Stop motion magi vs. 3D teknologi
4.0
Der var engang en lille pige med to kedelige forældre, der ikke gad at lege med hende. En dag fandt hun en magisk portal, der førte ind i et hus magen til det, hun selv boede i. I huset var der forældre, magen til hendes egne forældre. Men disse var søde og rare, og de elskede hende højt. Det eneste mærkelige var, at de havde knapper i stedet for øjne.
Neil Gaimans tegnede bog ”Coraline” er et helt klassisk eventyr med alt, hvad der hører til af små piger i absurde omgivelser, hekse med diabolske hensigter og mystiske talende dyr. Det har Henry Selick fået til at sprudle i farver og fænomenale stop motion-effekter i denne film.
Stop motion-effekterne får figurerne til at hakke lidt ind i mellem i modsætningen til de flydende CG-animationer. Det er en dejligt nostalgisk og autentisk måde at realisere sine fantasifyldte illusioner på. Der er rent faktisk nogle dimser på lærredet, og ikke bare nogle "010101100011"-agtige binære talsekvenser. De færreste børn ville nok kunne se forskel, fordi detaljerigdommen i animationen i ”Coraline” er så stor, og derfor let kan forveksles med noget computerarbejde, men for mig betød det meget.
Filmen er desuden i 3D. Det sagde mig knap så meget. Ja, der var nogle imponerende titelsekvenserne, hvor en synål stikker hul på bagsiden af lærredet og strækker sig ud mod publikum. Jojo, man køber skam illusionen af at kunne se forskel på forgrund og baggrund i billedet. Det bliver bare ikke brugt til det helt store rent filmisk. Det er en ekstra feature. En gimmick. Jeg vil hellere se den uden effekterne en anden gang.
Og så vil jeg hellere se den på engelsk, en anden gang. Jeg er allergisk overfor danske tegnefilmsstemmer, ligesom andre er allergiske overfor overgestikulering på teaterscener. Uanset om stemmerne tilhører dygtige danske skuespillere, giver det mig kuldegysninger. Efter et kort stykke inde i filmen var jeg ikke længere imponeret over 3D-effekterne, men selv efter lang tid var jeg stadig irriteret over de danske stemmer.
Selve filmen? Jojo, den er skam også god. Det kan du jo læse i alle de andre anmeldelser og finde ud af.
Indtil videre 4/6. Men sikkert en stjerne mere, hvis jeg ser den igen uden dansk dubbet nonsens og 3D-spragl.
Neil Gaimans tegnede bog ”Coraline” er et helt klassisk eventyr med alt, hvad der hører til af små piger i absurde omgivelser, hekse med diabolske hensigter og mystiske talende dyr. Det har Henry Selick fået til at sprudle i farver og fænomenale stop motion-effekter i denne film.
Stop motion-effekterne får figurerne til at hakke lidt ind i mellem i modsætningen til de flydende CG-animationer. Det er en dejligt nostalgisk og autentisk måde at realisere sine fantasifyldte illusioner på. Der er rent faktisk nogle dimser på lærredet, og ikke bare nogle "010101100011"-agtige binære talsekvenser. De færreste børn ville nok kunne se forskel, fordi detaljerigdommen i animationen i ”Coraline” er så stor, og derfor let kan forveksles med noget computerarbejde, men for mig betød det meget.
Filmen er desuden i 3D. Det sagde mig knap så meget. Ja, der var nogle imponerende titelsekvenserne, hvor en synål stikker hul på bagsiden af lærredet og strækker sig ud mod publikum. Jojo, man køber skam illusionen af at kunne se forskel på forgrund og baggrund i billedet. Det bliver bare ikke brugt til det helt store rent filmisk. Det er en ekstra feature. En gimmick. Jeg vil hellere se den uden effekterne en anden gang.
Og så vil jeg hellere se den på engelsk, en anden gang. Jeg er allergisk overfor danske tegnefilmsstemmer, ligesom andre er allergiske overfor overgestikulering på teaterscener. Uanset om stemmerne tilhører dygtige danske skuespillere, giver det mig kuldegysninger. Efter et kort stykke inde i filmen var jeg ikke længere imponeret over 3D-effekterne, men selv efter lang tid var jeg stadig irriteret over de danske stemmer.
Selve filmen? Jojo, den er skam også god. Det kan du jo læse i alle de andre anmeldelser og finde ud af.
Indtil videre 4/6. Men sikkert en stjerne mere, hvis jeg ser den igen uden dansk dubbet nonsens og 3D-spragl.
05/07-2009
