Når Hollywood Går Amok
2.0
Den første Transformers-film var en fornøjerlig (omend en smule for lang) omgang blockbuster-action af bedste skuffe samtidig med, at den var loyal for kildematerialet og havde en vis distancerende ironi, som fik hele herligheden til at glide bedre ned.
Disse rosende ord må Michael Bay have opfanget, og så har han tænkt: "Hey, jeg laver det samme igen...Blot med endnu mere action fordelt over længere spilletid" og resultatet er blevet en af de mest larmende, hjerneforladte og forvirrende blockbustere, jeg endnu har ladet mine øjne hvile på.
Sam Witwicky (Shia) er blevet en voksen mand og skal på universitetet, men knap har hans mor spist den første hash-kage før de onde Decepticons endnu engang har angrebet jorden, og denne gang har de en trumf i baghånden: The Fallen. Men Optimus Prime og hans Autobots tager kampen op, og derfra er der fuld fart over feltet, og Michael Bay slipper ikke sin fod fra actionspeederen mange sekunder af gangen.
Indrømmet er det forbandet flot, som kun Hollywood kan lave det. Men endnu engang er filmen aaaaaaalt for lang, og den befriende humor er blevet erstattet med direkte pinlige optrin, som desværre er sjove af de helt forkerte grunde (specielt moren er helt uudholdig). Dermed har man kun actionen tilbage, som er der i overflod.
Robotterne smadrer hinanden fra Los Angeles og hele vejen til Ægypten, mens Shia LaBeouf og Megan Fox løber rundt mellem løjerne med våde øjne og ser godt ud for deres respektive modsatte køn. For god er lige hvad Megan Fox er, og det ved Bay også.
Hvor Terminator: Salvation havde old-school actionscener uden for megen hektisk klipning, går Transformers i helt modsatte retning og stabler den ene hektiske actionscene efter den anden på benene, og det kan godt være underholdende og bringe en barnlig glæde frem i kroppen, men når actionen fylder 95% af filmen, er den eneste følelse man får en gevaldig hovedpine.
Skuespillet er under det jævne. Shia LaBeouf har ikke meget at byde på udover sin drengede charme og de følelsesmæssige autopiloter, han skal udvise under de store CGI-kampe. Det samme kan siges om Megan Fox. Kun John Turturro er minimalt interessant som den sindsforvirrede Simmons.
Transformers 2 er kort og godt Hollywood, når det er værst. En gigantisk pengemaskine rettet mod at tjene hurtige penge, og det skal den nok også, og mon ikke også vi skal belemres med et tredje kapitel om Optimus Prime og hans Autobots?
Disse rosende ord må Michael Bay have opfanget, og så har han tænkt: "Hey, jeg laver det samme igen...Blot med endnu mere action fordelt over længere spilletid" og resultatet er blevet en af de mest larmende, hjerneforladte og forvirrende blockbustere, jeg endnu har ladet mine øjne hvile på.
Sam Witwicky (Shia) er blevet en voksen mand og skal på universitetet, men knap har hans mor spist den første hash-kage før de onde Decepticons endnu engang har angrebet jorden, og denne gang har de en trumf i baghånden: The Fallen. Men Optimus Prime og hans Autobots tager kampen op, og derfra er der fuld fart over feltet, og Michael Bay slipper ikke sin fod fra actionspeederen mange sekunder af gangen.
Indrømmet er det forbandet flot, som kun Hollywood kan lave det. Men endnu engang er filmen aaaaaaalt for lang, og den befriende humor er blevet erstattet med direkte pinlige optrin, som desværre er sjove af de helt forkerte grunde (specielt moren er helt uudholdig). Dermed har man kun actionen tilbage, som er der i overflod.
Robotterne smadrer hinanden fra Los Angeles og hele vejen til Ægypten, mens Shia LaBeouf og Megan Fox løber rundt mellem løjerne med våde øjne og ser godt ud for deres respektive modsatte køn. For god er lige hvad Megan Fox er, og det ved Bay også.
Hvor Terminator: Salvation havde old-school actionscener uden for megen hektisk klipning, går Transformers i helt modsatte retning og stabler den ene hektiske actionscene efter den anden på benene, og det kan godt være underholdende og bringe en barnlig glæde frem i kroppen, men når actionen fylder 95% af filmen, er den eneste følelse man får en gevaldig hovedpine.
Skuespillet er under det jævne. Shia LaBeouf har ikke meget at byde på udover sin drengede charme og de følelsesmæssige autopiloter, han skal udvise under de store CGI-kampe. Det samme kan siges om Megan Fox. Kun John Turturro er minimalt interessant som den sindsforvirrede Simmons.
Transformers 2 er kort og godt Hollywood, når det er værst. En gigantisk pengemaskine rettet mod at tjene hurtige penge, og det skal den nok også, og mon ikke også vi skal belemres med et tredje kapitel om Optimus Prime og hans Autobots?
29/06-2009
