Stereotyp indie-feelgood

3.0
Feelgood-drama om to søstre, der ikke lever det fede liv i Albuquerque. Storesøster er enlig mor og passer et trist rengøringsjob, mens hun håber, at den gamle highschool-kæreste vil gå fra konen og tilbage til hende. Lillesøster går stadig i sort tøj og vil tilsyneladende ikke noget med sit liv. Men tingene begynder at ændre sig, da de begynder at gøre rent efter lig og får deres eget firma.

"Sunshine Cleaning" er en ganske typisk omgang amerikansk indie-feelgood - en rigtig Sundance Festival-film. Den er flere steder klukkende morsom og generelt sympatisk i sin skildring af mennesker, der håber på et bedre liv. Bag det indie-skæve ydre er det dog også en film med meget klassiske amerikanske værdier, for den handler især om familiefællesskabet og det at elske hinanden på trods af særheder. Plus at den også er en hyldest til foretagsomhed og de små erhvervsdrivendes amerikanske drøm.

Det er stadig ganske sympatisk, men desværre er "Sunshine Cleaning" ikke helt skarpt udført. Den er længe om at få serveret sine ret simple (og aldeles forudsigelige) pointer, så den bliver langtrukken og lettere famlende. Det føles nærmest, som om instruktør Christine Jeffs har været for fokuseret på at skære den efter den succesfulde indie-filmskabelon med skæve personer og scener - og derfor har glemt at tænke på helheden.

Amy Adams og Emily Blunt gør det nu fint i de to hovedroller, især Blunt som den yngre, passivt-aggressive søster. Og Alan Arkin er naturligvis glimrende som deres far i en rolle, som stort set er en kopi af hans Oscar-vindende bedstefar i "Little Miss Sunshine".

"Little Miss Sunshine" er netop én af de film, som "Sunshine Cleaning" forsøger at efterligne i stil og stemning, men resultatet er altså ikke helt skarpt. Selv om det i øvrigt er en sød og hyggelig film med nogle udmærkede skæve indfald.
Sunshine Cleaning