk. Jeg finder f.eks. de to "mexicanske" autobots ufatteligt trættende og upassende. Og Bay formår slet ikke at få os til at føle noget for dem. Bay, før du laver Transformers 3, så let lige telefonen og ring til Pixar. Især dem, der sidste år lavede Wall-E. For de ved, hvordan man får os til at føle noget for robotter, og det burde du faktisk have taget ved lære af.
Lige som i Terminator Salvation er skuespillet også her temmeligt uinspirerende i de fleste tilfælde. Shia LaBeouf er stadig lige så god til at spille ung nørd på dybt vand, helt som i forgængeren, i Eagle Eye, og i Indy 4. Det går fint indtil nu, men jeg er bekymret for hans fremtid, når han ikke længere kan sælge sig selv som en hund i et spil kegler. Kevin Dunn formår også at give lidt interessant spil som Sams far i et par scener undervejs, mens John Turturro fortsat hygger sig til den store guldmedalje som yderst paranoid agent. Men så er det også slut, og resten af spillet er helt ligegyldigt. Ja, Megan Fox ser da godt ud, men det er altså ikke skuespil at slange sig provokerende op ad en motorcykel eller se Shia dybt i øjnene. Hvis hun kan mere, får hun det ikke vist her. Det er også godt at se Glenn Morshower (fra "24") igen, men det virker samtidig også som en bitter erkendelse på manglende idéer, når Glenn Morshower spiller General Morshower...
Så helt som i Terminator Salvation er der masser af store eksplosioner og tungt isenkram her for drengerøvene. Og Bay får undervejs også lige mindet om, hvor naiv og tåbelig lærdom og kultur er. Nu skal man ikke lægge for meget symbolik i en film som denne, men jeg bliver altid mistænkelig, når der brændes bøger, og i denne film bliver det eneste bibliotek prompte sprængt i luften. Sam kommer på universitetet, men får ikke gennemført bare den ene times lærdom, han når at begynde. Desuden skal der smadres pyramider, mens kampene henlagt til mellemøsten belejligt smadrer den ene massive, ældgamle marmorkolonne efter den anden. For hvad pokker er den slags tingel-tangel ellers godt for, når den amerikanske hær skal vise, hvor seje deres store våben er? Riv dog bare skidtet ned. Men ikke en eneste amerikansk soldat må ses blive slået ihjel. Uha nej. Vi har skam prioriteterne i orden her!
Men trods de indrømmet store eksplosioner, så kan jeg dog ikke anbefale filmen. Dels er den for tynd i forhold til forgængeren. Og ja, jeg er udmærket klar over, hvor usandsynligt det lyder. Og dels er den for lang og biografbilletten dermed for dyr. Du kan få lige så meget hjernedød action for færre penge ved at se Terminator Salvation, som endda har et (lidt) bedre plot.
26/06-2009
